X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Darwinia


Svar
ChronoChronoSkrevet 23/01-05 21:20 
Der er kommet en demo af dette meget lovende realtime-strategi-spil.

http://www.darwinia.co.uk

Jeg har lige gennemført den, og spillet står nu højt på min ønskeseddel. Lækkert kontrolsystem med "gestures" som i Black & White, og en kamerakontrol langt bedre og mere intelligent end noget andet jeg har prøvet i genren.

Temaet er temmeligt underligt, men også ret sjovt. De gode 2d-sprites er fanget i en verden fyldt med onde 3d-polygon-monstre, og det hele skal selvfølgelig forestille at foregå inde i et computerprogram. Man er så programmør eller lignende der skal guide sine sprites rundt for at udrydde polygon-monstrene og samle deres polygoner sammen.

Den grafiske stil er original og virkeligt lækkert udført. Screenshots gør den ingen retfærdighed (så ligner det jo næsten noget fra 80'erne) - det skal ses i bevægelse.

Demoen er ret kort, og meget let. Det sidste kan blive spillets store svaghed, da jeg ikke lige kan gennemskue hvordan de vil gøre spillet svært. Men jeg håber de bare vil give folk en let introduktion med demoen og har en masse udfordringer klar til den fulde version. Som desværre kommer til marts som så meget andet, så der er nok en chance for at spillet bliver overset :/

Det ser forresten også ud til at det kommer til Mac og Linux - så alle kan være med.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig