Hold op… Hold da helt op – hvor har Sakurai bare overgået sig selv på alle tænkelige nivauer. Han har gjort det umulige muligt i denne fænomenale Smash titel. Smash Ultimate er i sandhed DEN største og mest ambitiøse crossover i moderne medie kultur. Jeg elsker stort set alt hvad spiller har at byde på, men der er dog nogle ting jeg savner.
Den Klassiske Pakke:
Det første jeg gjorde da jeg tændte op for Ultimate var, at tage et kig på Classic mode. På den måde kunne jeg gøre mig selv bekendt med spillets kontrolskema, og afprøve Links remote bombs. Jeg tænkte godt over, at Sakurai havde sagt – at vi kun starter med de første 8, ligesom i Smash til 64. Jeg havde dog ikke rigtigt indset det før, at jeg sad og kiggede på en sølle player-select skærm. Pludselig gik det op for mig, hvor mange karaktere jeg skulle låse op for, kæmpe imod og afprøve. Her slog det mig virkelig, hvor stort spillet virkelig er.
Jeg gik igennem classic mode med Link, og indså virkelig hvor poleret og rafineret kontrollen er. Den er hurtig og solid, og det føles rigtig godt når man laver et critical forward-smash på modstanderen så der kommer et pause-moment – og så flyver de bare afsted. Det bliver jeg virkelig ikke træt af! Det signalerer også, hvor stærke de forskellige karakterer er. Der har været en del Nerfs og Buffs, og jeg kan tydeligt mærke at Sakurai har gjort sit bedste og lyttet til fans.
Der vil dog stadig være top tiers og bottom tiers, men i sidste ende, handler det også om den pure skill, som man kan opnå, hvis man spiller igennem f.eks. World Of Light (adventure mode).
Efter jeg havde fået en god følelse af hvordan spillet fungerer, gav jeg mig i kast med WoL – og hold da Chrom hvor er det bare stort!
World Of Light – En Enorm, Eventyrlig Oplevelse:
WoL åbner op med en cinematisk trailer, med Fox McCloud forrest. En ny stærk kræft har invaderet universet, og den kræft hedder Galeem. Der går ikke 2 øjeblikke før alle vores helte er blevet opfanget af Galeems lysstråler. Dog slipper Kirby væk i tide på sin Warpstar. Nu er det op til Kirby, at befri sine venner fra Galeem og slippe de fortabte “spirits” fri.
WoL er en ekstrem stor map, som indeholder forskellige ruter, hints, scener fra spil mm. Allerede i starten af sin episke færd, får man muligheden for at befri 1 ud af 3 karakterer. Den karakter du vælger, bliver låst op for, hvor de 2 andre bliver beskyttet af et skjold. Så den du vælger først bliver afsæt i din rejse.
Der er 4 levels af spirits man kan kæmpe imod og låse op for – Novice, Advanced, Ace og Legend; de stiger i sværhedsgrad alt afhængig af deres rang. Så ofte vil der være steder i WoL hvor du enden kan gå imod en stærk spirit, og tage den hurtige vej, eller også må du gennem adskillige “svage” spirits. Alt i Alt når du samme sted – dog vil jeg klart foreslå ruten med mange spirits, da nogle af dem har world skills, man skal bruge for at komme videre.
Jeg kan forsikre jer om, at WoL indeholder en masse timers sjov og ballade! Samtidig er det super fedt, at spotte de små detaljer fra andre spil og de skønne easter eggs der ligger skjult rundt omkring.
Spirits – Nøj, Hvor Går Der Pokémon I Den:
Først og fremmest, jeg elsker den måde Spirits bliver brugt i Ultimate. De forskellige kampe man skal igennem for, at befri de forskellige spirits er totalt gennemtænkte. F.eks. er der en kamp, hvor man kan befri Mòrag fra Xenoblade 2. Denne kamp er mod Lucina og Palutena med Killing Edge på Gaur Plains.
Det vil nok flyve over hovedet på nogle få, men kampen er sat op sådan, at Lucina er Mòrag og Palutena er Brighid. Det er disse små detaljer der virkelig gjorde mig betaget af Spirits i spillet.En anden sjov kamp er mod en Mii med Skull Kids Mii Armor samt 2 små Meta Knights. Endnu engang skal de simulerer Skull Kid med Tatl og Tael fra Majora’s Mask.
Når man så har klaret en spirit battle får man så den respektive spirit til eget brug. De har hver især nogle særheder og evner som kan gøre ens fremtide kampe nemmere. Nogle spirits giver en muligheden for, at starte med en bestemt item, andre giver immunitet til lava, poison osv.
Selvom mange spirits gør de samme, så er der en rafineret baggrund bag dem – Elise fra FE:Fates healer f.eks. spilleren hvert 5. sekund. Proto Man fra Mega Man serien giver en Sword ATK up. Så alle Spirits har tilsidst henhold i deres egen oprindelse.
Spirits har dog desværre erstattet trophies, hvilket jeg i starten var lidt ked af. Trophies har været en fast collectable i Smash siden Melee og er ked af, at de måtte undværes. Sakurai har også fortalt, hvor lang tid trophies tager at lave, så det er forståeligt at de måtte undlades.
Men spirits er nu heller ikke helt dårlige! Der er over 1200 forskellige spirits man kan anskaffe sig, og jeg må indrømme der går sgu lidt Pokémon i den for mit vedkommende. Specielt da flere spirits kan udvikles! Det gør jo blot at samlere, som jeg, har en masse tid at bruge på den front.
Spirits er virkelig blevet implementeret godt – og jeg ser frem til at få dem alle!
SMASH!!!:
Men selvfølgelig, når alt kommer til alt, så handler Smash om, at tæske eller få tæsk af sine venner og famile. Sakurai har sørget for, at kampene er hurtigere og mere kompetetive. Dette betyder dog ikke, at den kære læse skal frygte – nej, det betyder blot, at kampene er mere strømlinet og det går til dels hurtigere mellem slag og trajektorie.
Der er kommet flere gamemodes, såsom Smash Down og Squad Strike – disse gamemodes er meget velkommende i min bog, da de bringer et nyt twist på den klassiske Smash.
Smash Down –
En kamp hvor du og dine modstandere bruger hele spillets roster og kæmper om, at vinde flest kampe. Det jeg godt kan lide ved denne gamemode er, at man prøver en masse forskellige sammensætninger af karakterer som man normalt ikke ville have tænkt sig til. På sammetid, sætter man også sig selv og sin modstander i klemmen, da du eller modstanderen kan snuppe ens main. Og når kampen er slut, starter en ny, men de forrige karakterer kan derefter ikke bruges.
Squad Strike –
3 v 3 eller 5 v 5 – det er helt op til dig, men forbered dig på noget af et taktisk opgør. Du og din modstander vælger 3 eller 5 forskellige karakterer, og i skal derefter i smug vælge hvem af dem der skal i kamp først. På den måde, ved hverken du eller din modstander hvem der kommer i kamp, og dette kan give udfordringer eller store fordele.
(Smash termonologi forude)
Zoning er blevet nemmere, punishment er blevet mere fyldestgørende, short-hopping har fået en direkte input og meget, meget mere. Hvis du ikke aner noget om Smash termonologi så skal du ikke være bange, da disse termer oftest bliver brugt i sammenhæng med turneringer eller kompetetive smash-spillere.
Kort sagt, så har Sakurai implemteret muligheder, så casuals og die-hard fans kan få en fed oplevelse, uanset sted og tid. Der er dog et lille minus… Hvad der plejer at være et go-to værktøj for spillere er blevet meget forvirrende og lidt af en hurdle – nemlig online.
Online? Åh nej…:
Hvad der før har været et forholdsvist solidt online er desværre blevet nedgraderet. Ellere rettere, lavet om på den ærgerlige side. Før kunne man som spiller gå ind og finde et rum, som passede til ens humør “For Glory eller For Fun” f.eks. Nu skal man udfylde nogle parametre og så matcher spillet dig med andre spillet under samme mål. Dette kan være et minus for nogle.
F.eks. kan en casual komme i kamp mod en herre god spiller, og så er det hverken sjovt for, den nysgerrige amatør eller den benhårde smashveteran. Det kan selvfølgelig være spændende, hvis man elsker en god gang RNG. Men af hvad jeg har læst mig til, er det ikke den bedste oplevelse for de kompetetive smash-dvæveler.
Udover det, så er online signalet meget ringe. – Men det bliver forhåbentlig ordnet med en patch snart.
Jeg elsker Super Smash Bros. Ultimate. Det er nok det bedste der er lavet i serien, og jeg kan virkelig se og mærke, at Sakurai har givet den hele armen. Det er stort, nærmest mytisk og super sjovt. Jeg savner stadig trophies, men det er nostalgiske årsager. Jeg regner med, at de fleste med en Nintendo Switch har investeret eller vil investerer i spillet, men hvis ikke du har tænkt tanken, så gør det! Det er et sandt mesterværk!