Killzone: Shadowfall har nok ikke fået den opmærksomhed, som det måske fortjener. Spillet er desværre druknet lidt blandt de andre spil, man kunne købe ved release af Playstation 4. Man kan diskutere om det er fair, at der netop ikke har været den store interesse for spillet, for det er overhovedet ikke et dårligt spil. Nu er der kommet en udvidelse til det futuristiske skydespil kaldet Insurgent, og pakken er fyldt med indhold, der primært giver mere variation til online-delen.

Der er dog en enkelt ting i Insurgent-pakken, der ikke har noget med online-universet i Killzone at gøre. Med pakken får man en ny sværhedsgrad til singleplayer-delen, hvor du ikke bare skal klare den på den højeste sværhedsgrad, men du skal også klare den med kun 3 liv til rådighed. Så hvis du ikke synes det er svært nok i forvejen, kan du prøve kræfter med det.

Udover en ekstra sværhedsgrad giver pakken dig også en ny spilmode online. Collectibles mode, hvor du skal samle nogle bokse, der skulle ligge forskellige steder i de enkelte maps, samtidig med at du skal holde fokus på at vinde banen. Du får point ved netop at finde de pakker, og man skulle blive belønnet, hvis man finder flere. Jeg har endnu ikke forstået meningen med denne gamemode, og jeg synes heller ikke det tilføjer noget nyt til spillet, men det kan også være fordi jeg ikke har fundet nok af de crates, man skal bruge.killzone_shadow_fall-2

Der følger også 3 nye våben med i denne udgivelse. Sniperriflen sta14, som er min personlige favorit. Assault riflen M82, som ligner et våben, man også kan finde i eksempelvis Call of Duty eller Battlefield. Og det sidste våben er en fuldautomatisk side-arm, der nok er det våben, der skiller sig mest ud i denne DLC. Den er nemlig noget bedre end de side-arms, man har kunnet bruge indtil nu. Sniper-riflen og assault-riflen er ikke meget anderledes end de våben, du allerede kan bruge i spillet, men giver spilleren lidt flere valgmuligheder og variation.

Du får også 3 nye abilities at lege med. En til hver class. En e-pulse emitter, der gør det svært for fjenden at sætte eksempelvis turrets op i det område, hvor du har placeret emitteren. En tactical echo emitter, der gør fjender synlige, når de nærmer sig. Og den sidste ability man får med er en guard drone, som overvåger det område man placerer den i fra jorden. Det er ikke nogle abilities, der er specielt spændende, men hvis man bruger dem rigtigt, kan de give ens team en rigtig god fordel på slagmarken.

killzone_insurgentDet vigtigste i denne pakke er dog den nye class, du får med, og sjovt nok hedder den nye class Insurgent. Som insurgent er man en hacker-tyv, der f.eks. kan hacke modspillernes turrets, så de vender sig mod dem selv. Class’en er lidt svær at spille, og jeg kan ikke finde frem til, hvad fordelen ved netop denne class er. Der lader til at være flere ulemper en fordele ved at spille som insurgent. Du starter med en pistol og bygger karakteren op ved at stjæle abilities og våben fra faldne fjender. De ting du stjæler beholder du også når du dør, men på et tidspunkt vil du have opbrugt dem, og så skal du altså stjæle det fra en fjende igen. Ideen er god nok, for det giver spilleren mulighed for at kombinere nogle abilities og våben, man ellers ikke kan. Problemet er bare at man ofte dør i forsøget på at få et våben eller tage en spillers abilities, da det tager nogle sekunder at samle dem op, og i de par sekunder er man uhyre sårbar. Det er en underholdende class at spille, men hvis jeg måtte bestemme, så skulle man bare kunne samle tingene op med det samme. Når man er så udsat ved opsamling af våben eller abilities, så kan man ligeså godt vælge sniper, assault eller support-class’en. Du skal alligevel være virkelig heldig for at finde den kombination af våben og abilities, som du vil have. Så kan man ligeså godt vælge dem før man spawner i stedet for at lede efter dem.

Det sidste du får med i denne pakke er et nyt skin til din OWL, 3 nye spotlight moves og så får også en ny voicepack til både Helghast og VSA.

Insurgent er en pakke der er proppet med online-indhold, og jeg synes det er godt at de ikke tvinger spillerne til at købe den. Du behøver nemlig ikke denne pakke for at kunne spille online. De 2 maps, der er fulgt med denne udgivelse, kan nemlig hentes gratis. Du får derfor kun brug for denne DLC, hvis du vil have lidt flere ting at vælge mellem som spiller, og hvis du spiller meget Killzone, så skal du selvfølgelig have denne pakke. Spiller du ikke Killzone mere, så er der ikke nogen grund til at investere penge i denne pakke. Spiller du det til gengæld meget, så køb den for at få lidt nyt at lege med. Insurgent-pakken ligger i den billige ende, når vi sammenligner med andre spils DLC, og du får derfor en god mængde nyt indhold til en god pris.

[box_info]Udvidelsen er anmeldt på Playstation 4 og er leveret af Nordisk Film/Sony[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægCall of Duty Ghosts Devastation DLC til PlayStation og PC 8. maj
Næste indlægTitanfall Expedition DLC kommer i maj
Jeg er skribent her på Gamerslounge. Min interesse for spil er meget bred. Om jeg spiller et sportsspil, en shooter eller et partygame betyder ikke så meget for mig - så længe at gameplay er godt, er jeg underholdt. Jeg er en playstation-fanboy, og derfor drejer mine skriverier sig mest om eksklusive titler til Playstation og multiplatform-spil. Hvis du selv ejer en Playstation, er du velkommen til at adde mig: pedigreepal
killzone-shadowfall-insurgent-pack-anmeldelseInsurgent er en pakke der er proppet med online-indhold, og jeg synes det er godt at de ikke tvinger spillerne til at købe den. Du behøver nemlig ikke denne pakke for at kunne spille online. De 2 maps, der er fulgt med denne udgivelse, kan hentes gratis. Du får derfor kun brug for denne DLC, hvis du vil have lidt flere ting at vælge mellem som spiller, og hvis du spiller meget Killzone, så skal du selvfølgelig have denne pakke. Så spiller du ikke Killzone, så køb ikke denne pakke. Spiller du det meget, så køb den for at få lidt nyt at lege med. Insurgent-pakken ligger nemlig i den billige ende, når vi sammenligner med andre spils DLC, og du får derfor en god mængde nyt indhold til en god pris.