Når det kommer til Ringenes Herre, så er selve filmene jo helt fantastiske. Så tænker man, at når man tager den verden og fortæller nye historier i andre medier, at så kan det da kun blive godt – det er jo trods alt Ringenes Herre! Der her været en mindre håndfuld spil, som finder sted i J. R. R. Tolkiens forunderlige verden, og nogle er selvfølgelig bedre end andre. Men her har vi ramt et nyt lavpunkt med The Lord of the Rings: Gollum fra Daedalic Entertainment og Nacon. Her har vi et spil, som i den grad ikke var klar til primetime og sagtens kunne have brugt langt mere tid. Et virvar som hverken er spændende eller underholdende.

Man ville umiddelbart tro, at det med at spille som selveste Gollum, ville være et episk eventyr. Sådan som han er i filmene og beskrives i bøgerne, det kan da kun blive fedt at opleve i spil form. Det troede jeg i hvert fald. Du spiller i realiteten som to karaktere på samme tid, nemlig Gollum og Sméagol. De kan deles op som værende den gode vs. den onde personlighed i én. Sméagol er den gode mand, som blev fordærvet af The One Ring. Efter hans skæbnesvanger møde med ringen, forandrede han sig og Gollum blev født som hans alterego. Det spiller også ind i selve gameplayet, hvor man til tider skal tage valg som enten Gollum eller Sméagol ville vælge.

I største delen af spillet oplever man Gollum siddende i fængsel. Dette finder så sted mellem Hobbitten – en uventet rejse og Ringenes Herre: Eventyret om Ringen. Dermed kunne man næsten forvente at se store dele af Ringenes Herre universet, men det gør man ikke. Som sagt, får du set en hel del til det fængsel som Gollum befinder sig i. Men når man så skal rende rundt og indsamle genstande og collectibles i et væk, så er det via flashbacks til tidligere begivenheder.

Gameplayet byder på store mængder af “gå fra A til B” scenarier. Spillet er lineært, og historiedrevet. Med det sagt, så er der ikke ret meget at opleve udover dine primære opgaver. Der er ingen spænding i at gå på opdagelse. Ofte gælder det kun om at følge efter nogen, eller bare generelt holde lav profil. Det er mere eller mindre et stealth spil, men det går uhyre langsomt med at komme frem ad. Havde selv tit lysten til at spæne gennem banerne, men Gollums udholdenhed er rigtig lav. Når man løber eller klatre, er der et udholdenheds barometer og når den rammer nul, så skal Gollum slappe af. Det skal han bare lidt for tit nogle gange.

Apropos stealth, så er det at snige sig forbi fjender, noget af det letteste. For fjenderne i spillet, er så uintelligente og dumme, at de allerede efter få sekunder, kan glemme at de måske havde set noget i buskadset. De er også meget nærsynet, for de kan knap nok se få meter væk fra deres næse. Man leder næsten tankerne hen på Metal Gear Solid fra PlayStation 1, hvor ens fjender havde en synstrekant og alt uden for den, eksistere ikke. Men i år 2023, der burde vi være længere fremme hvad det angår.

Man får brugt Gollums bevægelsesfærdigheder i diverse platform segmenter. At hoppe fra platform til platform eller hen af vægge, burde være lige til. Det er trods alt en del af spillets banedesign. Den eneste hindring for at det bare virker og at man kan have en vis form for flow i sit gameplay, det er Gollum selv. Måden han styres på, om det er at hoppe eller bare bevægelse i det hele taget, er ret kluntet og upræcis. Jeg har ikke tal på hvor mange gange Gollum er død, efter et dårligt hop, for dernæst at klaske ned i afgrunden. Der er lægter at holde fast i osv. men rigtig mange gange, der vil han ikke holde fast, med mindre jeg er pixel præcis med mine hop.

Der er nogle sjove valg, når det kommer til implementeringen af gameplay mekanikker og sekvenser. Der er et tidspunkt i spillet, hvor Gollum f.eks. skal løbe væk fra en drage, hvor der her går helt Crash Bandicoot i den. For Gollum skal løbe mod kameraet, alt imens man skal undvige objekter, huller og andre farlige ting der kan slå ham ihjel på stedet! Og når man smider den lidt dårlige kontrol i mikseren her, så er det alt andet end underholdende. Det fungere bare ikke optimal.

Nu da The Lord of the Rings: Gollum er udkommet på Xbox Series X|S, PlayStation 5 og PC, så ville man også forvente at det grafiske spiller på fuld skrue. Men de valg man har taget med karakter designs, stive animation og overall flade teksture, det virker bare halv færdigt. Hvis vi tager 3D modellen for Gollum, så ser han bare ikke helt rigtig ud. Tankerne leder en hen på Middle-earth: Shadow of Mordor og Middle-earth: Shadow of War, hvor han også er med. De spil er over 6 år gamle, og selv dengang så han langt bedre ud, end han gør i The Lord of the Rings: Gollum. Det stærkeste som spillet har kørende for sig, er lyddesignet. Selve stemmeskuespillet er ret godt udført, og selvom det ikke er Andy Serkis som lægger stemme til Gollum, så gør Wayne Forester det ret godt.

The Lord of the Rings: Gollum er spil der i den grad kunne have været bedre. For hver ting som spillet gør rigtig, dukker der 5 dårlige op. Det er ikke for udelukkende at være negativ omkring spillet, men når et spil som denne har været udskudt en håndfuld gange, så forventer man også en del af det endelige produkt. Hvem er spillet her skabt til? Jeg vil sige hardcore Ringenes Herre fans, som bare skal suge alt i dét univers til sig. For den almindelige gamer som søger et fedt action-stealth spil, vil jeg foreslå at springer den her over. Det er desværre en ommer.

The Lord of the Rings: Gollum er ude nu på PS5, Xbox Series X|S og PC.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægKonkurrence discipliner med Farming Simulator 22
Næste indlægHan Kjøbenhavn med ny Diablo IV tøjserie
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
the-lord-of-the-rings-gollum-anmeldelseThe Lord of the Rings: Gollum er spil der i den grad kunne have været bedre. For hver ting som spillet gør rigtig, dukker der 5 dårlige op. Det er ikke for udelukkende at være negativ omkring spillet, men når et spil som denne har været udskudt en håndfuld gange, så forventer man også en del af det endelige produkt. Hvem er spillet her skabt til? Jeg vil sige hardcore Ringenes Herre fans, som bare skal suge alt i dét univers til sig. For den almindelige gamer som søger et fedt action-stealth spil, vil jeg foreslå at springer den her over. Det er desværre en ommer.