X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Opdatering # 30 - Efterladte Venner


Nyhed
Der er konsoller der kun lever som fantasier, og konsoller som kun lige når tegnebrættet inden de bliver gemt væk og glemt. Men nogen når helt til prototypestadiet, og nogle endda så langt at de er klar til at blive masseproduceret, kun for at blive skrottet lige inden. Nogenlunde således lyder historien om Panasonics M2, men historien er længere endnu og fyldt med underlige beslutninger - så indtil videre kan du blot nyde billederne. En update med hele historien er på vej.

Ataris Panther led næsten også samme skæbne som Panasonics M2. Den kom tæt på målet, men klarede den ikke helt. Hvis man ser tilbage kan man blot undre sig over om noget ville have været anderledes i spilindustrien i dag, havde disse bæster blot haft chancen for at tage kapen op mod rivalerne.

Taitos WoWoWo er en meget ukendt lille sag, der aldrig noget længere end prototypestadiet og en fremvisning på en messe. Et enkelt billeder er stort set alt der er tilgængeligt i dag.

----

Alle de ovenstående konsoller have måske kæmpet sig til deres plads i nutidens spilindustri, Panasonics M2 havde måske endda kunnet vriste markedsdominansen fra Sonys PlayStation - men Indrema L600 ville have ændret alt til det bedre. Eller sådan vil nogen i hvert fald gerne huske det.

Indrema var, (ligesom Dreamcasten?) en naiv drøm, et produkt til den perfekte verden. En Linux baseret super konsol for dens tid, der havde imponerende specifikationer og ville have udnerstøttet snart sagt alle frie standarder. Denne konsol ville, i dens super-skønne design, have været en sand revolution, der måske kunne have ændret hele industrien med et enkelt slag. Men drømmen gik aldrig i opfyldelse - firmaet bag gik ned, og siden har ingen hørt mere til denne drøm.