Park Beyond er udkommet og vi har været i gang med at skabe vores egen forlystelsespark. Kernen i spillet er rutsjebaner. Jo vildere jo bedre. Spillet har endda sig helt eget ord for det ”Impossification”. For at trække kunder til din helt egen forlystelsespark kan du med andre ord lave det umulige.

Efter du er gennem den obligatoriske introduktion der også fungerer som træning i de forskellige spilmekanikker bliver du sluppet løs i din egen park. Den har set bedre dage så opgaven er at få den renoveret så der igen kommer kunder. Park Beyond er en simulator af typen management sim hvor du som direktør skal skabe de bedste rammer for at dine gæster har en fantastisk dag. Du har masser af præfabrikerede elementer som der hører til i en forlystelsespark. Boder, bænke, toiletter og forskellige former for attraktioner. Selvom du også kan vælge at bruge en præfabrikeret rutsjebane så er det meget sjovere at konstruerer den selv. Det går også som en drøm. Selve brugergrænsefladen er intuitiv og med gode automatiske funktioner som gør det let at skabe det udseende du ønsker.

Så er det eller bare med at komme i gang med at styre din forlystelsespark gennem de mange forskellige paneler der afspejler kundernes oplevelsen. Skal du stå i kø for længe til en attraktion? Er den for dyr? Kan du finde noget at spise? Er der en bænk at sidde på? Har parken nok toiletter? Og hvor finder jeg merchandise? Det er nogle af de områder hvor du får detaljerede oplysninger omkring de besøgendes oplevelse. Du har også forskellige heatmaps altså farvekodede kort der viser hvor der er flest mennesker, mest kø eller dårligste indtjening på en forlystelse. Så skal du i gang med at bygge for at sikre en bedre oplevelse. Ændre priser eller hvad der nu skal til for at kunderne er glade og giver pæne anmeldelser på sociale medier.

Det er er farvestrålende med en munter lydside og masser af skæve karakterer. Du behøver ikke at tilfredsstille alle. Det er din park og selvom du fortager en række valg undervejs så er der ikke noget som forhindrer succes. Kampagnen er selvfølgelig der hvor du finder de største udfordringer. Vil du bare bygge for at have den oplevelse så skal du gå i gang med Sandbox. Park Beyond giver mig flashback til nogle af de tidligere management sims på PC. De krævede rigtigt meget mikromanagement for at du ikke endte i bundløs gæld. Det er samme oplevelse jeg har med kampagnedelen hvor jeg synes det er uforholdsmæssigt svært at komme ovenpå hvis først din forlystelsespark har kørt med underskud. Bevares, du kan låne penge men sandsynligheden for at du efter kort tid går konkurs er overvældende. Der er stor set ikke andet at gøre end at starte forfra. Der er også minder ting med at de besøgende ikke rigtigt gider gå til forlystelser der ikke ligger lige for.

Park Beyond’s store trækplaster er muligheden for at bygge din helt personlige rutsjebane. Har du erfaring med management sims så er der masser af underholdning. Man må lære at sno sig til der over tid bliver justeret på den uretfærdige økonomi.

Tak til Bandai Namco for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægTrailer til The Sims udvidelsen Horse Ranch
Næste indlægNy trailer til Immortals of Aveum
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
park-beyond-anmeldelsePark Beyond’s store trækplaster er muligheden for at bygge din helt personlige rutsjebane. Har du erfaring med management sims så er der masser af underholdning. Man må lære at sno sig til der over tid bliver justeret på den uretfærdige økonomi.