Fashion Dreamer er den nyeste udgivelse fra udvikleren Syn Sophia, som står bag kultserien “Style Savvy”. Af hvad jeg har kunne snuse mig frem til, har mange fans af “Style Boutique” spillene (Style Savvy, i USA), glædet sig til Fashion Dreamer, i håbet om en åndelig-efterfølger. Da Style Boutique var en DS- og 3DS-eksklusiv titel, kan jeg sagtens forstå, at fans af serien har set frem til, at endnu engang kunne give liv til deres indre Fashionista, på farten endnu engang, denne gang på Nintendo Switch.
Desværre efterlader Fashion Dreamer meget at ønske. I starten bydes vi velkommen til en virtuel verden kaldet Eve, hvor vi spiller som en influencer, der sammensætter outfits til NPC’er og sågar andre spillere, hvis man gør brug af onlinetjenesten. Størstedelen af spillet bruges på at skabe outfits, kaldet ‘look-its’, til karakterer, der er spredt ud over en lille kort kaldet en ‘cocoon’. Hver NPC ønsker, at deres outfit opfylder specifikke kriterier, som f.eks. en bestemt farve, inkludere et tøjstykke som en jakke eller have en bestemt stemning som “cool” eller “unik”.
Når man styler et look-it til en karakter, kan vi vælge stykker fra vores egen samling eller fra et begrænset udvalg af andet tøj, der ofte fungere som lokkemad, til og ikke har noget med de specifikke krav at gøre. Hvert look-it scores ud af tre stjerner, hvor en stjerne er en gratis, en stjerne er for at opfylde karakterens kriterier, og en er for at følge en aktiv trend. Der er flere aktive trends på samme tid, som kan ses i “pop-up-området” på kortet.
Underligt nok ser det ikke ud til, at det har nogen negativ indflydelse på spillets overordnede forløb, hvis man scorer dårligt, mens man styler en karakter. Uanset sammensætningen af tøj, oplevede jeg oftest 2 stjerner. Selv når jeg kun fik én stjerne, fik jeg stadig en masse ros for mine “geniale styling-færdigheder”. Det er tydeligt at spillet ikke har i sinde at såre spilleren, men lidt reel feedback ville da give mening, bare for at styrke den lille smule drivkraft spillet formår at skabe.
Belønningsystemet i sig selv er… specielt. Reputationspoint, som du får ved at skabe outfits og få ‘likes’ fra andre spillere på dine look-its eller designs, bestemmer ens influencer-rangering, som går helt op til platinium. Derefter er der brandniveau, som er relateret til, hvor mange tøjstykker der er lavet i item creator.
Creative Keys giver mulighed for køb af nye designs, der kan tilpasses ved hjælp af item creator, og blå billetter låser op for forskellige designs gennem en gachamaskine. E-points bruges til at købe møbler og oprette individuelle genstande i item creator. Gule billetter bruges til at spille bingo på en separat maskine på kortet. At vinde bingo giver flere E-points… og så til sidst har vi guldcoins, som kan bruges ved salgsautomater til at købe rekvisitter til billeder.
Utroligt nok bruges ingen af disse valutaer til at købe spillets egentlige gimmick – altså tøj. Det er vanvittigt let at få nye artikler ved at ‘like’ tøjet, som andre karakterer allerede har på, eller ved at interagere med trendtavler, der viser forskellige genstande i hver cocoons pop-up-område. Så skåret helt ind til benet, er dette bare en påklædningsdukke-simulator, og du kan få lige det tøj du har lyst til, så længe du leder længe nok.
Jeg forventede der ville komme en mulighed for, at kreere sin egen tøjbutik, da jeg som før har skrevet, også skaber sit eget brand. Men det sker ikke. Der er faktisk ikke meget andet at gøre, end at klæde sin figur på, tage et selfie, og så finde noget nyt tøj. Der er ingen dybe missioner, intet ondt plot mod mode-verden, intet farligt der potentielt kan give lidt blod på tanden. Det er udelukkende tøj og selfies.
Trods Fashion Dreamers – grænselige ligegyldighed og manglen på engagerende gameplay – leverer det alligevel et funktionelt påklædningsspil. At lege med forskellige farvekombinationer og måder at lag-på-lag stykker på holdt os godt beskæftiget i den første del af vores gennemspilning. Der er sikkert noget at lærer i dette spil, da man eventuelt kan forsøge at genskabe sin egen garderobe, og så se hvad der virker og hvad man mangler?