Bandai Namco er på banen igen. Denne gang er det One Punch Man: A Hero Nobody Knows som de lige har sendt på gaden. Vi ser nu nærmere på hvad spillet har at byde på med denne anmeldelse.

Det er nok ikke den store hemmelighed at Bandai Namco levere den ene Anime titel efter den anden. Nu tager vi fat på One Punch Man: A Hero Nobody Knows som netop er landet. Vi har fat i Xbox One versionen.

Bandai Namco har taget fat i One Punch Man anime serien og lavet deres bud på et spil fra dette univers. Jeg har ikke set ret meget til den serie, så vil ikke bedømme om det er spot on eller ikke i forhold til serien.

Men en ting jeg hurtigt fandt ud af, er det måske var en fordel at have set anime serien også. Der er nemlig en masse der kan virke til det refererer til serien. Men selvom man er helt ny til denne titel, så bliver man sat godt ind i det. Og jeg syntes spillet har en super god historie.

Da vi har fat i en anime serie spil udgivelse, så er grafikken jo som vi kan ønske det. Det er lækker anime stil med et lille twist. Det er super lækkert at rende rundt i byens gader. Det er hele spillet værd bare at ose rundt.

Skal vi nu vente igen?

Men det er desværre ikke kun gode ting der er at sige om denne titel. Noget der kan drive en til vandvid er loading tider. Normalt vil jeg ikke brokke mig over forholdsvise korte loading tider. Men det gør jeg altså denne gang.

Loading tiderne er som sagt ret korte. Men problemet ligger så i at der skal loades konstant. Bare det man skal kæmpe, så skal der lige loades. Det bliver meget hurtigt pænt irriterende. Så selvom spillet er digitalt og afvikles på en Xbox One X, er det stadig det problem man oplever.

Men nu kom jeg lige ind på spillets kampe uden at nævne noget om dem, og det går jo ikke. Kampene er helt noget for sig selv. Det ligner et traditionel kamp spil, men det er det langt fra. Det er selvfølgelig noget man har set før, men det er vildt underholdende. Kampene i spillet er noget af det der gør man gider spille det igen.

Når man render og løser opgaver i dette herlige univers kommer man hurtigt til at nyde det. Det virker som i starten, at spillet er meget varieret i de opgaver man får. Men man finder desværre hurtigt ud af, at alt ikke er som det ser ud.

Det virker meget hurtigt som et meget trivielt spil med alt for mange gentagelser. Normalt så skal der ”farmes” en masse af de samme opgaver når man er gennem et spil, for at få det sidste med. Sådan er det desværre allerede meget hurtigt inde i One Punch Man: A Hero Nobody Knows. Det er for nogen måske sjovt at det lige er til at gå til. Men det er måske lidt for let at gå til.

One Punch Man: A Hero Nobody Knows har god levetid hvis man nyder en god kamp en gang imellem. Så mangler du et kamp spil med nye udfordringer er det den her vej du skal gå. Søger du mere end det, så tænk dig om en gang inden du ser mod denne titel.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægAssetto Corsa Competizione til konsoller 23. juni
Næste indlægDisney stopper al produktion af live-action film
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
one-punch-man-a-hero-nobody-knows-anmeldelseOne Punch Man: A Hero Nobody Knows har god levetid hvis man nyder en god kamp en gang imellem. Så mangler du et kamp spil med nye udfordringer er det den her vej du skal gå. Søger du mere end det, så tænk dig om en gang inden du ser mod denne titel.