Det er nu 6 år siden af Sacred 2 kom på markedet og man tør spørge sig selv om der er sket forbedringer? Det skal siges at personligt at Sacred serien aldrig helt har fanget mig på samme måde, som Diablo har gjort det. Der er sket forbedringer i form af en bedre grafisk motor og det kan ses. Sacred 3 er LANGT flottere end Sacred 2. Landskaberne og omgivelserne har fået et gevaldigt hak opad hvilket er med til at løfte spillet en hel del. 
Man kan i lighed med Diablo, som spillet læner sig rigtig meget opad, vælge forskellige karaktere som man kan opgradere på forskellige måder, alt efter hvilken karaktere man nu vælger. Hvordan man klare sig i kamp har dog ikke kun nogen med din karakters level eller hvordan man vælger at opbygge den, men i høj grad også hvordan man er i kamp. Når først en kamp opstår, så kommer der usandsynligt mange monstre som man skal ‘slashe’ i bedste Diablo stil og der er nok at se til. De bliver bare ved med at komme ud fra alle sider. Det er første gang spillet kommer lidt ud af fokus for mit vedkommende.
Men for at begynde spillet, skal man lige klare en lille torturial, så man ved hvad ens knapper er til for og hvad de gør. Det er meget simpelt bygget op så man kommer hurtigt ind i styringen. Det skal dog siges at i forhold til diablo, som selvfølgelig er et større spil, så kan man ikke rejse frem og tilbage til sin ‘safe zone’ og det er heller ikke lige så ‘open world’ baseret som den seneste Diablo er det. Man bliver fulgt af kun 1 sti, for at kunne komme til sit mål. Man kan ikke, som i Diablo, vælge en alternativ rute til sit mål. Det sætter, for mit vedkommende, stort præg på spillet og desværre et negativt et af slagsen.
Efter man har overstået sin torturial, går man ellers igang mad at hakke løs, på de sagesløse horder af monstre som kommer stormende frem. De kommer sågar flyvende ud fra mure, og steder som ikke burde være muligt at komme ud fra, medmindre der er planlagte bug’s i spillet, og bug’s er der mange af. Man slår forvildet omkring sig med sit valgte våben og slår masser af fjender i jorden. Både med sin magi, men også med de forskellige ‘combo’ man nu kan lave. Man har også et mindre rullefal til rådighed, og når monstrene vælter frem, har man i høj grad brug for at komme væk, lige få lidt ny energi og så komme i kamp igen, for at slå de sidste monstre ihejl, inden eventyret kan fortsætte.
I selve spillet er noget af det flotteste og mest imponerende, den historie der bliver fortalt i mellemsekvenserne – for de er virkelig flotte og historien fanger en med det samme, hver eneste gang man når til de ‘cut scenes’, som spillet er fuld af. Desværre så vender man alt for hurtigt tilbage til spillet hvor man hakker og kaster forbandelser og magi og ens fjender, for gud bevares, det er da underholdende, men man bliver ret hurtigt træt af de corny kommentarer der kommer fra spillet karaktere og så ens ærkefjende som selvfølgelig er noget af en mundfuld, sidst i spillet.
De kommentarer spillet sender afsted til spilleren, er til tider ret perverse, men de er samtidig så dårligt konstrueret og dårligt gennemført at selv Amalie ( Paradise Hotel ) virker som Albert Einstein. Det er simpelthen en skam at ham som kom i tanke om at dårlige scorereplikker og hans lærling, har skrevet manuskriptet til skuespillerne som ligger stemme til. Kunne stemmerne dog bare have en smule engagement i det de laver, men dette er heller ikke tilfældet. Det trækker RIGTIG meget ned, da det bliver irriterende at høre på, ret hurtigt.
Spillet træder i en helt anden positiv karakter når man spiller co-op. Det hæver lige niveauet en hel del, efter min mening i en desværre sløv forestilling. Men igen mangler man stadig noget syntes jeg, i forhold til spillets konkurrenter. Man finder ingen nye skindende våben man kan sætte på sin karakter. Der kommer ikke noget fedt skjold eller en ny uniform at vælge imellem. Det eneste fjenden smidder til dig er en hulens masse guld og så de ‘healing portion’s ‘ som man skal bruge en hulens masse af til alle sine kampe.
Udvikleren – Keen Games er dog ny i Sacred serien og de har gjort rigtig meget ud af de scenarier som man går igennem i spillet og det er faktisk også ganske imponerende, men jeg syntes godt nok at der mangler en hel del mere gameplay i spillet. Dette spil er iforhold til de to foregående spil, blevet en smule mere konsolvenligt hvad angår styring og koncept, men det er stadig for simpelt bygget op. Måden spillet er lavet på er for “simpelt” og det virker som om de har haft en smule travlt. Eller så er det bare meningen at spillet skulle holdes simpelt, med en masse action og corny replikker. Men på undertegnede er desværre ikke den store succes.
Man ser de første mange gange frem til, når ens karakter skal opgraderes eller stiger i ‘level’ men der sker bare ikke ret meget andet en at de hele er præ-konfigureret. Det havde været fint for 5-8 år siden at lave spil på den måde, men det virker for nemt. Der bliver fokuseret rigtig meget på open-world spil, hvor spilleren har større mulighed for at gennemføre på lidt sin egen måde, ellers ihvertfald give spilleren, følelsen af at det er et open-world koncept. Dette her virker, bortset fra flot grafik og helt exceptionelle mellem sekvenser – alt for nemt.
Om jeg vil bruge 399 ,- på spillet i butikken er desværre et nej.