Tycoon og strategi spil var en genre der for en del år siden, virkelig have en bred skare af fans. Tilbage da spil som Sim City, Theme Hospital og Roller Coaster Tycoon, de originale vel og mærke, var det en fryd at sidde i timevis bare at bygge og administrere sin park eller by. Den dag i dag, er det rigtig meget adventure og action spil der har sin storhedstid. Men der er det godt at vi har udvikleren Gaming Minds til at minder os om en mere simpel tid med deres spil Railway Empire, som nu er at finde til PS4. Hvordan er det så?

I Railway Empire gælder det om at få transportindustrien inden for tog, til at vokse. Spillet finder sted i det 19 århundrede på tværs af det amerikanske land. Byerne er i denne tidsalder ikke særlig store, men det kan de blive med din hjælp. Byerne skal have gods, turister, special varer, post og ressourcer til at kunne trives og vokse. Du skal bygge et helt netværk af jernbaner på kryds og tværs af staterne. Du skal blive økonomisk overlegen i forhold til konkurrenten og sidde øverst på infrastruktur-tronen.

Noget af det første der imponere en ved spillet, er selve størrelsen af de stater man er i. De er massiv store og byerne er langt fra hinanden. Så man kommer til at bygge lange strækninger af jernbaner fra den ene ende af landet til den anden. Det er ikke kun storbyerne der skal have forbindelser. Selv landmændene, korndyrkerne, mælkeproducenter, skovhuggerne og de mange andre ressource vigtige steder, skal have adgang til storbyerne, så de kan få leveret deres varer og tjene penge.

Men alt er ikke bare fryd og gammen, for der er forhindringer. Spiller man kampagne delen, så skal man arbejde sig op gennem årene, hvor den teknologi man bruger bliver bedre. Du skal lave research for at få bedre teknologi forhold til transport af passagerer, større plads til transport af gods, bedre tog og en masse andet. Det bliver nødvendig, da der er en masse krav og mål for hver bane der skal opnås, inden et bestemt årstal. Men du er ikke alene, for efterhånden kommer der konkurrence fra andre firmaer der også vil tjene penge og overtage landet. Når de andre privatejede virksomheder træder til, så bliver der kapløb om hvem der får de bedste forbindelser ud til byerne og de små producenter.

Det som der er rigtig fedt ved at staterne er så store, er muligheden for at se det hele fra jorden. Til hver en tid, kan du markere et tog og så ellers nyde landskabet fra førerhuset i togene. Så kan man rigtig se hvordan byerne vokser fra mindre landsbyer til storbyer. Der er hestevogne på vejene og mennesker på gaden. Det er så vildt at se perronerne, når et tog standser eller køre igennem, da der kan stå rigtig mange mennesker og vente på toget.

Det at bygge togforbindelser er bestemt ikke billigt. Det gælder her om at tænke strategisk. Er der to byer der langt fra hinanden og der f.eks. er et bjerg imellem dem, så skal man tænke sig om. Laver man en jernbane der går via en tunnel under et bjerg, kommer det til at koste klejner. Tværtimod, kommer ens gods hurtig frem. Ellers skal man tage vejen uden om, selvom det går langsommere, så bliver byggeriet knap så dyrt. Går jernbanen henover bjerget, så bliver toget forfærdelig langsom pga. hældningen. Du bliver stillet overfor valg hele tiden og det er med at træffe de rigtige beslutninger. Jernbanerne kan bygges klods op af hinanden. Du skal også huske at bygge skiftespor, vandtårne mm. for at det hele kan køre som smurt og værksteder.

Spillet har som førnævnt en kampagne. Her bydes der på historier fra den virkelig verden, med hvordan det var i de gode gamle dage. Her er der udfordringer, stater der skal lukkes op for og der skal tænkes strategisk for at nå målene. Man kan også vælge sandbox mode, hvor du kan bygge og udforske hvad spillet har at byde på, uden restriktioner. Der er ingen konkurrenter eller penge at tænke på. Det skal nærmest ses som en mulighed for at lege med tog, som havde man selv et modeltog i kælderen – bare digitalt. Derudover er der også missioner og free play, hvor du selv kan bestemme hvilke udfordringer du vil sættes op imod.

Udviklerne har taget sig den ulejlighed at skabe et kontrolsystem til spillet, hvad angår PS4, som bare virker perfekt. Der er ikke tonsvis af inputs der skal læres udenad. Du bliver introduceret for en kort og ligetil tutorial, der guider dig godt gennem de vigtige punkter. Det hele er så let at gå til og at finde ud af, for selv den der ikke er vant til tycoon spil, kan finde ud af det. Godt og vel alt man gerne vil lave eller skal have adgang til, der vises hvilken knap der føre til hvad, på skærmen som en ekstra hjælp. Det er så lækkert med et spil der ikke alene er rigtig dyb hvad angår gameplay, men som også er let at finde ud af.

Railway Empire er fornøjelse at spille hvis man er til strategi og tycoon spil. Flot visuelt udørt og størrelsen af staterne er ikke overvældende. Der er masser af ting at give sig til og Gaming Minds har  formået at give en masse valgmuligheder, så alle er tilfredse. Styringen er i top og gameplayet er vanedannende. Det er ligesom at være en ung knægt igen, der bare leger med modeltog. Det er både sjovt og spændende at se alle togene kører på de skinner man har lagt ud og bare det, at suse gennem landskabet, er en fornøjelse. Detaljeringsgraden er enorm og muligheden for at se hvert tog helt tæt på, er bare så fedt. Har du en PS4, Xbox One, Windows PC eller Linux, og et hjerte for tycoon spil, så er det en no-brainer. Det her er spillet for dig!

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægNi no Kuni II kan gennemføres på 40 timer
Næste indlægBayonetta & Bayonetta 2 anmeldelse
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
railway-empire-anmeldelseRailway Empire er fornøjelse at spille hvis man er til strategi og tycoon spil. Flot visuelt udørt og størrelsen af staterne er ikke overvældende. Der er masser af ting at give sig til og Gaming Minds har formået at give en masse valgmuligheder, så alle er tilfredse. Styringen er i top og gameplayet er vanedannende. Det er ligesom at være en ung knægt igen, der bare leger med modeltog. Det er både sjovt og spændende at se alle togene kører på de skinner man har lagt ud og bare det, at suse gennem landskabet, er en fornøjelse. Detaljeringsgraden er enorm og muligheden for at se hvert tog helt tæt på, er bare så fedt. Har du en PS4, Xbox One, Windows PC eller Linux, og et hjerte for tycoon spil, så er det en no-brainer. Det her er spillet for dig!