Hvem havde troet at dagen endelig skulle komme? Dead Island 2 er officielt udgivet efter snart et årti i udvikler helvede og skiftende hænder. Spillet blev første gang annonceret i 2014 og sidenhen har spillet undergået et hav af ændringer, og ikke mindst udviklere. Først hos Yager Development, så over til Sumo Digital for til sidst at ende hos Dambuster Studios, som er en intern udvikler gren under Deep Silver, som også har stået for udgivelsen. Men nu fik de endelig sparket spillet ud af døren og det største spørgsmål melder sig – har det været ventetiden værd? Jeg har haft fornøjelse af at “slagte” zombier i et par uger nu og hvis vi skal være ærlige, så er det faktisk ikke helt så tosset.

Dead Island 2 er først og fremmest et visuelt flot spil, det må man give udviklerne. Dambuster Studios har trods alt formået at levere et spil, der gør forgængeren Dead Island (2011) retfærdighed. Spillet har humor, og en masse one-liners hvilket selvfølgelig altid kan virke lidt corny. Selvfølgelig er spillets hovedattraktion jo zombier, hvor man med spillets mange gameplay mekanikker, kan være kreativ med sin tilgang til deres undergang. Gør Dead Island 2 noget nyt og innovativt? Her kan jeg kun pege fingeren over på Dying Light spillene, som gør alt det Dead Island 2 byder på. Men spillets stærke side er at gå all-in på at det skal være sjovt, alt for meget og ikke mindst fyldt med øjeblikke hvor man ikke kan lade være med at små grine lidt.

Du har hele 6 forskellige karaktere at vælge imellem fra starten, og du kan ikke skifter efter valget er taget. Bortset fra deres udseende, som du ikke kommer til at se skyggen af igen, så skal du vælge ud fra deres stats og egenskaber. De har dog alle det tilfælles, at de er immune over for den voldsomme virus, der gør mennesker til hjerneknaskende monstre.

Det hele tager fart efter det fly som du befinder dig på (selvfølgelig) styrter direkte ned i det sydlige Californien. Hele Los Angeles eller som spillet kalder det “Hell-A” og omegn er din zombie legeplads og du kan enten takle kampganen solo eller sammen med en ven via 2 spiller co-op. Selve kampagnen tager 30-timer at gennemføre, alt efter hvor meget tid du bruger på sidemissioner, collectibles, og at finde fedt loot. På din vej støder du på mange personligheder der giver dig store missioner, der enten kan være let som ingen ting eller virkelig sætte dig på prøve. Historien er hvad man kunne forvente af et spil i denne kaliber og med dens sarkastiske tilgang til verdenens undergang. Der er lidt twists undervejs, men ellers kan man sagtens bare slå hjernen fra og pløje zombier ned til den lyse morgen, hvis det er det man søger.

Selvom historien måske ikke er den bedste og ligner så mange andre zombie spil, så er der alligevel nogle mindeværdige øjeblikke. Det kan spænde bredt lige fra skulle rede en assistent på et gyser filmsæt, og til at battle imod en zombie iklædt brudetøj på et dansegulv. Det er absurd og samtidig meget underholende. Dette er også gældende for dialogen i spillet, hvor din karakter kommentere på alt. Heldigvis ikke på en irriterende og påtrængende måde hver 10 sekund. Men engang imellem bliver der lige sendt en kommentar afsted til en NPC eller en hændelse, som man ikke kan lade være at smile af. Dog reagere NPC’er på samme måde, uanset hvem du har valgt i starten. Her kunne der godt have været lidt bedre kontekst og reaktioner på det der bliver sagt fra din karakter. Ellers er stemmeskuespillet top-notch.

Spillet er ikke fuld-on open-world i forhold til andre zombie slayers såsom Dying Light 2. Man har her valgt at Dead Island 2 udspiller sig over flere semi store områder, på tværs af Hell-A aka. Los Angeles. Lige fra de lækre huse i Bell Air til de gylde strande ved Santa Monica pier, så kommer man altså vidt omkring. Hvert område er dog spækket med detaljer, og hvis man skulle sammenligne den grafiske del, så kunne det godt minde lidt om de seneste Far Cry spil i dens stil. Det visuelle spiller på alle tangenter og bruger grafik maskinen Unreal Engine 4, som stadig tonser der ud af, med utrolig flotte resultater.

Zombierne går hvileløse rundt i gaderne, inde i husene og næsten overalt du færdes. Noget lidt spøjst er måden de respawner på nogle gange, hvor de pludselig dukker op fra et sted der ellers lige var tomt. En fejl i spillet, eller om er mig der ser syner, who knows. Ellers oplevede jeg ingen større bugs i spillet eller crashes, hvilket er imponerende for et spil der har været mange år undervejs. Er relativt imponeret over det grafiske. Alt fremstår crisp og lækkert!

Gameplayets kerne er de kreative måder, som du kan smadre zombier på. Du starter dog ud meget småt ud med baseball bats, vandrør og lignende. I starten kan det virke lidt op ad bakke og zombier skal have en håndfuld hits, før de falder om. Men så snart du kan bruge crafting, så bliver det sjovt. Ved diverse håndværkerborde, kan du give dine våben unikke egenskaber. Skal din katana kunne give ild skade eller hvad med en elektrisk hammer? Her kan man virkelig være kreativ og parre sine våben med alverdens sager, efterhånden som man lukker op for flere egenskaber. Man skal også være varsom, da ens våben ikke vare ved. Med tiden bliver de slidte og skal repareres ved håndværkerbordene, før du kan bruge dem igen.

Senere kan du gøre det samme med skydevåben. Men selvom deres slagkraft ikke ændres synderligt meget, så kan diverse egenskaber gøre ekstra skade. Og når man kombinere specielle våben med ens omgivelser, så bliver det rigtig sjovt. Et håndvåben der kan skyde med elektriske skud, og en vandpyt som zombierne skal henover, kan være en dødelig kombination. Dog kunne man godt ønske sig lidt flere valgmuligheder hvad angår våben, da det tit og ofte er de samme slags man finder, måske bare med bedre stats.

Noget af det der dog er lidt lækkert, er brugen af granater, rørbomber og lokkemad. For når man kaster en granat eller lign. så skal du ikke ud og finde nye i Hell-A. Der er nemlig en cooldown timer som sættes igang og så snart den er fyldt op, kan du igen kaste med hvad end du har valgt at have i de to consumable rubrikker. Det er lidt fedt, for nogle gange oplevede jeg at mit ynglings våben var slidt ned og når man er omringet af zombier, så er en molotov lige det rette værktøj til jobbet.’

Våben er én ting, og så er der din karakters egenskaber som noget helt andet. Ved at fuldføre missioner, sidemissioner og andre opgaver, opnår du skill cards, som alle byder på noget forskelligt. Én af dem som jeg er stor fan af, er flyvespark med begge fødder. At se en zombie flyve bagover i slowmotion, alt imens en horde af zombier eksplodere fra en granat, bliver aldrig kedelig at se på. Med tiden kan du tilpasse din karakter, så den passer til den stil der fungere bedst for dig.

Dead Island 2 er et morsomt svar på et zombie udbrud i Los Angeles. Selvom historien nok ikke vinder nogen pris for originalitet eller innovation, så er den dog fyldt med humor, satire og selvironi. Spillet har alt det der kendetegner nutidens zombie spil og den tikker alle de vigtige features af. Kreative våben, sjove måder at tæske zombier, en spøjs historie med stereotype karakterer og et gameplay flow hvor man bare kan slå hjernen fra og lade sig underholde. Har det været ventetiden værd? Efter min mening, så ja. For Dead Island og Dead Island Riptide var slet ikke så tosset og efterfølgeren her, opretholder underholdningsværdien ved et godt zombie-slasher eventyr.

Dead Island 2 er ude nu på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X|S og PC.

Spillet blev anmeldt på PS5.

Tak til Plaion for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægNu kan du få fat i historisk populær OnePlus Nord-smartphone
Næste indlægNOBUNAGA’S AMBITION: Awakening udkommer 20. juli
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
dead-island-2-anmeldelseDead Island 2 er et morsomt svar på et zombie udbrud i Los Angeles. Selvom historien nok ikke vinder nogen pris for originalitet eller innovation, så er den dog fyldt med humor, satire og selvironi. Spillet har alt det der kendetegner nutidens zombie spil og den tikker alle de vigtige features af. Kreative våben, sjove måder at tæske zombier, en spøjs historie med stereotype karakterer og et gameplay flow hvor man bare kan slå hjernen fra og lade sig underholde. Har det været ventetiden værd? Efter min mening, så ja. For Dead Island og Dead Island Riptide var slet ikke så tosset og efterfølgeren her, opretholder den sjove tone der er ved et godt zombie-slasher eventyr. Det er bare død god underholdning!