X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Spidey 2


Svar
DommergaardDommergaardSkrevet 21/07-04 17:42 
Så skete det, jeg fik fat i Spider-Man 2 til Xboxen og en af mine gode venner og jeg belsuttede os for at spille det igennem. Vi smækkede discen i dyret og skruede ellers op for Surround-forstærkeren. Jeg havde inden jeg begyndte på spillet allerede set filmen, og nydt den ENORMT meget. Rigtig fed film!

Vi kom i gang med spillet og spillede og spillede til vores øjne var firkantede og diverse lemmer på kroppen sov. Med små og få pauser hen af dagen fik vi til sidst ved 23-tiden gennemført spillet. Det tog os 7 timer og 23 min. og det blev altså gennemført på én dag!

Jeg var egentlig overrasket over hvor lidt spillet egentlig ligner filmen, eller dvs. hvor meget spillets historie egentlig går SÅ meget videre end selve filmen. Man møder både Black Cat, Shocker, Rhino og selvfølgelig Doc. Oc, hvilket giver en god afveksling i spillet.

Grafisk er spillet flottere end dets forgænger og egentlig også mere realistisk, eftersom ens spindelvæv hænger fat i diverse huse, i stedet for at hænge fast i luften, som det gjorde i 1'eren! Lydsiden er også i top, og det lyder rigtig fedt med Dolby Digital 5.1!

Spillet KAN som bevist klares rimelig hurtigt, men det er helt sikkert oplevelsen værd. Jeg var rimelig hurtigt igennem det, og udforskede da også lidt hist og her, men jeg tror ikke at man kan strække spillets levetid til mere end 10 timer, medmindre man vil spille spillet til døde og finde ALLE ting i spillet, hvilket de fleste nok ikke har lyst til!

Men et utrolig fedt spil. Nød du filmen, vil du også nyde dette spil. Tro mig, det er en RIGTIG fed fornemmelse at svinge sig rundt i byen! ;) 8,2/10 vil jeg give det!

Hvad synes I om spillet?
NaieraNaieraSkrevet 21/07-04 17:45 
Hvorfor ikke 8,1 eller 8,3?
There are five lights.Spiller nu: Ni No Kuni II: Revenant..., Fallout 76
enfenenfenSkrevet 21/07-04 18:01 
Fordi han giver det 8,2/10? :)
What is the Matrix?
OkottaOkottaSkrevet 21/07-04 18:10 
Sonic.dk>
Lydsiden er også i top, og det lyder rigtig fedt med Dolby Digital 5.1!

Bare en skam at det ikke ligefrem er et DD 5.1 mix, som spillet indeholder.

På bagsiden af æsken står der faktisk også noget a la "Dolby Prologic II".

IGN kritiserer Xbox'ens lydmix, i deres Head2Head:

"Xbox does support in-game Dolby Digital, but surprise it's a bit of a farce.

It's such a weakly balanced Dolby Digital mix that we initially believed it to be 2.0. Yes, only your two front stereo speakers are in charge of 90% of the sound mix. During FMV cut-scenes you won't even get a full 5.1 Dolby Digital mix; instead, you get a dead center channel and dead rear channels. It's mostly the same for in-game, but punch effects and web-slinging will come through the center. Rear effects though are rare, where you're only hear the ocassional scream or helicopter effect. It's more weird than anything."

Så hvordan det kan lyde "rigtig fedt" i dit setup - det forstår jeg ikke.
Tongue-tied and twisted just an earth-bound misfit, I
ChronoChronoSkrevet 21/07-04 18:27 
Jeg synes godt nok ikke det er ret fantastisk. Det er super fedt at svinge rundt - men da ikke i ret lang tid, når missionerne hele vejen igennem er så enormt kedelige.

De har en udemærket engine med en virkelig god kontrol, men indholdet i spillet er for tyndt.

Men ifølge det globale gennemsnit så tager jeg fejl i min anmeldelse af spillet - så byd endelig på den PS2-udgave jeg har til salg i Handel :)
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
RuneSPRuneSPSkrevet 21/07-04 18:41 
Jeg prøvede demo'en til PC... og det var virkelig elendigt, men den endelige version lyder til at være noget bedre... jeg synes bare at selve kampsystemet var virkelig tyndt...
jaesjaesSkrevet 21/07-04 18:52 
Okotta>
Så hvordan det kan lyde "rigtig fedt" i dit setup - det forstår jeg ikke.

Nu er du jo fjollet. Jeg husker tydeligt, at du længe lovpriste den lækre DD-lyd i dk.spil.computer.konsol, på din Xbox, hvorefter det viste sig, at du havde kørt med analog surround gennem din forstærker hele tiden. Og nu har du så mindst to gange her inde, kritiseret at folk har nævnt analog surround som værende god lyd. Det forstår _jeg_ så til gengæld ikke.
JloweJloweSkrevet 21/07-04 19:14 
RuneSP>
Jeg prøvede demo'en til PC... og det var virkelig elendigt, men den endelige version lyder til at være noget bedre... jeg synes bare at selve kampsystemet var virkelig tyndt...

Det er ikke det samme spil som til konsollerne. Det er et børnespil.
Du vil gerne være med i hulen, ikk' Mulle?
OkottaOkottaSkrevet 21/07-04 19:17 
jaes>
Nu er du jo fjollet. Jeg husker tydeligt, at du længe lovpriste den lækre DD-lyd i dk.spil.computer.konsol, på din Xbox, hvorefter det viste sig, at du havde kørt med analog surround gennem din forstærker hele tiden. Og nu har du så mindst to gange her inde, kritiseret at folk har nævnt analog surround som værende god lyd. Det forstår _jeg_ så til gengæld ikke.

Der er en væsentlig forskel på et Dolby Surround signal, og et almindeligt stereo signal, uden megen rear seperation - som i Spidey 2's tilfælde.

Så ja - jeg undrer mig stadig over, at Sonic synes DD 5.1 lyden, lyder "rigtig fedt", når man tilsyneladende kun får lyd ud af fronthøjttalerne, som IGN bemærker.
Tongue-tied and twisted just an earth-bound misfit, I
DommergaardDommergaardSkrevet 21/07-04 20:45 
Naiera>
Hvorfor ikke 8,1 eller 8,3?

Tager du pis på mig?
DommergaardDommergaardSkrevet 21/07-04 20:48 
Okotta>
Så ja - jeg undrer mig stadig over, at Sonic synes DD 5.1 lyden, lyder "rigtig fedt", når man tilsyneladende kun får lyd ud af fronthøjttalerne, som IGN bemærker.

Fordi jeg lige har fået surround og har ALTID været vant til at høre i Stereo. Derfor er det altid en federe oplevelse for mig her i starten. Man skal heller ikke tro på alt hvad man læser... men det er skam rigtigt at der for det meste kun var helikopter og skrig i baggrunden. Synes bare at der var bedre lyd i filmsekvenserne, men jeg kan da have hørt forkert.
ValkyrieValkyrieSkrevet 21/07-04 21:03 
RuneSP>
Jeg prøvede demo'en til PC... og det var virkelig elendigt, men den endelige version lyder til at være noget bedre... jeg synes bare at selve kampsystemet var virkelig tyndt...

Ja, jeg troede også at det var det samme man kunne forvente på Xbox. Men det er ikke det samme på PC som på Xbox.

Men du har ret.... PC udgaven er fuldkommen elendig udover alle grænser..
Well crucify the insincere tonight...
SøgAArdSøgAArdSkrevet 21/07-04 23:10 
Sonic.dk>
Naiera>
Hvorfor ikke 8,1 eller 8,3?

Tager du pis på mig?

Tror han mener, at decimalen er lidt ligegyldig / intet-sigende, men jeg kan tage fejl!
Home is where the hardware is..
DommergaardDommergaardSkrevet 21/07-04 23:45 
Well... så kan han sige det samme til alle Gamespot og IGN's karakterer. Synes bare det var en overflødig kommentar han kom med, men det må han jo selv om.
SephirothSephirothSkrevet 22/07-04 00:25 
GameSpot's rating-system er faktisk ret "genialt", da overallkarakteren er gennemsnittet af underkaraktererne og ikke et mere eller mindre tilfældigt tal som på IGN.

8.2 fremfor 8.1?! Hvorfor?
Spiller nu: Catherine, Beyond Good & Evil HD
jaesjaesSkrevet 22/07-04 01:20 
Overall er ikke et gennemsnit på GS, men er udregnet automatisk på grundlag af forskellige vægtninger i underkaraktererne.

Et gennemsnit ville da heller ikke give mening:

Grafik - 1
Lyd - 1
Holdbarhed (eller whatever) - 1
Gameplay - 9
Overall - 3

Ikke fair IMO :)
RJKRJKSkrevet 22/07-04 01:30 
*host* Spilzonen *host*

;)
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
KalicolaKalicolaSkrevet 22/07-04 01:43 
Sephiroth>


8.2 fremfor 8.1?! Hvorfor?



Fordi at sonic mener at spillet er bedre end 8.1 og dårligere end 8.3 .. hvor svært kan det være at forstå?
For The Love Of The Game
NaieraNaieraSkrevet 22/07-04 01:46 
Det kan jo ikke begrundes. Det er jo det der er meningen med at "brokke" sig over procentskalaen, eller hvad det nu er nemmest at kalde GameSpots, IGNs og Sonics skalaer.
There are five lights.Spiller nu: Ni No Kuni II: Revenant..., Fallout 76
Fox McCloudFox McCloudSkrevet 22/07-04 02:41, rettet 22/07-04 02:43 
Men som Jaes har påpeget, så kommer GS jo ikke frem til den endelige score hverken v.h.a. et gennemsnit eller helt uafhængigt af delkarakterne, men bruger derimod en matematisk formel hvor ting som gameplay og "tilt" vægtes noget højere end eksempelvis grafik og lyd. Derfor kan GameSpot jo ikke sammenlignes med Sonic's og, efter forlydende, IGN's metode.
(...)
SephirothSephirothSkrevet 22/07-04 10:32 

Fordi at sonic mener at spillet er bedre end 8.1 og dårligere end 8.3 .. hvor svært kan det være at forstå?

Ja, åbentbart!
For han har vel ikke bare slynget en tilfældig score i hovedet på spillet? har han?
Spiller nu: Catherine, Beyond Good & Evil HD
Per SPer SSkrevet 22/07-04 22:32, rettet 22/07-04 22:36 
Nu har Sonic trods alt skrevet lidt mere om spillet end det første "køb det!" indlæg.

Hvis man er så pernitten med hans "karakter" så må jeg vel opfordre ham til at oprette en "vurdering" på spillet. Det må være fair.

Så kan vi vel endelig komme videre og debatere om selve spillet igen.
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
DommergaardDommergaardSkrevet 22/07-04 22:41 
Mange tak, jeg kan heller ikke forstå hvorfor man gider at bruge energi på at ævle mere rundt i det. Hvem har prøvet spillet og hvad synes du om det?
JmogJmogSkrevet 22/07-04 22:58 
Har PS2-udgaven og jeg synes det er rigtig godt. Der kunne godt være nogle flere forskellige forbrydelser man kunne forhindre, men underholdningen er der da og så er det virkelig lækkert at svinge rundt i byen.
JloweJloweSkrevet 22/07-04 23:05, rettet 22/07-04 23:46 
Jeg er helt enig - klart en af de sjoveste spil længe. Følelsen af at svinge er for fed. Kan også godt lide de kombinationer man kan klare de forskellige "thugs" på, fx. smide dem i vandet, svinge op i luften og kaste dem ud fra et højhus eller hænge dem i en lygtepæl. Alt i alt end oplevelse der passer godt med vurderingen 8,2 :-)
Og ja lyden er ganske fin i spillet, tag at droppe pceren og de skrevne ord og prøv/hør spillet istedet.
Du vil gerne være med i hulen, ikk' Mulle?
DommergaardDommergaardSkrevet 22/07-04 23:28 
Mange tak Jlowe - Så er vi enige :)
LingobarLingobarSkrevet 22/07-04 23:53 
Det er da lidt skægt hvor forskelligt folk oplever det her spil. Gamesector.dk's anmeldere er ihvertfald ikke enige...

PS2 versionen får 6/10 http://www.gamesector.dk/side.asp?ID=5733
Xbox versionen 8/10. http://www.gamesector.dk/side.asp?ID=5728

Trods vidt spredte karakterer, virker det som et spil jeg godt kunne finde på at investere i...
Dine dage er salte...
DommergaardDommergaardSkrevet 23/07-04 13:21 
Forstår ikke hvorfor de giver så spredte karakterer på GameSector. Spillene er jo næsten helt identiske, Xbox har bare et lidt "cleanere" look end de andre 2 (GC & PS2)!

Weird :\
NaieraNaieraSkrevet 23/07-04 13:29 
Det er forskellige anmeldere...
There are five lights.Spiller nu: Ni No Kuni II: Revenant..., Fallout 76
DommergaardDommergaardSkrevet 23/07-04 14:26, rettet 23/07-04 14:27 
Ved jeg godt. Det var derfor jeg skrev "forstår ikke hvorfor _de_ giver så..." - De burde da have snakket sammen eller noget. Men den ene har åbenbart haft en knap så god oplevelse med spillet :\
NaieraNaieraSkrevet 23/07-04 14:30 
Skulle de snakke sammen for at aftale en karakter? Det her er jo det perfekte eksempel, på et "anmeldersystem" der "virker". Det er GODT, at de ikke bare har smidt den samme karakter efter spillet.
There are five lights.Spiller nu: Ni No Kuni II: Revenant..., Fallout 76
DommergaardDommergaardSkrevet 23/07-04 15:42 
Yep, selvf. men eftersom de spiller det samme spil og de er på det samme site, så synes jeg egentlig at de skulle snakke sammen. PS2 versionen er da ikke 2 karakterer under Xboxens!

Men okay, kan godt se hvad du mener!
SquareSquareSkrevet 23/07-04 17:24 
Det kan da umuligt være et godt anmeldersystem.

Andmelderen som giver spillet 6/10 synes ikke det er lige så sjovt at svinge sig rundt i byen som ham som giver spillet 8/10. Det er altså en personlig mening, og personlige meninger er fine! Bare ikke når man som forbruger skal bedømme hvilken af versionerne man vil købe..

Hvis man kun kigger på karaktererne, vil man tro at xbox versionen er bedre end ps2 versionen - hvilket den egentlig ikke er, xbox anmelderen syntes bare at spillet var bedre, og syntes det var sjovere at svinge sig rundt.

Hvad de derimod skulle have lavet, var en sammenligning af de to versioner, så man kunne se fordele og ulemper. IMHO.
It's only a state of mind.
RJKRJKSkrevet 23/07-04 17:42, rettet 23/07-04 17:42 
Det kan man jo kun gøre ansvarligt, hvis det er samme person der anmelder begge titler. Sådan er der nu engang ikke ret mange danske sites, der gør. Formentligt fordi de alle er frivilligt baseret og det tager ret slemt på frivilligheden, når den samme person skal spille det samme spil i tre forskellige udgaver...
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
DommergaardDommergaardSkrevet 23/07-04 17:52, rettet 23/07-04 17:53 
... hvilket der IKKE er nogen der gider! Synes bare at det virker misvisende for folk som kommer og kigger på deres site. Udfra karakteren, som de fleste kun kigger på, så fremstår Xbox-versionen jo som den klart bedste. Der synes jeg at GS og IGN er bedre, for der står der hvilken forskel der er på spillene grafisk, lydmæssigt osv.

Synes ikke det er et specielt godt anmeldersystem de har på Gamesector, i hvert fald når det kommer til multiplatform-spil! Hrmm... :?
RJKRJKSkrevet 23/07-04 17:58 
GS og IGN anmelder jo så ofte kun én version af spillet og så copy/paster de bare den tekst over i de andre versioner. Det er vel heller ikke ret fair? (på de store titler sammenligner de selvfølgelig rigtigt)

Men ellers ønsker jeg ikke at diskutere det, for jeg er sådan set enig med dig. Jeg ville bare forklare, hvorfor det er, som det er.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
WehnerWehnerSkrevet 23/07-04 18:22 
I en situation, hvis der ikke er nogen (realistisk) ideel løsning, må man jo vælge det mindste onde.

Og det mindste onde er i hvert fald ikke at diktere ham, der kommer med anmeldelsen til sidst, at han skal give samme karakter som ham, der anmeldte spillet først.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
DommergaardDommergaardSkrevet 23/07-04 19:23 
RJK>
GS og IGN anmelder jo så ofte kun én version af spillet og så copy/paster de bare den tekst over i de andre versioner. Det er vel heller ikke ret fair? (på de store titler sammenligner de selvfølgelig rigtigt)

Men ellers ønsker jeg ikke at diskutere det, for jeg er sådan set enig med dig. Jeg ville bare forklare, hvorfor det er, som det er.

Du har ret I at de copy/paster det til de andre anmeldelser og så skriver de lidt hvad forskellene er, hvilket jeg egentlig også synes er det rigtige at gøre. Gameplayet osv er jo fuldstændig det samme ved alle Multiplatform spil (næsten alle, bortset fra når der ikke er samme udvikler på spillene - som i f.eks. NFS: Hot Pursuit II mener jeg?), det eneste der veksler er jo lyden og grafikken, hvilket ikke er specielt meget, da GC, PS2 og Xbox er på nogenlunde samme niveau!

Men sådan er de forskellige gamesites jo alle forskellige, og løser tingene på forskellige måder. Nogle bedre end andre...
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig