Sega og Platinum Games har talent for at skabe mindeværdige og over-the-top action prægede spil. Ét af de spil-serier som de står bag indebære højhælede pistol sko, masser af hår og dødsensfarlig tøjstil. Bayonetta 3 er den seneste i rækken af spil som fortsætter eskapaderne af Bayonetta, og denne gang er det vildere og større end før. Udgivet på Nintendo Switch, bringer Bayonetta 3 all-out action og fantastiske combos til nye højder i de største kamp sekvenser som serien hidtil har set. Men spørgsmålet melder sig. Kan så stort et spil følge grafisk med på Nintendo Switch, og er underholdningsværdien i top? Vi har anmeldt spillet på Nintendo Switch.

Bayonetta serien startede ud for mange år tilbage, nærmere bestemt i 2009. Men grundet lave salgstal, så var Sega parat til at gå videre med andre projekt. Heldigvis kom Nintendo ind fra højre, og overtog serien derefter. Dette medførte at Bayonetta 2 kunne finansieres mellem Sega og Nintendo, og dermed blev spillet i samme åndedrag en Nintendo WiiU eksklusiv titel. The Game Awards kunne så i 2017 annoncere Bayonetta 3 til Nintendo Switch, og først nu har spillet endelig set dagens lys.

Selve historien i Bayonetta 3, er ikke fantastisk. Udviklerne har valgt at fortælle en historie med en populær genre i centrum, nemlig multiuniverser. Dette er idéen om at der eksistere flere udgaver af en selv, blot fra andre universer der afspejler ens egen. Startsekvensen i spillet er lidt langtrukket og dialogen i spillet, er ikke den bedste som det kunne have været.

Hvad angår stemmeskuespillet, har Bayonetta 3 lidet under en kontrovers sag, hvor den originale stemmeskuespillerinde, er skrottet til fordel for en anden. Som alting i denne verden, handlede det om penge og en alt for lav løn. Det ville selvfølgelig have været skønt med den samme stemme på tværs af alle spillene.

Hvis man er fan af Bayonetta spillene, så ved man lige nøjagtig hvad der er i vente. Gameplayet er stort set det samme som i de forrige spil. Der er smæk på action delen og combos. Du skal stadig mestre undvigemanøvre og brugen af Bayonettas Witch Time som får tiden til at gå i slowmotion.

Men hun bringer selvfølgelig også nye tricks med. Hun er nu i stand til at tilkalde dæmoniske skabninger, som hun så kan bruge i kamp. Førhen blev de mere eller mindre, kun brugt til at færdiggøre en kamp mod fjender. Men nu er hun ét med de dæmonerne. På tværs af spillet finder man flere forskellige dæmoner som Bayonetta kan gøre brug af. Disse er også med til at åbne op for flere egenskaber, kampteknikker og måder at bevæge sig rundt på.

Når man gør brug af Bayonetta/dæmon combos, så kan virkelig gøre stor skade. Hver dæmon er også kædet sammen med hendes våben, og hvis man mestre hendes i forvejen brede udvalg af kampteknikker, så kan man hurtig sprinte gennem baner fyldt med fjender.

Og fjender, ja dem er der mange af. Du kommer til at møde nye såvel som gamle fjender på tværs af spillets kampagne. Dog er de fleste kampe mod en grøn substans kaldet Homunculus, som kan forvandle sig til mange former og figurer. Du støder også til at støde på englene fra Paradiso, som virkelig smukke og ikke mindst dødbringende.

Bayonetta bliver også holdt med selskab sammen med velkendte ansigter fra de tidligere spil. Du møder bl.a. Jeanne som er Bayonettas bedste ven og her i spillet har Jeanne sin egen ret så sjove side-scroller sekvenser. Er det grej du skal købe, så sidder Rodin igen bag kassen og deler ud af tilbehør og hjælpsomme genstande. Luka og Enzo er også tilbage, men denne gang har de en ny karakter på slæb kaldet Viola.

Viola kommer du til at tage kontrol af, fuldstændig som du gør med Bayonetta. Dog har Viola ikke samme arsenal af moves som Bayonetta har. Hendes primære våben er et sværd, og istedet for pistoler bruger hun dartpile.

Hvis vi tager et kig på selve banedesignet, så er der virkelig også sket en del siden det sidste Bayonetta spil. For i Bayonetta 3, får vi nogle af de største og detaljerige baner serien hidtil har haft. Hvert sted man bevæger sig hen, er proppet med pusle elementer, platform udfordringer og collectibles til den store medalje. Derudover kan du også støde på såkaldt “Versus” områder, hvor der du kan finde hemmelige fjender der skal besejres.

Udover det sædvanlige gameplay loop, så får du også action-fyldte sekvenser, som kunne være en Hollywood film værdig. Det er på stor skala at der sker ting og sager, når Bayonettas dæmoner går head-to-head mod andre gigant monstre.

Bayonetta 3 tager sig ret godt ud grafisk på både den lille skærm og når Nintendo Switch er i dock tilstand. Spillet presser konsollen til det yderste og med 60fps, er det faktisk sjældent at man oplever fald i spillets fps. Det er uanset om der er masser af eksplosioner og mange ting på skærmen på én og samme tid. Der er dog nogle få steder, hvor man måske godt kunne tænke sig lidt mere finpudsning.

Det er super lækkert! Vi har ventet rigtig længe på at Bayonetta 3 fik sig en udgivelse, og det har nu været ventetiden værd. Selvom alt ikke spiller på højeste plan mht. historien osv. så er spillet utrolig underholdende. Hvis man har nydt de 2 andre spil i serien, vil man uden tvivl kunne lide Bayonetta 3.

Bayonetta 3 blev anmeldt på Nintendo Switch.
Er ude nu!

Tak til Nintendo, Sega og Platinum Games for at gøre anmeldelsen mulig.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægNZXT CAM understøtter nu IFTTT
Næste indlægJBL Quantum Cup
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
bayonetta-3-anmeldelseDet er super lækkert! Vi har ventet rigtig længe på at Bayonetta 3 fik sig en udgivelse, og det har nu været ventetiden værd. Selvom alt ikke spiller på højeste plan mht. historien osv. så er spillet utrolig underholdende. Hvis man har nydt de 2 andre spil i serien, vil man uden tvivl kunne lide Bayonetta 3.