Det første Remnant var en overset perle fra en lille udvikler. Det havde hjertet det helt rette sted, og formåede at skabe en medrivende gang action. Med Remnant 2 er der et meget større hold bag og det mærkes. Du inviteres ind til endnu et eventyr i en postapokalyptisk verden.
Remnant 2 tager sit udgangspunkt direkte i forlængelse af etterens afslutning. The Root som angreb vores verden er ved første øjekast besejret, men det viser sig naturligvis hurtigt at det er en kort fornøjelse. Efter en ganske fin lille introduktion, der sågar benytter et greb meget ofte brugt i Soulsspil befinder du dig i spillets hub. En containerpark befolket af overlevende, hvor mange kommer til at interagere med dig i spillets forløb.
Hurtigt bliver du fokus for fortællingen, og nye verdener åbner sig bogstaveligt talt for dig. Historien er måske hverken videre original eller videre vel fortalt for den sags skyld – men den formår dog alligevel at retfærdiggøre din konstante kamp mod alskens ondskab.
Remnant er på overfladen et tredje persons skydespil, og et kig på spillets trailer vil hurtigt lede tankerne hen på et spil a la Destiny. Det snyder dog – og hvis du forventer at du bare kan hoppe rundt og let nedkæmpe væsner til højre og venstre, så varer det ikke længe inden spillet første gang, viser dig billedet med at du netop er død. Et billede som du godt kan vænne dig til kommer til at blive en vedholdende følgesvend. Remnant 2 er nemlig tættere på Souls spillene når man skal tale om nære slægtninge.
Du har en række arketyper at vælge imellem, og der er tydeligt gået en del arbejde i at sørge for at de (modsat etteren) faktisk føles unikke. Det som skiller sig ud her er, at du får mulighed for at køre to arketyper samtidig. Det er rigtigt lækkert, og giver dig endnu flere byggeklodser til at ramme lige din personlige præference. En tank der samtidig er supportkarakter eller en afstandskæmper der samtidig har et kæledyr til hjælp; begge ting er mulige.
Dertil lægges der op til, at hele spillet kan nydes i coop med op til to andre deltagere. Det står dig frit for om alle må hooke op eller om det kun er venner der skal kunne være med. Desværre er der – endnu ikke – mulighed for crossplay (altså spille på tværs af platforme). Det var ellers noget man kunne i det første Remnant, så det kan da bestemt ikke udelukkes at det er noget en fremtidig update vil rode bod på. Indtil videre er der dog ingen udmeldinger der peger den vej.
Hvor Remnant 2 måske ikke har den mest ophidsende historie, så har det til gengæld stemning og atmosfære så det nærmest damper. Det er tydeligt, at der er brugt væsentligt flere udviklingskroner her, det især i de ganske fabelagtige verdener du kommer igennem. Fra middelalderagtige fæstninger, over Giger-inspirerede gotiske baggrunde til åbne eventyragtige skove. Man inviteres til at gå på opdagelse, lige at opdage en anelse mere af de labyrintiske kort der langsomt åbner sig for dig. Hele tiden dog opmærksom på hvor meget liv man har tilbage og hvor langt der er tilbage til sidste checkpoint.
Selv på letteste sværhedsgrad er det nemlig udfordrende. Bliver du først fanget i et hjørne, så kan det være nærmest umuligt at slippe væk. Lydtæppet er samtidig med til at tryllebinde, med unik musik i de forskellige verdener. Som et lille lækkert touch, så kommer der både en lydeffekt når du alarmerer fjenderne og endnu mere lækkert kommer der en unik ildevarslende tone når det er en svær fjende. Panikken kan let melde sig, når den tone indvarsler at noget meget ondt er lige om hjørnet.
Som det skal være, så er der naturligvis også bosskampe. Spillet byder både på mindre bosser, som bare er sværere end de gængse fjender i given verden, men selvfølgelig også på episke opgør der skal sørge for at binde sløjfer de forskellige steder. Fælles for disse er, at de er opfindsomme og alle kræver at du bruger tid på at lære et mønster i stedet for bare at skyde i det uendelige på en bulletsponge. Det er helt utroligt meget mere givende, når man endelig lykkedes, især fordi man ved at det er dine evner og ikke blot tålmodighed der har givet pote.
En anden fed lille feature er, at spillet kreeres on the fly. Det betyder helt enkelt, at de steder du besøger – på nær dem der er helt essentielle i selve historien – bliver skabt unikt til dig. Man kan sågar “rerolle” de steder man har været. Det føles fuldstændigt gnidningsfrit, og forskellige små sidehistorieforløb vil blive tilgået fuldstændigt forskelligt fra det ene spil til det næste. Noget der vitterligt gør det endnu mere interessant, at genspille på en højere sværhedsgrad.
Som ovenstående nok bærer meget præg af, så har Remnant 2 været et fængende bekendtskab. For en person der både har brugt lang tid på såvel Destiny som diverse Souls titler, så gik det ind og kløede undertegnede de helt rette steder. Kernegameplayet er utroligt godt sammentømret, og kombinationen af skydevåben, nærkampsvåben og konstante rullefald sidder bare lige i skabet. En bedre historie ville lige have løftet det hele helt op, men det kommer stadig med en varm anbefaling – især hvis du selv er elsker af nogle af de nævnte titler som inspirationen tydeligt kommer fra.