Wonder Boy er en serie af platform spil med rødder helt tilbage til 1986. Det aller første spil udkom på konsoller som Sega Master System og Game Gear. Spillet Wonder Boy: The Dragon’s Trap er et re-make af selv samme navn, der havde udgivelse i 1989. Men nu har den fundet vej til nutidens konsoller og platforme. Den har fået helt nyt håndtegnet grafik, features og lidt til. Er det nok til at give liv til et ældre spil af denne kaliber?

Når man første gang tænder op for Wonder Boy: The Dragon’s Trap, kan man ikke undgå at blive draget ind af spillets charme. En 2D platformer, mikset med RPG elementer. 8-bit grafikken er skiftet ud med håndtegnede animationer og visuelt er det som en tegneserie. Det hele springer i øjnene og de små detaljer der er at finde i hver bane, er godt skruet sammen. Man kan tydeligt se, at udviklerne har gjort sig umage og tro til originalen. Nu har jeg dog aldrig selv spillet nogen af Wonder Boy: spillene da de udkom i sin tid, da det ligger før min tidslinje. Men det er der råd for! Man har nemlig selv kontrol over grafikken og lyden. Med ét tryk kan man skifte mellem den nuværende grafik og 8-bit stilen. Alt er som det var den gang. Selve spillet er ikke meget anderledes og det er rigtig sjovt at skifte mellem de to stile. Der sætter man lidt mere pris på alt det arbejde der er lagt i denne re-make.

Spillets historie og gameplay er meget lige til. Du spiller som Hu-Man eller for første gang, Hu-Girl hvis man vælger hende. I den indledende sekvens skal du drage ind på et slot og besejre en mægtig drage. Men det får konsekvenser og du er nu forhekset til en dyrisk form. Dette kommer til at ske hver gang du besejre en boss og det har indvirkning på gameplayet. For kun i bestemte forme kan du kommer forbi forhindringer, der kræver noget forskelligt.

Det er meget simpel og lige til at styre. Har man på noget tidspunkt spillet et 2D platform spil, så er man godt på vej. Banerne man bevæger sig igennem er sjove og fyldt med udfordringer. De boss battles man kommer forbi er dog lidt ens i måden man besejre dem på. Her gælder det ikke så meget om at ligge en strategi, men mere om udholdenhed.

Noget af det der har indvirkning på gameplayet er når man skifter form.Der er 6 i det hele og hver er de nyttige i både kamp og for at komme forbi forhindringer. Der er en god variation i fjenderne. Nogle kan klares med ét slag og andre skal der lidt mere til. Når man bliver ramt af enten fjender eller projektiler, er man ude af stand til at gøre noget i et sekund eller to. Heldigvis er der power-ups at finde rundt omkring. Du skal også huske at armere dig selv med beskyttelse og våben. Det køber du i diverse shops der spredt på tværs af spillet. Din valuta er mønter, som der skal indsamles når man bla. klare fjender eller finder skattekister.

Wonder Boy: The Dragon’s Trap er for dem der elsker en god platformer. Den passion der er lagt i spillet ses tydelig. Den håndtegnede grafik og det nye musik, giver liv til en klassiker og vi er vilde med den. Her har vi et spil man lige kan gå igang med og bruge nogle timer på. Det er et hygge spil og en god en af slagsen.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægNyt event i Pokémon GO med start i morgen
Næste indlægFlight Sim World ude nu på Steam Early Access med ny trailer
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
anmeldelse-wonder-boy-the-dragons-trap-xbox-oneWonder Boy: The Dragon's Trap er for dem der elsker en god platformer. Den passion der er lagt i spillet ses tydelig. Den håndtegnede grafik og det nye musik, giver liv til en klassiker og vi er vilde med den. Her har vi et spil man lige kan gå igang med og bruge nogle timer på. Det er et hygge spil og en god en af slagsen.