Spiludvikleren Soleil har lavet et forsøg på et godt gammeldags Hack’n’slash, med “The Valkyrie Profile” som inspirationskilde. Spillet har vakt nostalgiske følelser i mig, men det er ikke nødvendigvis spillets intention. Velkommen, til VALKYRIE ELYSIUM.
Ragnarok
I VALKYRIE ELYSIUM spiller vi som spillets protagonist, Valkyrie, som er skabt af Odin for, at rede de 3 verdener (Asgård, Midgård og Niflheim), fra Ragnarokkens uundgåelige udslettelse. Odin, har ikke mange kræfter efter sin kamp mod Fenris ulven, så derfor har an brug for, at Valkyrie tager ud i verdenen og “renser sjæle” for og samler artefakter, at få Odins styrke tilbage.
Og så er vi ligesom igang.
Ved første øjekast ligner spillet noget fra 2012 – og jeg spillede spillet på en PS5. Det er meget goldt at se på, der er dårlig synkronisering med dialogen og generel livløs animation i mellemsekvenserne. Jeg fik nogle nostalgiske følelser, fra spil som Devil May Cry 3 og 4, Blades of Time, God of War 2 etc. Det ligner noget fra mine teenage RPG år. Hvilket er okay – grafikken er ikke altid lig en god oplevelse.
Vi møder ved første kamp ægte 10’er hack’n’slash. Der er et light- og et heavy angreb, såvel besværgelser og et system som spillet kalder “Einherjer” (gammelt nordisk udtryk for vikingkriger). Disse einherjer er nøgle personer i spillets historie, og fungere som en slags summon. Når man bruger dem, angriber de sammen med dig, og giver dine angreb attributter tilsvarende deres – lys, elektricitet, frost osv. Da spilet har et weakness system, er der en del strategi i hvordan man bruger dem – og så igen…
Et ærligt hack’n’alash forsøg
… spillet er trodsalt hack’n’slash. Angrib og undvig – simpelt. Der er ikke meget planlægning i hvordan man angriber, hvilke våben man bruger osv. Det handler om at slagte, og det gør man.
Som så mange andre HnS/Action RPGer er der et skilltree – et simpelt et vil jeg dog påpege. Det er meget lineært, i den forstand, at man låser op for evner og stats vertikalt. Endnu engang er der ikke meget strategisk planlægning. Hvis du har råd, så låser du op for det.
Dog er skilltree’et delt i 3 forskellige – angreb, support og forsvar.
Hvad man vælger at låse op for først, kan have indflydelse på hvor nemt spillet er.
Banerne er også lineære. Det handler om at komme fra A til B, dog med muligheden for at udforske. Der er kister gemt rundt omkring med spillets valuta, permanente power-ups og i nogle tilfælde nye angreb og våben.
Der er også de klassiske “samle objekter”, i dette tilfælde er de kaldet “Hollow Blossoms”. De er gemt på banen, og giver lidt storytelling når man finder dem.
Men disse Hollow Blossoms… Ja de skal samles op i gennem banens forløb, for hvis ikke, så bliver du nødt til at spille hele banen igen, fra start til slut. Hvilket kom meget bag på mig. Lad mig forklare.
Undervejs igennem en bane er der en flyvende sten, som fungere som butik, savepoint og exitpoint. Denne exitpoint funktion, forventede jeg var en hurtig vej ud. Men desværre ikke…
Når man vælger at tage tilbage til Asgård, så kommer der en prompte op der fortæller, at alt man har samlet går tabt. Det er virkelig en skam, da spillet slet ikke egner sig til genspilning af samme bane, man lige har været igennem. Man kan vælge at gøre det senere – men gider man virkelig det? Jeg gad ikke.
Livløst og gråt
Som nævnt tidligere i anmeldelsen er mit overordnede indtryk ret neutralt. Spillet er meget gråt og kedeligt at se på. Animationerne i videosekvenserne er stive og usynkroniseret, og Odin… Han rammer mig virkelig skævt. Han er så livløs, har kun 2 bevægelser og hans mund passer SLET IKKE til hvad der bliver sagt. Han ligner et halvfærdigt projekt, hvor de andre personer – tildels – kan gå.
VALKYRIE ELYSIUM er fint nok: der er nogle konspirationer, nogle kunstneriske friheder i forhold til mytologien, interessante bipersoner, og fin worldbuilding – musikken er dog super fed. Men det er også det. Det er et godt forsøg på, at bringe en gammel serie til live, og med en udbyder som Square Enix, så kan man som forbruger straks tænke sig i retning af Final Fantasy. Men dette er ikke tilfældet. Det er en fin oplevelse, men ikke et spil man vil huske i den lange bane.