infamous_finalA

Jeg har fået den store ære af at anmelde inFAMOUS. Et spil som jeg meget hurtigt faldt pladask for, efter at jeg faktisk havde høvlet deres demo ned. Nogen gange bliver man positivt overrasket, det her var en af gangene. Jeg har haft alt for meget fritid, på det sidste og har fået gennemført spillet to gange. (Hvilket har resulteret i 70% af de trophies du kan vinde via PSN) Jeg havde en tanke om at jeg ikke kunne lave en gennemført anmeldelse af spillet, hvis jeg kun gennemspillede det som god. And boy, I were right. En gang som god, Hero, hvor man hjælper byen og en gang som ond, inFAMOUS, hvor man egentligt bare smadrer byen for at finde til bunds i dette mysterium i inFAMOUS.

Du er Cole. Ganske normal fyr fra Empire City. Indtil en dag, hvor du kommer ind i spillet. En kæmpe eksplosion banker byen til anarkistiske tilstande og du vågner op i eksplosionens center.


Alt er smadret og du har tilsyneladende fået en elektrisk tiltrækning. Du tager mod dit hjem, men har problemer hver gang du går forbi den mindste elektriske installation. Men hjem kommer du. Sådan starter historien og du får pludselig valget om at skulle være Helt eller Berygtet. Vil du tænke på dig selv og hjælpe dem som du elsker, eller vil du hjælpe dem som har mest brug for det. Altså selviskhed mod at hjælpe nogen “for the greater good”. Det er nogle af de valg du skal tage. Begge veje har dets fordele og ulemper. Spillet har ca. 35 hovedmissioner, hvori du bl.a. tager dine valg.

infamous-ps3-4

Spillet har sine nævnte hovedmissioner, men også sidemissioner (15 forskellige slags, ca. 100 stk. i alt), som kan være gode at gennemføre, for du får XP som du kan bruge på stærkere superkræfter. Undervejs finder du ud af flere superkræfter, så du får altså ikke hele pakken på en gang. Det er også rigtig lækkert, for det giver dig endnu mere lyst til at kæmpe dig igennem. Jo længere du kommer, jo flere kræfter du får, jo større bliver kampene også. En anden ting der også gør kampene større er sværhedsgraden. Jeg gennemførte på medium først som god og derefter som ond på hard. På hard bliver kampene vanvittigt store og det er ikke altid til at få overblik, da modstanderne også rammer bedre og er i større antal. Gradvist bliver modstanderne også bedre gennem spillet. I starten kan du nedlægge flere fjender med headshocks (ikke headshots) og senere skal der altså mere end et enkelt headshock til at nedlægge en fjende.

infamous-ps3-1

Grafisk er spillet som alle “City”-RPGs, men med den forskel at alle de bygninger du kan se i horisonten findes. Du kan løbe derud og kravle op på bygningen. Til forskel fra andre spil, hvor du kan se en masse i horisonten, som du ikke kan komme hen til. Det er en rigtig flot måde at gøre det på og det er et kæmpe plus. Lydmæssigt er spillet også rigtig godt. Fede lydeffekter og en musik der ændres alt efter hvilke missioner du er på og de kampe du er i.

Hvad enten du vælger at være Hero eller inFamous, så ender historien stort set samme sted. Der er ikke nogen vej udenom, men det er stadig ikke nogen grund til at du ikke skal prøve begge sider, begge veje er underholdende på hver deres måde. Spillet bliver på ingen måde frustrerende, da der er masser af checkpoints, så du ikke ryger alt for langt tilbage i tilfælde af du dør. Det er en klar fordel da spillet kunne blive rigtig langt og ensformigt, men det har SuckerPunch Productions undgået ved dette. Ved kun at spille hovedmissionerne, er der ca. 13-15 timers spilletid, men hvis du også tager sidemissionerne med, er der vanvittigt meget spilletid. Det kan jeg slet ikke sætte et tal på.

infamous-ps3-3

Jeg vil klart anbefale dette spil. Et singleplayer spil, uden nogen form for online muligheder, men det trækker ikke meget ned hos mig. Spillet er gennemført, historien er god og du vil ikke blive skuffet når først du har prøvet noget af den råhede action der er, når du har 30 fjender i nakken. Store eksplosioner og fjender, hvis intelligens ændres alt efter sværhedsgrad. Som PS3-ejer kan du ikke komme udenom denne titel, som i mit hovede, er en kandidat til Game of the Year. Karakteren jeg giver er på baggrund af at det her spil er supergodt, men stadig har sine småting, der skal arbejdes på. Et spil som Singstar har onlinemuligheder og når et spil som Singstar kan have onlinemuligheder, så kan alle spil, i teorien, have onlinemuligheder. Dette spil ville kun have godt af det, og det ville give det lidt længere levetid. Til gengæld er det også det eneste kritikpunkt jeg vil råbe højt om. Der er flere, men jeg hader flueknepperi og det har spillet heller ikke fortjent. Supergodt spil, jeg godt vil anbefale.

Karakter: 4/5