Mortal Kombat 1 er den nyeste titel i den anerkendte Mortal Kombat-franchisen, som er udviklet af NetherRealm Studios. Mortal Kombat universet bliver genskabt på ny, af Fire God Liu Kang, og præsentere os for nyfortolkede versioner af ikoniske karakterer, såsom Scorpion, Sub-Zero, Johnny Cage og mange flere. Velkommen til et nyt Earthrealm og Outworld, i Mortal Kombat 1.

Anmeldelsen er skrevet ud fra PS5 versionen af Mortal Kombat 1.

Alle der er bekendt med fighting genren kender helt sikkert til Mortal Kombat. Om de har spillet spillene, eller om de blot kender til de i periferien, så er Mortal Kombat-franchisen et fænomen. I over 30 år, har flere generationer revet rygraden ud på deres fjender, smadret hinandens kranier og delt tæsk ud på kryds og på tværs af konsoller. Efter 30 år, giver det mening at forsøge sig med en reboot… alle andre større franchises gør det, så hvorfor ikke Mortal Kombat? Og hvordan vil dette fungere, med en verden af karakterer, der er så veletableret og vellidte, uden at komme til at stryge de mange hardcore-fans, den forkerte vej?

Først og fremmest, skal vi se på, hvilke nye mekanikker der er, at finde i MK1. Det nye Kameo-system tilbyder et stort niveau af taktik for serien, hvilket giver dig mulighed for, at bryde de sædvanlige “regler” i spillet ved, at give karakterer evner som de normalt ikke har til rådighed. Dette resulterer i et unikt dynamisk kampsystem, der tillader vilde kombinationer og set-ups på din modstander

Det er ikke et perfekt system og spillet havde nok ikke lidt under, hvis Kameo ikke var tilstede. Forstå mig ret når jeg siger, at det er en sjov måde at introducere flere karakterer i spillet – men deres eksistens virker bare anonym i forhold til main-rosteren.
På Kameo-listen finder vi blandt andet Sonya Blade og Kano – 2 utroligt veletableret figurer i MK-universet. De er nu blot et par “angreb” der kan bruges mod din modstander. Bevares, de har en håndfuld forskellige evner du kan bruge til din fordel – derudover også fatalities og brutalities… Men der er ingen personlighed udover deres statur når de står vedsiden af af din karakter på din Win-Screen. Der kunne godt have været noget snak eller anden form for interegen mellem kameo- og spillerens karakter.

På baggrund af dette, så er det også værd at tage et kig på spillets kampagne-mode, som er en flot cinematisk fortælling der trækker spilleren gennem det nye MK-univers. Historien udfolder sig i chapters, som vi har været bekendt med fra blandt andet MK11. Kapitlerne skifter mellem hvilken karakter der bruges og er delt op i forskellige kampe der driver historien. Det er en fed og spændende måde, at lære reboot-figurerne at kende på, samtidig med at man lære om verdenerne på ny.

Mange ting giver også mening- og bliver fortalt gennem historien, blandt andet HVORFOR velkendte karaktere som Sub-Zero og Scorpion slet ikke minder om deres forgængere, og heller ej har samme navne – og hvorfor Raiden er vokset op i en lille landsby sammen med Kung Lao, i stedet for at være en gud. Mange spørgsmål man kan have får man svar på – og det påskønner jeg virkelig spillet for. Det er ikke BARE en reboot af en kendt-franchise, der havde brug for at nulstille – der er en reel grund i spillets univers, der senere vil give grobund for flere genfortolkninger. Det er genialt – selvom jeg dog er ked af, at nogle af mine favorit karakterer føles mere fremmede nu…

Der er længe blevet snakket om et nytænkt kampsystem, men udover Kameos og nogle tweaks på enhanced-special moves, så føler jeg ikke det er så nyt som jeg havde troet. Da jeg er meget bekendt med MKs spil og har spillet spillene længe, var det lige til at samle og spillet. Intet føltes specielt nyt, men heller ikke forældet eller kedeligt. Det spiller. Kampene er flydende, der er god feedback i angreb og det føles som om der er 100% kontrol over spillet.

Desværre så synes jeg, som tidligere nævnt, at der mangler noget interaktion. Karakterene snakker ikke helt så direkte til hinanden inden kampen begynder – så der er ikke længere fed “banter”, som giver spillets univers en større dimension. Jo, i versus snakker figurerne til hinanden, inden kampen for alvor starter – men det er ikke ligeså direkte som tidligere titler, synes jeg.

Der bliver nogle gange sagt nogle ting under kampene, men disse ting er ikke specifikke for den gældende kamp, men bare en sætning der passer til situationen. Det er ikke en deal-breaker, at banteren mangler, men den kunne godt have været der – om ikke andet bare for morskaben ved, at gøre forholdende mellem karakterne dybere.

Der hvor jeg dog har lagt mit største fokus, er på den nye Invasions-mode. Invasions ligner lidt et stort spillebræt, hvor man går igennem en labyrint af kampe for, at komme gennem banen. Hver kamp åbner brættet mere op, hvor man til sidst kan kæmpe mod banens boss. Disse invasion-maps er baseret på en sæson, og jeg formoder at der sker et skift efter sæsonens afslutning. Indtil da, kan man opnå unikt udstyr med bestemt tema til sine karakterer, og man kan få lov til at opleve forskellige kampe med sjove buffs og debuffs. Der er mange timers underholdning at hente her – specielt da der er meget loot, skins og andet at hente.

Den 3. og sidste single-player mode er selfølgelig Towers også kendt som arcade. her kæmper man sig igennem x-antal kampe for, at få karakterens slutning. Det er hvad det er, og slutningerne er da gode – mens andres er lidt kedelige og for “bløde”.

Mortal Kombat 1 har helt sikkert den fedeste reboot som jeg er stødt på. At der bliver implementeret en grund for, at universet er anderledes, er så fedt og meta – jeg er vild med det. Jeg synes det er fint, at der er brugt tid og energi på at lave kameo-fighters, men der er lidt vej endnu. Dette skal udpensles noget mere, hvis de skal være mere end bare et bonus angreb. Alt i alt er jeg godt tilfreds med det produkt der er blevet leveret, og jeg synes bestemt at det er en titel der er værd at give sig i kast med. Jo, der er ting der er ofret til fordel for de nye funktioner, som f.eks, min højt elskede Krypt. Invasions er dog nok bare bedre til season-bestemte gacha-mechanics. Så RIP, Krypt.

Tak til NeatherRealm Studios, WB Games og Mi5 for at gøre denne anmeldelse mulig!

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægRemakes, remakes og flere remakes! – Disse titler forventes de næste par år!
Næste indlægFortnite Champion Series Global Championship, bliver afholdt fra 13. til 15. oktober 
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
mortal-kombat-1-anmeldelseMortal Kombat 1 har helt sikkert den fedeste reboot som jeg er stødt på. At der bliver implementeret en grund for, at universet er anderledes, er så fedt og meta - jeg er vild med det. Jeg synes det er fint, at der er brugt tid og energi på at lave kameo-fighters, men der er lidt vej endnu. Dette skal udpensles noget mere, hvis de skal være mere end bare et bonus angreb. Alt i alt er jeg godt tilfreds med det produkt der er blevet leveret, og jeg synes bestemt at det er en titel der er værd at give sig i kast med.