X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Troy (Lidt spoilers)


Svar
WehnerWehnerSkrevet 23/05-04 22:37 
Så fik undertegnede set Troy sammen med Hya, Gaku og min kæreste.

Desværre var filmen for mig en skuffelse. Ikke at den ikke var god, men den var ikke fremragende, som man kunne have håbet. Ofte mistede den helt sit pace og dialogen var til tider skrækkelig (men også god i ny og næ).

Mange skuespilpræstationer var også lige en smule under, hvad man kunne forvente, men to af de mindre roller - Peter O'Toole og Sean Bean - gjorde det rigtig godt. Eric Bana var også bedre end Brad Pitt, der virkede om ikke helt så forkert som Hugh Jackman i Van Helsing, så dog forkert. Det passer bare sjældent med amerikansk i film, der skal foregå i Europa. Britisk-engelsk virker bedre, selvom det ingen mening giver - de burde jo have snakket græsk ;)

Apropos græsk, så mener jeg også at det er svagt helt at ignorere alle de...hmm...relationer, der dengang som nu fandtes mænd og mænd imellem. Ikke at jeg havde forventet Spartacus II, men f.eks. var forholdet mellem Achilleus og hans unge fætter _helt_ overladt til fantasien. Der er flere eksempler, hvor man i hvert fald diskret kunne have berørt emnet let.

Kampscenerne var store og flotte. Ikke noget med wires og vildt urealistiske ting. God gammeldags fight. Specielt kampen mellem Hector og Ajax og den mellem Hector og Achilleus.

Alt i alt dog stadig en god oplevelse, fordi den er så stor og flot, men også en film, der næsten med garanti vil være svær at se mere end en enkelt gang.

Missede jeg noget? Er der nogen, der synes at den er helt oppe at ringe?
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
SumezSumezSkrevet 23/05-04 22:42 
Wehner>
men f.eks. var forholdet mellem Achilleus og hans unge fætter _helt_ overladt til fantasien.

Sjovt nok har min kæreste og jeg næsten lige diskuteret dette emne. Vi var også temmelig sikre på at det garanteret var udeladt i filmen, hvilket så nu er bekræftet.
Det er ikke det mest relevante, men jeg synes det er sørgeligt at den klassiske historie skal lide så meget under amerikanisering, at de ikke tør inkludere homoseksualitet, fordi de er bange for at det vil afskrække publikummet. At omskrive Homer er efter min mening meget værre end at omskrive Tolkien.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
WehnerWehnerSkrevet 23/05-04 22:51 
Helt enig i begge dele. Det er da altid noget, at de castet Peter "Florence of Arabia" O'Toole. Men det er også det tætteste, vi kommer på.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
dRxLdRxLSkrevet 23/05-04 23:35 
Sumez>
At omskrive Homer er efter min mening meget værre end at omskrive Tolkien.

Shame on Vergil, shame on James Joyce ;-)
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
OvermindOvermindSkrevet 23/05-04 23:38 
Jeg syntes det er mærkeligt de har valgt en eller anden østtysk skuespillerinde til rollen som Orlando Blooms udkårne. Hun er aldeles afskyelig.
You are not a Tanaka!!
WehnerWehnerSkrevet 23/05-04 23:38 
Det skal retfærdigvis nævnes, at der står 'inspireret af Homers Illiaden' efter filmen og altså ikke "baseret på" eller "efter" el. lign.. Der lægges altså i det mindste ikke skjul på, at den er temmelig langt fra, og det var heller ikke filmens største problem i sig selv.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
SumezSumezSkrevet 23/05-04 23:43 
Jeg siger ikke, det ikke er blevet gjort. Jeg siger bare det er sørgeligt.
Men jeg fik nok formuleret mig lidt for simpelt. Jeg mener ikke, man kan bebrejde en forfatter for at tage sig kunstneriske friheder udfra et flot oplæg, såfremt man gør det med respekt for det originale værk. Men når producenterne ser sig nødsaget til at bortskære visse elementer for at filmen kan sælge godt nok, et det forkasteligt.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
SumezSumezSkrevet 23/05-04 23:46 
Wehner>
Det skal retfærdigvis nævnes, at der står 'inspireret af Homers Illiaden' efter filmen og altså ikke "baseret på" eller "efter" el. lign..

Ok, det er da meget rart at få slået fast. Jeg har heller ikke set filmen, men er stadig bange for at det hele er blevet forfærdeligt amerikaniseret (som ved nævnte eksempel)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
GrillBillerDKGrillBillerDKSkrevet 23/05-04 23:48 
klippet fra en Anden hjemmeside:
..
/OT: Jeg tænkte at det måske kunne have interesse for nogle, så her følger en liste over afvigelser i forhold til Illiaden, som min old-lærer har sendt ud til sine elever, fordi hun frygter at vi bliver forvirrede når vi ser filmen inden eksamen..! ;)

Her er en ”lille” liste over ( de værste af ) filmens ændringer / udeladelser :

1. I filmen udelades netop det, som i Homers Iliade ( 1. sang ) udløser pesten ( sendt af Apollon ) , nemlig at Agamemnon har et krigsbytte, pigen Chryseis, som Aga. ikke vil give tilbage til pigens fader, Apollonpræsten Chryses.

I filmen optræder hverken pesten, pigen Chryseis eller hendes fader Chryses ( i 1. sang ).

2.I filmen er der heller ikke noget skænderi mellem Achilleus og Aga. om tilbageleveringen af Chryseis ( som i 1. sang ) og Aga.´s deraf følgende krav om Achilleus`pige, Briseis.

3. Pigen Briseis ( Achilleus`krigsbytte ) snuppes i filmen fra Achilleus af Aga. uden forudgående advarsler. Briseis leveres i filmen ikke tilbage til Achilleus ( som i Iliadens 18. sang ) , men gives af Aga. uspecifikt til soldaterne som ”legetøj”, da Aga. err blevet træt af hende.Dernæst reddeshun fra voldtægt i filmen på romantisk / ridderlig vis af Achilleus, og der udvilker sig i filmen et romantisk kærlighedsforhold mellem Achilleus og Briseis,hvilket der ikke er tale om i Iliaden. Den type kærlighedsforhold er nødvendige for moderne storfilm, men i Homers Iliade er Briseis blot et krigsbytte, som er Achilleus statussymbol.

Briseis er i filmen Apollons præstinde og hun tages som bytte, da Achilleus smadrer et Apollontempel lige udenfor Troja.Det er hun ikke i myterne.
Briseis skildres i filmen som kong Priamos`niece ( ? ), hvilket hun ikke er i Iliaden ( her er hun datter af Briseus og hustru til kongen i Lyrnessos ,en by i nærheden af Troja ).
I filmen tages Briseis først som bytte ved Troja. I myterne tages hun som bytte før grækerne når til Troja.
Briseis kører i filmen hjem sammen med Hektors lig og Priamos – det gør hun ikke i Iliadens 24. sang, hvor hun sover videre i Achilleus`telt.

Briseis dræber i filmen Agamemnon under Trojas erobring. Det gør hun ikke i Iliaden. I Iliaden dør Aga. først , da han som den store hærfører vender hjem til Mykene. Her myrdes Aga. af sin kone dronning Klytaimestra og hendes elsker Aigistos.

4.I filmen er guderne underligt fraværende. Den eneste gud,der optræder antropomorft er Achilleus mor, havgudinden Thetis, - og i filmen fremgår det ikke tydeligt,at hun er en gud og ikke en almindelig mor.Alle andre guder er fraværende i filmen. Vi ser i filmen , at der ofres til guderne,at Apollontemplet skændes og Apollons statue får kappet hovedet af, men vi ser ikke heltene tale med antropomorfe guder, vi ser ikke konkret indgribende guder og vi ser ingen scener fra Olympen.Dette er et meget stort indgreb i Homers univers, hvor vi jo netop i Iliaden læser, at mennesket er styret af og påvirket af guderne og i familie med guderne på en helt konkret måde…samt at alt,hvad der sker mennesket,kommer fra guderne ( selv menneskets drømme og gode ideer ).
Således er Afrodite ikke med i filmen, som den der sørger for at Helena forelsker sig i Paris. Afrodite redder i filmen ikke Paris under duellen med Menelaos, Thetis taler ikke med Achilleus ( som i 1. sang og i 18. sang ). Zeus og Athene skændes ikke om Hektors død ( som i 22. sang ). Apollon sender ikke pest ( som i 1. sang ). Athene narrer kkei Hektor ( som i 22. sang ). Hermes hjælper ikke Priamos ind i grækernes lejr ( som i 24.sang ). Athene viser sig ikke for Achilleus ( som i 1. sang ) og Zeus og Hera skændes ikke ( som i 1. sang )….. så der mangler ligesom noget i filmen… eller hva?????

Apropos guderne og hybris…så ser vi i filmen,at Achilleus begår hybris ved at hugge hovedet af Apollon statue udenfor templet… dette sker ikke i Iliaden.
F. eks. er Achilleus jo i 1. sang tværtimod meget gudfrygtig!

5. I filmen dræbes Menelaos af Hektor, hvilket er … ( grrrrr! ). I Iliaden vender Menelaos tilbage til Sparta efter krigens slutning sammen med sin Helena ( som han altså tager til nåde igen). I filmen flygter Helena ved Trojas erobring ud af Troja gennem en underjordisk gang.. og så hører vi ellers ikke mere til hende!
Filmen følger myterne ,da filmens Menelaos siger,at han vil dræbe Helena,når han finder hende igen. I mytene sker der så bare dette, at da Menelaos ser Helena igen, bliver han så blød p.g.a. hendes skønhed, så han ikke nænner at dræbe hende, men i stedet tager hende med hjem til Sparta igen.

6. I filmen overlever Paris ( vistnok )…. Dette er ikke korrekt ifølge Homer, hvor Paris dræbes under Trojas belejring af den græske helt Philoktetes`pile, hvorefter Helena tvinges til at gifte sig med Paris` bror Deiphobos ( dette er ikke med i filmen - det ville ikke være romantisk nok ).I myterne dræbes Deiphobos ved Trojas erobring af Menelaos og Odysseus.

7. I filmen overlever Andromache ( hun flygter ved Trojas erobring sammen med sin og Hektors søn , Astyanax, og Helena gennem en underjordisk gang ).
I Homer sker der noget mere grumt: Andromache bliver slave hos Achilleus`søn , Neoptpolemos, og Astyanax dræbes af Neoptolemos ved at blive smadret ind i muren.
( Dette ville nok være for grumt i en mainstreamfilm ).

8. I filmen er Achilleus med ved Trojas erobring. Det er han ikke i myterne,hvor han er død før Troja falder. Dog laver filmen følgende korrekt: Achilleus dør,da han rammes
af Paris `pil i hælen. Dog fremgår det ikke klart i filmen, at denne hæl er Achilleus`eneste sårbare sted. I filmen ser det ud, som om Achilleus dør som følge af de pile han også rammes af i brystet! I filmen får Paris heller ikke hjælp af Apollon, da han skal ramme Achilleus.



9 I filmen ser vi ikke,at Priamos og Hekabe jamrer over,at Hektor vil ud at kæmpe tvekamp med Achilleus. I filmen siger Priamos bare til Hektor: farvel.. du har været en god søn!

Dronning Hekabe er i øvrigt helt fraværende i filmen.

10.I filmen er Achilleus`ven og fætter Patroklos yngre end Achilleus. Det er han ikke i Iliaden- der er Patroklos den ældste af de to.
Patroklos ( søn af Menoitios i Opos, er nødt til at gå i eksil og vokser derfor op ved Peleus`hof ) er i myterne faktisk med ved Troja for at passe på Achilleus. I myterne er Patroklos faktisk Myrmidonernes næstkommanderende efter Achilleus , men i filmen er han skildret som en meget ung knægt, som egentligt ikke hører hjemme på slagmarken.
I filmen ser vi heller ikke at Hektor plyndrer Patroklos`lig for Achilleus`rustning.I filmen ser vi heller ikke,at Achilleus i forbindelse med Patroklos` ligbrænding dræber 12 trojanske krigsfanger som offer til den døde ( lige stærkt nok for en familiefilm! ):

11. I filmen siger Helena til Paris, at hun blev sendt af sine forældre til Menelaos i Sparta for at blive gift med ham. I myterne er Helena datter af kong Tyndareos ( og Zeus ) og dronning Leda i Sparta. Menelaos kommer til Sparta som ”politisk flygtning” fra Mykene ( mens hans onde onkel Thyestes og fætter Aigistos hersker en overgang i Mykene ). I myterne er det altså Helena, der er hjemmehørende i Sparta.

12. Iliaden omtaler ikke Trojas fald og træhesten og Achilleus`død. Dette omtales i Odysseen i flashbacks.

…. Men bortset fra disse ”småting” har filmen mange pletskud f. eks. :
Karakteristikken af Paris,som den feje svækling og kvindebedårer,.som ikke tænker på sin families ære ( flygter fra tvekampen med Menelaos ).
Karakteristikken af den ærgerrige og hensynsløse Agamemnon.
Karakteristikken af Achilleus,som en psykopat, der kun lever for drab og ære og udødeligt ry, indtil han bringes til fornuft i 24. sang og udleverer liget til Priamos.

Karakteristikken af de sofistikerede trojanere og de noget barskere og mere rå grækere.
Scenen mellem Priamos og Achilleus ( 24. sang ) er i filmen ramt lige i øjet ( ”jeg kysser min søns morders hænder” ).

Det spændte forhold mellem Aga. og Achilleus er også godt skildret.
Priamos tager godt imod Helena i filmen og beder hende under Paris og Menelaos` tvekamp om at sætte sig ved siden af sig… dette er også korrekt.
Bemærk i øvrigt,at Andromaches og Astyanax afsked med Hektor, som i Iliaden er lagt i 6. sang, i filmen lægges ,da Hektor skal ud at kæmpe med Achilleus, hvilket egt. virker meget godt.
Achilleus`valg mellem langt liv uden ære og kort liv med tidlig død ved Troja + ære + udødeligt ry… dette nævnes også i filmen.
Hele skam- og æres - kulturen, hvor det hele drejer sig om udødeligt ry… dette skinner fint igennem i filmen.
At det er bras er ikke ensbetydende med at det ikke virker, men det har du åbenbart svært ved at forstå. (JackD - 2006)
HyakotakeHyakotakeSkrevet 24/05-04 00:21 
Tak for det, grillbiller!!! Dér slap jeg lige for at læse Iliaden igen :-)
AmbyAmbySkrevet 24/05-04 09:40 
"Jeg må indrømme at jeg ikke kender så meget til Illiaden og hvad der følger af græsk mytologi. Dette forhindrede mig dog ikke i at nyde Troy.
Den var en yderst positiv oplevelse, og de ~2½ time forsvandt som kujoner i kamp. Specielt overraskede Erik Bana, som leverer filmens bedste skuespil. Enten er han vokset efter Hulk, eller også fik han bare mere at spille med i rollen som Hektor.
Brad Pitt ligner ikke en person i sit es, men han var nu heller ikke dårlig. Han har bare gjort det bedre.

Filmen var mere actionpræget end først antaget, og det var godt at se.

5/6. Bestemt seværdig. Et Must i en stor biografsal."

Det er dog en skam at hver eneste kærlighedsscene falder igennem. Orlando er utroværdi som en der er forelsket. Dog spiller han kujonrollen godt.
Have no thing I'd rather see, Since I found Serenity.Spiller nu: Mirror's Edge, Resistance 2
HeroldHeroldSkrevet 24/05-04 15:12 
Jeg var ganske godt underholdt af Troy. Flotte 1-on-1 kampscener - de store var ikke helt så imponerende. Historien var ukompliceret, og rollerne var godt kastet. Bloom var god som den pompøse hanekylling, der var mere varm luft end noget andet.

Mangel på "platonisk kærlighed"? Ja, måske. Det ville have været en god vinkel på filmen, men omvendt - vi snakker Hollywood her. Der skal ikke så meget til at forarge, ændre ratings og køre en blockbuster ud i sandet. Sådan er det. Man kan mene om det hvad man vil. Jeg har valgt bare at læne mig tilbage og æde det råt.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
dRxLdRxLSkrevet 24/05-04 21:13, rettet 24/05-04 21:15 


hehehe
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
Zzap!Zzap!Skrevet 24/05-04 23:26 
dRxL>
Sumez>
At omskrive Homer er efter min mening meget værre end at omskrive Tolkien.

Shame on Vergil, shame on James Joyce ;-)

Jeg synes ikke man kan sige, at Ulysses er en direkte omskrivning på nogen måde. Højst inspireret, eller med nik i retning af Odysseen.
Born to kill space
dRxLdRxLSkrevet 24/05-04 23:59 
Er det derfor plotstrukturen er direkte spejlet efter Odysseen? Faktisk kan jeg (mine år på litteraturvidenskab til trods) ikke komme i tanke om et værk der bruger Oddysseen mere direkte end Ullysses. Aeneiden gør det selvfølgelig også men på et langt mere overordnet plan hvor de vigtigste begivenheder i både Illiaden og Odysseen gengøres af Aeneas, men har ikke rækkefølgen af begivenheder bevaret så stringent som Ullysses.

Nå nok om det.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig