Deck 13 og Focus Entertainment har netop udgivet et helt nyt rollespil med monstre, en magisk stridshandske og sand – masser af sand. Hvis du har spillet nogle af deres tidligere spil såsom The Surge eller Lords of the Fallen, så har du allerede en god idé om hvad der er i vente. Atlas Fallen tager dig med ud i smukke omgivelser, for at redde verdenen fra total ødelæggelse. Et land i afmagt, en hensynsløs hersker og sandmonstre i alle størrelser, er hvad der venter dig.
Atlas Fallen er et fantasy spil, som både gør rigtig mange ting godt og samtidig halter. Historien er en af dem, for den gør sig på ingen måde spændende eller giver dig interessante plot twists. Spillet starter relativt langsomt ud, og i den første time som omhandler prologen og introduktionen til den verden man snart skal indtage, er der gjort utrolig meget ud af historiefortællingen.
Det går her op for en at verdenens skæbne hviler på dine skuldre og en talende stridshandske med magiske egenskaber. For solguden Thelos har hersket over landet længe og det er nu din opgave at stoppe ham. Handsken som i spillet kaldes for en Gauntlet, kan gøre brug af noget kaldet for “essence”. Dette gør dig i stand til at bruge sand som våben mod de mange monstre og ikke mindst, Thelos.
Alt i prologen bliver fortalt via NPC interaktioner, mellem sekvenser og ellers rimelig stemmeskuespil. Det er udført okay vil jeg sige, og man får fornemmelsen af, at det er store kræfter der på spil her.
Spillet starter ud med men en sekvens, hvor man skal gennem det der kunne ligne en feberdrøm. Den person eller skabning man styrer, er den selvsamme som bliver til stridshandsken du senere som et menneske, kommer til at smide på hånden. Efter startsekvensen kan du skabe din egen karakter, og selvom der her ikke er tonsvis af valgmuligheder, så er der nok til at tilfredsstille de fleste RPG folk.
Men efter at verdenen lukker sig op og du er sat fri, så tager historien plads på bagsædet og tyngden af de udfordringer du står overfor, virker knap så store. De mennesker man møder i de små landsbyer og ude i landet, virker lidt flade i udtrykket og det samme gør vores helt man har påtaget sig rollen af. Helten som ellers står overfor verdenens undergang, har ikke det helt store at sige på tværs af spillet og det er mere stridshandsken der bringer historien videre og som også kommer med brugbart info til spilleren.
Der hvor spillet shiner, er i dets gameplay og udforskning. Hvis du har spillet nogle af Deck 13s tidligere spil, som f.eks. The Surge, så ved du hvor sværhedsgraden kan ligge. Men heldigvis gør Atlas Fallen de fleste casual gamers en tjeneste, ved at have 3 sværhedsgrader. Disse ændre merkant på gameplayet, hvor hvis man nu vælger den lette sværhedsgrad, så kan spillet være en ren button masher uden de helt store udfordringer. På almindelig eller svær, kræver det noget mere snilde og taktik. Her tænker jeg ikke kun på kampsituationer, men i ligeså høj grad ens egenskaber, armor og specielle evner.
Der er mange ting der enten opgraderes, sådan at man kan blive den ultimative kriger. Disse opgraderinger er enten for at blive bedre til at parere, komme med modangreb osv. Men en stor del af dem, er tilknyttet din stridshandske som bære enorme kræfter. Opgraderingerne kan gøres ved ambolte, som er placeret rundt om i verdenen.
Når man ender i en kampsituation, så sker der vilde sager, alt efter hvor god man er, selvfølgelig. For så snart det første slag afgives af dig, så starter opfyldningen af dit Momentum barometer.
Dette “Momentum” barometer gør, at du kan udløse endnu kraftigere slag eller evner, der kan gøre meget skade. Alt efter hvor man har lagt sine opgraderinger, så kan der ske vidt forskellige angreb. Men der er selvfølgelig en hage ved det. For eftersom du får fyldt endnu mere ud i Momentum barometret, så kan fjender gøre langt mere skade på dig. Så det er med at være taktisk og mestre det at kunne undvige indkomne angreb. Heldigvis kan man lave et skjold overfor fjender, som fryser dem midlertidigt. Men når fjenderne kaster sig over dig fra alle vinkler, så bliver det straks svært.
Monstrene man kommer til at møde, kan være vidt forskellige i størrelsen. Nogle af de lidt større af slagsen, kræver taktisk tænkning, da de kan være udstyret med armor, som skal nedbrydes først, før man kan gøre ultimativ skade. Dette er lidt et træk som Deck 13 har taget med over fra spillene The Surge, hvor lidt henad samme principper også gjaldt. Det gør hver kampsituation spændende og udfordrende, specielt alt efter hvilken sværhedsgrad man har valgt.
Verdenen i Atlas Fallen er stor og indbyder i den grad til udforskning. Det er jo en fantasi verden, så her er ingen køretøjer eller deslignende, til at kunne komme rundt. Men da du har magten over ørkenens sand, så kan du glide henover landskabet, hvilket føles ret så fedt. At svæve på den måde bliver bestemt ikke kedeligt at se på, selv efter mange timers gameplay. Man har her også muligheden for at spille sammen med en ven via online co-op, så man sammen kan takle kampe, udforske eller bare fyre den af henover ørkensandet.
Der er rigtig mange spændende steder at se og opdage. Om det er ødelagte ruiner, små byer eller hemmelige skatte man er på udkig efter, så der hele tiden et eller andet sted, man drages til. Nogle de lidt federe steder at se er både fæstningen Bestengar Stronghold og byen Lithesta som kaldes for “City of the Sun”.
Atlas Fallen er et grafisk flot spil. Specielt når man suser henover landskabet eller når man skal kæmpe mod nogle af de store monstre. Det ser rigtig fedt ud og her kan man bestemt ikke klage. Som nævnt før, halter det lidt ved karakter animationer ved diverse NPC’er. Her kunne der godt have været brugt lidt ekstra kræfter. Stemmeskuespillet kan gå an, men det er ikke helt oppe at spille superliga her. Men bortset fra de punkter og hvad der ellers er nævnt, så er her et godt spil med gameplay der tikker de fleste bokse af.
Atlas Fallen er ude nu på PS5, Xbox Series X|S og PC.
Spillet blev anmeldt på PlayStation 5.
Tak til Mi5 Communications for at gøre anmeldelsen muligt.