X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Spilmusik - et glemt kapitel?


Svar
HyakotakeHyakotakeSkrevet 29/11-05 23:07 
Når jeg sidder og hører gamle Commodore 64- eller Amiga-melodier får det mig til at tænke på, om musik til spil bare er blevet generelt "dårligere". Nu kan dårligere fortolkes bredt, men jeg mener bare at f.eks. med hensyn til "iørefaldenhed" er det gået ekstremt ned ad bakke gennem årene.

Jeg tror ikke jeg kan nynne et eneste tema fra et spil som er mindre end 10 år gammelt, mens der er nærmest hundredevis af ørehængere fra de gode gamle dage.

Er der andre, der har samme opfattelse? Er spilmusik bare blevet til blød underlægningsmusik uden sjæl og et virtuelt filharmonisk orkester på overtid?
DeluxScanDeluxScanSkrevet 29/11-05 23:17 
Ét ord: Outlaws.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
WehnerWehnerSkrevet 29/11-05 23:20, rettet 29/11-05 23:20 
Den ene grund til det er, at der i dag er flere temaer, så du derfor hører det enkelte tema færre gange - modsat et loopet Manic Miner-tema.

Udover det, så synes jeg også, at der er længere mellem snapsene i dag. De findes dog. Donkey Kong 64 kan jeg synge endnu f.eks.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
SøgAArdSøgAArdSkrevet 29/11-05 23:20 
Det er vel det samme med film. Musikken er ikke blevet dårligere, den er bare blevet underlæggende, hvor den førhen var mere tema-/introbaseret (Star Wars, Indiana Jones, Super Mario, Bubble Bobble etc.)
Home is where the hardware is..
la0sla0sSkrevet 29/11-05 23:36 
Jeg tror dog også, at det har noget at gøre med begrænsningerne, jeg har i hvert fald en tro på at begrænsinger ofte er med til at skabe noget godt. Hvad jeg mener er, at man dengang ikke havde den samme frihed, som man har nu, man måtte foretage lagt flere valg, eller "kunstnerisk" (nu taler vi jo om komerciel spilmusik) har måttet foretage ændringer og skrive sig ud af nogle problemer, hardwarens begrænsning har skabt.

Jeg føler ofte, at der er spil med langt højere ørehænger-kvalitet i ældre spil end i nyere spil, at det catchy'e var større, men i dag er musikken ofte baseret på noget andet. Den brutale og hårde tråd eller hiphopmusikken til noget andet, og ofte med kendte musikere, gør ofte at spil og musik ikke altid har en forbundethed som tidligere.
Hvad sker der?
HyakotakeHyakotakeSkrevet 30/11-05 01:24 
DeluxScan>
Ét ord: Outlaws.

Ét ord: Hvorfor?
RJKRJKSkrevet 30/11-05 01:30, rettet 30/11-05 01:31 
la0s>
Jeg tror dog også, at det har noget at gøre med begrænsningerne, jeg har i hvert fald en tro på at begrænsinger ofte er med til at skabe noget godt.

Selvom jeg virkeligt gerne ville være enig med dig, tror du så ikke mere det handler om, at når man er nødt til at lave tingene simplere, så er man nødt til at "overdrive" mere? Og derudover, når tingene er simplere, så er de også lettere at huske?

Selv os, som er vilde med Bubble Bobble-temaet, ville nok korse os, hvis et moderne 10-20 timers spil havde en så konstant og "anstrengende" lydside.

Så det er nok bare en naturlig udvikling, der vel i øvrigt går i tråd med udviklingen i resten af (pop)musikken.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
KillercowKillercowSkrevet 30/11-05 05:05 
Selvom jeg virkeligt gerne ville være enig med dig, tror du så ikke mere det handler om, at når man er nødt til at lave tingene simplere, så er man nødt til at "overdrive" mere? Og derudover, når tingene er simplere, så er de også lettere at huske?

Der var jo én detalje mere. Efter Thing on a Spring begyndte der at gå sport i at skille sig ud med lydsiden på C64. Der spiller begrænsningerne ind, for alle har det samme basale værktøj og er nødt til at skille sig ud fra mængden med det. Det tror jeg har en stor del af ansvaret for, at musikken fra den periode generelt var mere iørefaldende. Det er ikke nødvendigvis overdriven... nærmere "nød lærer nøgen kvinde at spinde".

Men der findes bestemt også fantastisk musik i nyere spil. Tag f.eks. Morrowind-temaet eller Parappa. Af og til kan noget licenseret musik også bare virke så godt sammen med et spil, at det vejer op for den manglende nyskabning - f.eks. Crazy Taxi, Splashdown, Activision Anthology. I det store hele er jeg også enig i, at spilmusikken generelt ikke er så fængende i dag.
DeluxScanDeluxScanSkrevet 30/11-05 06:44 
Hyakotake>
Ét ord: Hvorfor?

Her er bare et eksempel på, at nyere spil skam også kan have et fantastisk soundtrack. Det samme gælder en hel del spil til N64.
Jeg tror dog det har noget at gøre med, hvor meget man spiller et spil: Jo mere tid man tilbringer med soundtracket, jo bedre kan man lide det.
Sådan plejer det i hvert fald at være for mig.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
ElgenElgenSkrevet 30/11-05 09:16 
Præcis! Jeg kan kan da nynne et par af Quake2-mulladierne på stående fod til trods for at det er mindst 2 år siden at jeg havde spillet startet sidst.
Jeg kan også stadig ta' mig selv i at gå og nynne et par af temaerne fra Castelvania, Circle of the Moon.

Som det også har været nævnt før tror jeg at udbudet har meget med det at gøre. 'I de gode gamle dage' sad man bare længere tid med det samme spil inden man lagde det på hylden til fordel for et nyt.

Til sidst kommer man dog ikke uden om at folk som Rob bare laver gudekompositioner, DER! }:-)
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
HyakotakeHyakotakeSkrevet 30/11-05 10:23, rettet 30/11-05 10:25 
DeluxScan>
Hyakotake>
Ét ord: Hvorfor?

Her er bare et eksempel på, at nyere spil skam også kan have et fantastisk soundtrack. Det samme gælder en hel del spil til N64.

Ah, okay. Ja, så er spørgsmålet om N64 hører til oldschool eller regnes med i den nyere generation. Jeg ville nok være mest tilbøjelig til at placere den i "gammel"-kassen og dermed generelt antage, at den har bedre temaer/musik end nyere spil. (Det er jo ikke nogen eksakt videnskab, det her, og det er selvfølgelig heller ikke korrekt, at opdele så stringent... men alligevel er det lettere at tale om "dengang" og "nu").

Elgen: Jaaarmen, du har jo totalt ret! :-) Man skal være "more than human" for at banke Commando-temaet ned på et døgn (eller hvordan det nu er skrønen går)!
la0sla0sSkrevet 30/11-05 11:38 
Rune: Der er selvfølgelig aspekter af en form for nostalgiseren, hos mig hvor jeg nok husker pænt om de melodier jeg sætter pris på og lykkeligt har glemt det dårlige :)

Jeg vil også give dig ret i at det simple er lettere at huske, og jeg omtalte det jo også som ørehængere frem for kompositioner, så det passer fint sammen. Men jo begrænsningerne kan vel godt siges at gøre tingene simplere, jeg kunne jo lade ordet anderledes og sige mere raffineret, men så bliver det kløveri. Til gengæld er jeg ikke helt enig med at overdrive, nu sætter du det dog også i anførselstegn, så i meningen at man måske må accentuere tingene mere, så har du ret i at man må overdrive, jeg mener det bare ikke "negativt". Less is more :)

Angående udviklingen så er det interessant, at musikken for mig bliver mindre ørehængeragtig med CDens indtog i spilbranchen, og jeg har på mange måder taget min spiloplæring bagvendt, fra PC til PSX tilbage til 8bit og så arbejdet mig mere eller mindre op. Hvilket jo også passer med at mulighederne stiger og raffinementet falder.

Men selvom popmusikken generelt har udviklet sig, vil jeg også mene, at klassisk spilmusik stadig har relevans, og dermed at udviklingen ikke har slettet det der var så dejligt i den gamle musik (ikke at nogen siger det). Tag bare et track som nummer 5 i Crude Buster, som jeg og Alf81 (især) har haft stor fornøjelse af at genhøre gang på gang, det lyder ikke entydigt outdated. I den forstand at det ikke kun er simpelt.
Hvad sker der?
RJKRJKSkrevet 30/11-05 12:11 
Noget af det jeg mente med "overdrevet" (anførselstegn fordi jeg ikke lige kunne komme på et bedre ord) er at man dengang ikke havde så gode muligheder for at "underspille" detaljerne. I mange af de spil vi taler om havde man to eller tre kanalers instrumenter af ekstremt korte samples, og så er der altså ikke lige plads til strygere eller korsang. Lidt det samme med grafikken, hvor den begrænsede opløsning, farvevalg og effekter gjorde, at de enkelte objekter måtte være mere tydelige og "skarpe" om man vil. Man kan måske også sammenligne det med sminkning i et teaterstykke kontra en film. Når man ikke har mulighed for detaljer, så er man nødt til at "overdrive" mere. Altså forenkle og blæse op.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
Michael_Michael_Skrevet 30/11-05 12:31, rettet 30/11-05 12:32 
Enig med La0s mht begrænsningernes relevans for diskussionen. Det gælder jo ikke kun musikken, men i lige så høj grad også mange af spillene fra især 8-bit perioden.
Fascinationen af et C64-spils musik eller endda spillet i sig selv, udspringer vel ofte af, at man ser tingene i perspektiv nu 20 år senere, og undres over de alligevel kunne så meget på så lidt plads.
jaesjaesSkrevet 30/11-05 14:42, rettet 30/11-05 14:56 
Der er IMO sket en mindre (nedadgående) udvikling, når det kommer til karakterfyldt spilmusik, og jeg tror det hænger sammen med, at spilmusikken i dag forsøger at være mere episk end før i tiden, og også tilnærme sig filmmusikken mere og mere.

Episk musik og filmmusik, er ofte meget udflydende og stemningsskabende uden de helt store tematiske krumspring. Der er naturligvis en del undtagelser, som meget af musikken fra folk som Thomas Newman, John Williams, Danny Elfman og Eric Serra. Men det er ofte de store filmproduktioner, som indeholder musik, der skiller sig ud. Musikken i den gennemsnitlige Hollywood-film er som regel baggrunds-fnidderfnadder, man dårligt lægger mærke til.

Dertil kommer, at folk forventer 10-20 musikstykker i spillene i dag, hvor gamle spil (16 bit og før) typisk maksimalt indeholdte en håndfuld melodier. Dette øger naturligvis omkostningerne, og tvinger mange spilfirmaer, til at satse på middelmådig musik. En anden udvikling er tendensen til at bruge licensmusik. Så på bundlinien er der sikkert færre spil i dag, med stærke, originale melodier, vi kan nynne med på.

Generelt om licensmusik, kan det være en god ting i visse spiltyper, men jeg savner lidt, at udviklerne tør satse, og bruge musikgenrer som jazz og klassisk i højere grad, end det er tilfældet.

Og så vil jeg lige benytte lejligheden til at erklære min kærlighed til musikken fra Zelda: OoT. Den dukker ofte frem, når jeg taler om eller tænker på spillet. Specielt Wind Mill Theme, har det med at poppe op. Det bedste spilmusik nogensinde, efter min mening. Der er utroligt mange velkomponerede melodier i det spil :)

EDIT: Typos.
Michael_Michael_Skrevet 30/11-05 14:56, rettet 30/11-05 15:56 
100% enig mht OoT soundtracket.
Michael_Michael_Skrevet 30/11-05 15:40 
Mest passende soundtrack til et spil i min bog er Tempest 2000 (Atari Jaguar).
Musikken i det spil er så hensigtsmæssigt skruet sammen, at det faktisk pacer én og hjælper én til at blive bedre.
jaesjaesSkrevet 30/11-05 15:47 
Måske kunne det misforståes, men Wind Mill Theme er ikke min favorit, det er soundtracket som helhed derimod.
Michael_Michael_Skrevet 30/11-05 15:56 
Det fremgår da tydeligt;)
jaesjaesSkrevet 30/11-05 17:02, rettet 30/11-05 17:36 
Heh, muligvis, men sammenhængen mellem din quote og dit svar, gjorde mig i tvivl :)

EDIT: Ok, nu har du så også rettet dit indlæg ;)
Fox McCloudFox McCloudSkrevet 30/11-05 18:42 
Palmer Eldritch>
100% enig mht OoT soundtracket.

Ditto. Mange af melodierne herfra sidder fastbrændt i min hukommelse. Temaet fra Majoras Mask er også glimrende, ikke mindst pga. hvordan det udvikler sig og bliver hurtigere i tempo og mere dystert som dagene skrider frem.

Om musikken var bedre "i de gode gamle dage" skal jeg ikke kunne sige, da min spilerfaring ikke rækker ret langt tilbage, men jeg kan komme på mange nyere spil, der enten havde et gennemført fedt soundtrack eller i det mindste et iørefaldende tema, som jeg stadig kan huske. Så overordnet set vil jeg ikke sige det står sløjt til, med det musikalske aspekt af nutidens spil.

Jeg er forresten også stor fan af musikken i Ico's save-menu :)
(...)
RuneSPRuneSPSkrevet 30/11-05 19:58 
Synes også klart at musikken i OoT er noget af det bedste jeg har oplevet i et spil. Alle de der melodier fra Ocarina'en er virkelig gode imo. Især Bolero of Fire... kan stadig nynne et par stykker af dem i hovedet :)
ChronoChronoSkrevet 30/11-05 20:02 
Jeg synes ingen af de gamle Zelda-melodier kommer i nærheden af "Great Ocean" fra Wind Waker.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
HyakotakeHyakotakeSkrevet 30/11-05 21:13 
Fox McCloud>
Jeg er forresten også stor fan af musikken i Ico's save-menu :)

Er Save-musikken herpå? :

http://www.rpgfan.com/soundtracks/ico/
Fox McCloudFox McCloudSkrevet 30/11-05 21:43, rettet 30/11-05 21:49 
Ja, det er den åbenbart (kan dog ikke afspille lydfilen):

"heal," the save music, is a tender lullaby that features a soft, repeating melody that gives a feeling of rest and peace of mind"

Det er et meget enkelt stykke musik, der bare kører i ring, men jeg synes det er sært tiltalende :) (Ikke mindst pga. konteksten). "Melodically simple yet innocently sweet in execution" som det står beskrevet i linket.
(...)
Zzap!Zzap!Skrevet 30/11-05 23:15, rettet 30/11-05 23:33 
Jeg har det personligt sådan med hovedparten af alt musik i dag.
Jeg ved godt det muligvis lyder mærkeligt, men for mig at se skete der noget omkring 1993-94, ligesom en skydning i zeitgeisten. Derefter blev musikken tilfreds med bare at være middelmådig og blege skygger af forgangen tiders højder.
Men den diskussion hører vist til i off topic.

Når vi taler videospil musik så er det påfaldende at *næsten* alt musik der er værd at lytte til, er syntetisk, eller det nogle kalder chip-lyd.
Jeg tror ikke, som RJK mener, at det har noget at gøre med at begrænsningerne er et gode for komponisten, for nogen af synth chippene var faktisk meget avancerede for deres tid og kunne gengive alle de nuancer det var nødvendigt (dog ikke alle klangfarver).
Jeg tror derimod det har noget at gøre med at rigtigt dygtige komponister foretrækker et instrument de kan styre helt selv.
Selvom jeg er helt enig i at musik har taget et kraftigt dyk de sidste ti år, så bliver der dog stadig lavet gode numre. Nintendo er efter min mening en af dem der stadig holder fanen højt. Senest med Mariokart DS, som IMO har et rigtig godt langtids-holdbart og varieret soundtrack.

Chrono>
Jeg synes ingen af de gamle Zelda-melodier kommer i nærheden af "Great Ocean" fra Wind Waker.

Så var det bare synd at den blev skamspillet på de alt alt alt for lange sejlture, så jeg næsten får dårligt når jeg hører den nu.
Sejlturene i WW var et stort skår i et ellers guddommeligt spil, for mig.

Palmer Eldritch>
Fascinationen af et C64-spils musik eller endda spillet i sig selv, udspringer vel ofte af, at man ser tingene i perspektiv nu 20 år senere, og undres over de alligevel kunne så meget på så lidt plads.

Jeg tror slet ikke det er det. Der er muligvis en vis nostalgi faktor (selvom nostalgi alene jo også kan være en meget værdifuld følelse så længe den ikke tager overhånd), men jeg opdager stadig "nye" gamle musikstykker som jeg umiddelbart og uovervejet kan lide. På samme måde med selve spillene. De er simpelthen værdige værker i sig selv.

Det hjælper selvfølgelig at man kender til begrænsningerne i systemet så man ikke undres over dem, eller undrer sig over det specielle kunstneriske vokabularium.
Men jeg har faktisk oplevet et par gange hvor fuldstændigt uindviede er blevet interesseret i en gammel chip melodi de tilfældigvis hørte.
Born to kill space
RJKRJKSkrevet 30/11-05 23:24, rettet 30/11-05 23:25 
Påstår du helt seriøst at man havde de samme lydtekniske muligheder i computerspil i midten af 80'erne som i dag?

I øvrigt skrev jeg på intet tidspunkt at begrænsinger var et gode. Blot at det nødvendigvis fører til et andet resultat.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
Zzap!Zzap!Skrevet 30/11-05 23:51, rettet 30/11-05 23:53 
RJK>
Påstår du helt seriøst at man havde de samme lydtekniske muligheder i computerspil i midten af 80'erne som i dag?

Selvfølgelig ikke. Jeg mener bare ikke at lydchippene var nogen betydelig begrænsning for kompleksiteten af akkorder eller melodier. Man kan naturligvis ikke lave symfoniske musik på en SID, men man kan spille de fleste melodier med en god præcision.

I øvrigt skrev jeg på intet tidspunkt at begrænsinger var et gode. Blot at det nødvendigvis fører til et andet resultat.

Nej, det kan jeg godt se at du ikke gjorde. Det du nævner har jo egentlig noget at gøre med hukommelsen der er til rådighed for musikken. Bubble Bobble kunne jo godt have haft flere lange stykker hvis der havde været mere hukommelse til rådighed, ikke direkte et lyd-hardware "problem".

Ældre videospil musik havde under alle omstændigheder uomtvisteligt en speciel stil, som nu for en stor dels vedkommende ikke bliver praktiseret mere.

Der er behov for både atmosfæriske stykker og de mere medrivende.
Sidstnævnte bliver der dog bare lavet alt for få af i dag.
Born to kill space
RJKRJKSkrevet 30/11-05 23:57 
De tekniske problemer jeg tænker på er primært samples (uanset hvordan man vrider chiplyd, så kommer det aldrig til at lyde som visse instrumenter og andre lyde) og i endnu højere grad antal af lydkanaler. Langt op i tiden var de fleste spil reelt begrænset til at bruge tre kanaler til musik - altså maksimalt afspilning af tre instrumenter på samme tid. Hardwaren var simpelthen ikke hurtig nok til at kunne mixe kanaler. Det sætter de begrænsninger, som jeg skriver om.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
la0sla0sSkrevet 01/12-05 00:11 
Jeg vil gerne, i bredeste forstand rent kunsternerisk stå inde for, idéen om begrænsninger som affødende noget godt!

Ikke at det er den eneste måde, men der er ingen tvivl om, at begrænsningen ofte fordrer nye måder at vikle sig ud af dem på. Både indenfor film, musik, litteratur, billedkunst og meget andet. Det inspirerende er jo at skulle tænke anderledes, forsøge sig på noget andet og måske også opdage noget nyt i beskæringen af ens muligheder og én selv!

Man kan ikke gøre det til en lovmæssighed (thank god), men jeg vil gerne stå inde for at spillereglers/begræsningers natur ofte kan føre til meget spændende løsninger og oplevelser, der kun er kommet i stand fordi der skulle tænkes udenom en hurdle.
Hvad sker der?
KillercowKillercowSkrevet 01/12-05 02:32 
Jeg synes også der er større tendens til ørehængere blandt C64-demoscenen end på dagens PC-demoscene. Der var også mange fantastiske tracks på Amigademoer, men efter >4 kanaler blev normalt, synes jeg musikken blev mere og mere intetsigende (helt generelt - der er helt sikkert undtagelser). Når jeg sidder og hører Kohina, er det så godt som altid C64, når jeg hører et eller andet usandsynligt cool og lige vil checke, hvilken platform, det er lavet på. Det er et tyndt grundlag at drage konklusioner på, men for mit vedkommende synes jeg alligevel, at jeg aner en klar tendens.

I mellemtiden er jeg kommet i tanker om, at Fable-soundtracket også er fantastisk. Men det er sådan set også et af dem, som man bliver udsat for i meget lang tid, mens man spiller, hvilket fører tilbage til eksponeringsteorien tidligere i tråden.

Jeg tror bare at jeg vil generalisere groft og sige, at alt over 4 kanaler er for svagt ;)
SumezSumezSkrevet 01/12-05 04:07, rettet 01/12-05 04:10 
Jeg har kun læst en lille del af tråden, så undskyld hvis jeg siger noget, der er sagt (for det er det meste nok).

Men spilsoundtracks i dag er virkelig noget andet end de var engang. I takt med at spillene har ændret sig til at have mere fokus på stemning og den filmiske effekt, er musikken også ændret til at være baggrundsmusik, hvis den overhovedet er der. Meget af musikken er mindst ligeså godt lavet, som det var dengang i 8- og 16-bit dagene, men den er ikke ligeså meget i fokus, da den primært tjener det formål at opbygge en stemning, som den gør i film. Uanset hvor meget man elsker det klassiske Mario-temo, vil jeg mene at musikken i Soul Reaver-spillene er bedre lavet, men hvor mange kan nynne med på den? Eller hvad med American McGee's Alice, ikke ligefrem noget man nynner med på, men fantastisk musik er det da.
Det også sjældent, man virkelig husker noget musik fra en film. Undtagelserne er visse hovedtemaer eller slutmelodier (som i Indiana Jones eller Ringenes Herre) eller når der bliver brugt "rigtig musik" i bestemte scener (Donnie Darko, The Wedding Singer). Og det samme gælder i nyere spil (Metal Gear Solid 2, ICO, osv.) - Ørehængerne er henvist til de enkelte 2D-spil og andre arkadeprægede actionspil med fokus på gameplay over stemning, der stadig bliver produceret.

Der er selvfølgelig også film og spil, hvor musikerne alligevel har givet sig lov til at udfolde sig, så man i større grad bemærker baggrundsmusikken, som i f.eks. de to sidste Matrix-film eller i Castlevania: Lament of Innocence. Jeg er egentlig stor tilhænger af dette. Jeg kan godt lide musik, og vil gerne bemærke musikken, selvom det fjerner fokus fra filmen/spillet, på en måde, instruktøren sikkert ikke vil have.

En ting, jeg har undret mig meget over, er at intet kampspil siden Street Fighter II har formået at have baggrundsmusik, man virkelig husker.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KillercowKillercowSkrevet 01/12-05 12:54 
@Sumez

Jeg synes ellers nok det storslåede orkesterstykke i Soul Calibur kan være svær nok at vride ud af hovedet, efter man har siddet og hørt det en ti minutter.
RJKRJKSkrevet 01/12-05 13:21 
Jeg har også tænkt på, om de spil vi generelt opfatter som havende god musik i dag (fx Castlevania-, Silent Hill- og Soul Calibur-serierne), ikke bare er dem, hvor musikken er meget dominerende *. Jeg tror der er andre spil med rigtig god musik, men hvor denne netop bare glider mere i helheden, hvormed man ikke tænker så meget over den. Og det vil så oftest være et designvalg, hvad man måtte foretrække. De fleste spilskabere stræber vel efter en slags helstøbte produkter, hvor enkeltområder ikke går ind og tager hele opmærksomheden. Om det så er dominerende musik eller overdrevet brug af bumpmapping...

Så dermed siger jeg vel lidt igen, at det ofte er det overdrevne, vi husker. De mere fine og underspillede detaljer formår ikke at gøre sig bemærket midt i et actionspil - selvom de selvstændigt set kan være lige så gode.

* musikken ER selvfølgelig også fremragende i sig selv i disse eksempler, og det er vel også grunden til, at de overhovedet har fået lov at få så meget dominans i første omgang.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
Zzap!Zzap!Skrevet 01/12-05 22:53 
Sumez>Meget af musikken er mindst ligeså godt lavet, som det var dengang i 8- og 16-bit dagene, men den er ikke ligeså meget i fokus, da den primært tjener det formål at opbygge en stemning, som den gør i film.

Jeg tror vi skal skelne skarpt mellem om musikken er en teknisk bedrift (her mener jeg både musik teknisk og teknologisk teknisk) eller en kunstnerisk (hvilke følelser den rent faktisk fremkalder).
Ingen tvivl om at underlægnings musik og musak har sin plads, men den kan aldrig fuldstændig erstatte "rigtig" musik som sonisk virkemiddel.

Hvis man skal drage en parallel kan man vel sammenligne med forskellen mellem ornamentering og egentlig skulptur. Begge dele har absolut sin værdi, men alle kan vel blive enige om hvad det er der har den største værdi følelsesmæssigt.
Born to kill space
Michael_Michael_Skrevet 02/12-05 09:43 
Zuntata.
SumezSumezSkrevet 02/12-05 17:52 
Killercow>
Jeg synes ellers nok det storslåede orkesterstykke i Soul Calibur kan være svær nok at vride ud af hovedet, efter man har siddet og hørt det en ti minutter.

Jeg har svært ved at huske de enkelte numre, de glider allesammen ud i et for mig. Men det er bestemt et godt bud, omend en noget anden slags musik end det jeg tænkte på.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig