Når man leder tankerne gå hen på DCEU filmuniverset såsom Justice League eller Suicide Squad, så er stemningen ofte dyster og med voldelig action, bestemt uegnet for børn. Det samme gælder DC spillene såsom Batman: Arkham Knight, som i den grad er mere til det voksne publikum.

Men her har vi et spil for de mindste i form af DC Super Hero Girls: Teen Power til Nintendo Switch. Udviklet af TOYBOX Inc. og udgivet af Nintendo, kan nu selv de mindste få fornøjelse af superhelte såvel som superskurke. Vi har indtaget Metropolis med supertøserne!

DC Super Hero Girls: Teen Power spillet er baseret på tv-serien af samme navn. Du kommer til at spille som et vidt spektre af superheltinder såsom Batgirl, Wonder Woman, SuperGirl, Bumblebee, Green Lantern, Zatanna og mange flere. De er alle i teenagealderen og går i skole sammen i Metropolis. Men byen er ikke uden fare, for robotter er gået amok. Hvem står bag? Lex Luther?

Selve gameplayet udspiller sig rundt om i byen, via mindre udsnits baner, hvor du udføre missioner og opgaver for byens indbyggere. Hver bane du spiller, er du en bestemt karakter, for dernæst at spille den næste. Du spiller som de 3 hovedpersoner: Wonder Woman, Batgirl og SuperGirl. Med tiden kan du selv skifte mellem dem som du lyster.

De er jo som sagt teenagers, og det afspejler gameplayet også. For hvad er det vigtigste for en teenager? Nøjagtig, social media, shopping og at være social med folk. Spillet har sin egen fiktive social media app kaldet Superstapost, hvor du kan poste billeder, få følgere og se hvad dine venner i spillet har kommenteret.

Selve Metropolis som du bevæger dig rundt i, er delt op i mindre områder som du færdes i. Byen sprudler dog ikke med liv, og kan til tider virke en smule menneskeforladt. Men hvis man tænker på at spillet er rettet mod børn, så er størrelsen af byen dog tilpas.

Udover selve historiedelen af spillet, er der altid nogle små gøremål at tage sig af. Der er gamle damer der skal over vejen eller Lois Lane mangler billeder til hendes forside på Daily Planet.

Hver gang du udføre missioner, enten heltemissioner eller sociale, så er der altid lidt belønning at få bagefter. Du får penge, som så kan bruges på shopping i forskellige tøjbutikker. Hatte, trøjer, sko og mere kan købes, så du kan udklæde dine heltinder, ligesom du synes.

Nu er det jo superhelte vi snakker om, og hertil kommer også nævekampe. I starten kan ens kampe med robotter og andre fjender, godt virke en smule kedelig og meget lette at komme igennem. Dog er det heldigvis ikke sådan hele vejen igennem. For med tiden bliver kampene mere og mere intense og det går fra få robotter, til hobetal af fjender der skal besejres.

Hver gang du er kamp, bliver dine slag talt sammen i et point system. Du kan lave combos og efter et bestemt antal hits, får du muligheden for at lave specielle angreb, der kan gøre det af med et større antal fjender på én gang. Samtidig skal du også undvige og timer du det helt rigtig, går alt i slowmotion og så kan du lave nogle tunge angreb.

Hver af heltinder har specielle evner, og de kan opgraderes med de skill points du får fra missioner og opgaver du fuldføre, på samme måde som med pengene til shopping. Her kan du dog shoppe efter nye egenskaber, bedre stats osv. Du kan også opnå bonus skill points, ved at opfylde bestemte krav for missioner.

Selve spillets grafiske præsentation, er på højde med de fleste animerede tv-serier. Heltinderne såsom Wonder Woman og Supergirl er ret godt lavet. Alt har den hyggelige cartoon effekt og tager sig godt ud på Nintendo Switch, selv i håndholdt tilstand. Selv lydsiden følger godt med og de fleste cutscenes er faktisk stemmelagt, så du slipper for at skulle læse tonsvis af tekst.

DC Super Hero Girls: Teen Power er et super hyggeligt lille spil. Selvom den mest af alt er rettet til børn og unge, så kan man stadig gå glæde ud af den uanset alder, såfremt man kan lide gameplayet og spillets tegneserie-agtige stil.

Tak til Nintendo for at gøre anmeldelsen muligt!

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægFørste gameplay trailer til Endless Dungeon
Næste indlægNy multiplayer funktion til LEGO Super Mario
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
dc-super-hero-girls-teen-power-anmeldelseDC Super Hero Girls: Teen Power er super-godt! Her har vi sådan et rigtigt hygge-spil. Hvis man kan lide tegneserier, DC Comics og så selvfølgelig heltinder såsom Wonder Woman, SuperGirl og Batgirl, så er spillet her lige i din boldgade. Spillet ser rigtig godt ud på Nintendo Switch og Metropolis er en fed legeplads. Der er mennesker at snakke med, shopping, socialmedia, og masser af aktiviteter at tage sig til. Det er simpelt, ukompliceret og et spil der er let at gå til for alle aldre.