Mario og hans venner byder på endnu en omgang festlig kamp med vennerne i form af digitalt brætspil blandet med en masse minigames hvor der udøves hensynsløst kamp.
Mario Party 10 kommer i kølvandet på 9 tidligere spil i serien, hvis ikke spin-off spillene (til mindre platforme) tælles med. Mario Party holder rekorden som den længst kørende minigame spil-franchise, hvilket er noget af en bedrift, og har solgt lige lidt under 40 mio. kopier samlet.
Hvem er så med denne gang?
Spillet byder på 13 spilbare figurer – Bowser kan man dog kun spille i Bowser Party hvor man skal fange holdet af de andre spillere. Toadette og Spike kan købes i spillets digitale store for den valuta som du tjener ind ved at spille spillet – minigames, coin challenge, party, alt sammen smider lidt i opsparingen til at købe digitale ting, som ikke er essentielle for at kunne spille, men det tilføjer en del sjove input. Jeg undrer mig over Spike’s tilstedeværelse i vognen med de andre, da han reelt set er på bowsers side i form af en forhindring for Mario og vennerne – men så igen er både Wario og hans bror, Waluigi også med i vognen, og det er muligt de ikke er på Bowsers side, men de er bestemt heller ikke på Marios side.
MP10 byder på forskellige bræts at spille på; Mushroom Park, Haunted Trail, Whimsical Waters, Airship Central samt Chaos Castle. Alle disse bræts har hver deres specielle tilføjelse til spillet – som eksempler har Whimsical Waters en vanddrage som passer på nogle kister som indeholder forskellige præmier, og man har chancen for at vinde en præmie når man lander på “heldig”/”lucky!” felterne – mens Airship Centrals bane konstant bliver ændret fordi skibene med banen på, bytter plads.
Jeg har spillet et par runder i alle banerne alene, og jeg har spillet et par gange med andre – og sjældent har jeg oplevet at skulle spille det samme minigame mere end en gang. Jeg er lidt overrasket over alle de minigames som spillet byder på – og ifølge oversigten af minigames i free play, er der masser endnu jeg ikke har spillet. Bosskampe 
i Bowser Party er dog skuffende få – der er 10 at vælge imellem, så efter nogle runder kan det blive repetitivt.
Same-same med lidt nyt.
Mini-spillene består af alle mod alle (4 vs), team (2vs2), 1 mod 3 (den ene spiller har muligheden for at vinde flere stjerner men det er svært at slå 3 andre spillere) og mini-boss battles samt boss-battles. Alle har deres egne unikke ideer og gameplay ideer. Udover brætspilsudgaven er der også coin challenge og free play, samt nogle få bonus spil – sidstnævnte er ikke værd at skrive hjem om. Brætspillet med mini-spil er hvor spillet virkelig brillierer.
Jeg har nævnt Bowser Party, og det er det virkelig nye i denne omgang for Mario Party. En spiller can styre Bowser via Gamepad’et og udsætte op til 4 andre spillere for alverdens anstrengelser i forsøget på at tage livet af dem. Holdet Mario & Co. ligger ud med at hver af de fire spillere tager deres tur og rykker de tilsvarende felter. Var det tilfældet at Bowser kun havde en terning ville han aldrig kunne indhente holdet på brættet, men han har fire terninger og han kan få flere i løbet af spillet. Indhenter Bowser holdet af de andre spillere, begynder løjerne. Boss-minigame startes og er det en spiller der styrer Bowser er der ingen kære mor at hente hjælp hos – der bliver kørt hårdt og lige på.
Er det værd at opgradere til det nyeste?
Nintendo formår at tilføje nyt til Mario Party, og samtidig beholde fornemmelsen af det gode gamle sjov med venner og holde det velkendt for fans af serien. Udvidelsen af spilbare figurer er også velkommen, og der er ingen der har fordel over andre, for bevægelse, held og skills er det samme for alle. Og med alle de forskellige mini-spil kan jeg slet ikke bestemme mig for en favorit. Har du famille eller venner med bare en smule konkurrenceånd, og som kan holde en wiimote, så er dette spillet for jer hvor i kan få luft for frustrationerne på hinanden – igennem sjove minispil.
