Skull and Bones, det længe ventede pirat-eventyr fra Ubisoft Singapore, er sejlet ud på PlayStation 5, Xbox Series S|X og PC med store ambitioner, men ender desværre som en drivende skude i et stort hav af forspildte muligheder. Udviklet over flere år og udgivet midt i stor spænding og høje forventninger, formår spillet ikke at fange den essens af halsbrækkende spænding, som spillere måske forventer fra en pirattematiseret oplevelse.
Ubisofts storslåede historie med at skabe dybtgående åbne verdener, som man finder i titler som Assassin’s Creed IV: Black Flag, hævede forventningerne til Skull and Bones. Men på trods af at dele den samme marinekamp-DNA som Black Flag, føles Skull and Bones som en hul efterligning i stedet for en værdig efterfølger. Mens det bygger videre på fundamentet lagt af sin forgænger, mangler spillet dybde og den narrative rigdom, der gjorde både Black Flag og nogle tidligere succesfulde Ubisoft spil, til en bemærkelsesværdig titel.
I sin kerne handler Skull and Bones om at opgradere skibe og deltage i søslag, men det forvandles hurtigt til en gentaget grind for ressourcer og uinspirerede missioner. Spillets fremskridtssystem er tungt afhængigt af håndværk, hvor spillere skal samle materialer for at opgradere deres skibe og låse nye evner op. Mens tilpasningsmulighederne for skibe tilbyder en vis variation, føles den samlede spiloplevelse overfladisk og fattig på den halsbrækkende action og ikke mindst eventyr, som mange spillere sikkert har længtes efter – jeg selv inkluderet.
I Skull and Bones bliver man kastet ud i en verden af pirateri, hvor man styre sit helt eget skib gennem farvandene i jagten på skatte og ære. Kernen i spiloplevelsen ligger i søslagene, hvor man skal bruge sine taktiske evner og skibstilpasning for at overvinde fjendtlige skibe og sikre sig de mest værdifulde byttegods. En af de mest tiltalende aspekter af spillets gameplay er muligheden for at tilpasse og opgradere sit skib med forskellige våben, rustninger og udstyr, hvilket giver følelsen af kontrol og individualitet.
Desværre lider spillet under en mangel på variation i missionerne, hvilket kan gøre spiloplevelsen gentagende og forudsigelig på lang sigt. Manglen på nævekamp og interaktion med fjendtlige besætninger på skibene kan også bidrage til at dæmpe spændingen og intensiteten i kampscenerne.
En af de mest iøjnefaldende mangler ved Skull and Bones er fraværet af nærkamp, en kendetegnende del af piratlore. I stedet for at deltage i spændende sværdkampe under angreb på fjendtlige skibe, er spillere reduceret til trivielle opgaver som ressourceindsamling og skibstilpasning. Manglen på meningsfuld interaktion med fjendtlige besætninger mindsker følelsen af fordybelse og formår ikke at fange essensen af pirateri. Bare det at stjæle ressourcer fra fjendtlige skibe, er reduceret til en mellem sekvens. Havde man håbet på en mere interaktiv og hæsblæsende action sekvens, som vi oplevede i Assassin’s Creed IV: Black Flag, så bliver man her, fælt skuffet.
Historiemæssigt skuffer Skull and Bones desværre også, med en fortælling der fungerer som lidt mere end blot et pyntelag. Karaktererne mangler dybde, og plottet føles uinspireret, hvilket ikke formår at engagere spillere på et følelsesmæssigt niveau. Spillets forsøg på at skabe en levende piratverden hæmmes af gentagende missioner og uinspireret dialog, hvilket efterlader en med et ønske om mere, og der længes efter mere meningsfuld storytelling.
I Skull and Bones er man en anonym pirat, der forsøger at lave sig et navn i det farlige farvand i Det Indiske Ocean. Historien foregår under det 18. århundredes gyldne alder af pirateri, hvor rivaliserende sørøverbander kæmper om kontrol over de lukrative handelsruter og skattefyldte skibe. Desværre formår spillet ikke at udnytte det potentielle drama og de konflikter, der kunne opstå i denne tumultariske tidsepoke fuldt ud.
På trods af disse mangler formår Skull and Bones stadig at levere øjeblikke af spænding og eventyr, især under de intense søslag og skattejagter, der udgør spillets kerneoplevelse. Men så skal man her virkelig også presse sig ud og lede efter eventyr. Men for spillere der søger en dybdegående historie og nuanceret karakterudvikling, kan Skull and Bones efterlade dem skuffede og længselsfulde efter mere engagerende storytelling.
Skull and Bones kan til tider være en spændende rejse gennem farvandene, men når det kommer til landgang og interaktion med øer eller byer, kommer spillet til kort. Mens spillets maritime aspekter er veludviklede for det meste og kan tilbyder spændende skibskampe og eventyr til søs, mangler det en lige så stor oplevelse på landjorden.
Desværre tilbyder spillet begrænsede muligheder for at udforske øer eller byer. Spilleren kan ikke gå i land og udforske de smukke landskaber eller interagere med de lokale beboere. Dette manglende element af landbaseret udforskning og interaktion begrænser spiloplevelsen og kan føles som en savnet mulighed for at skabe en mere levende og dynamisk verden.
Man kan blandt andet plyndre byer for ressourcer, men igen er denne del, erstattet med en mellem sekvens. Du ser dit skibscrew hoppe af skibet og ind i byen, du er nu efterladt ude på vandet, og må kæmpe mod fjendtlige skibe, indtil dit crew er færdig med at plyndre. Det er virkelig svært ikke at sidde med følelsen af, at alle andre NPC’er har det sjovere end en selv.
Spillet indeholder to hovedhub-områder, Saint Anne og Telok Penjarah, og disse har primært fokus for skibsbaserede aktiviteter såsom shopping, crafting, missioner og sortmarkedet. Spilleren kan dog her gå i landt og udforske disse områder til fods, og de er sådan set smukt designet og detaljerede. Men udover at gå rundt, snakke med NPC folk og købe lidt ind, så er der ikke rigtig noget spændende at komme efter her.
Alt imens Skull and Bones excellerer i sin visuelle præsentation og opmærksomhed på detaljer i maritime kampmekanikker, kan disse tekniske bedrifter ikke kompensere for spillets fundamentale mangler i gameplay og design. Spillets multiplayer-komponent, som lover piratspænding på de høje have, lever ikke op til forventningerne, med mangel på meningsfulde spillerinteraktioner og opsigtsvækkende spilmomenter.
Trods sine mangler kører Skull and Bones problemfrit på PlayStation 5, med minimale bugs og fald i billedhastigheden. Men teknisk polering alene kan ikke redde et spil, der mangler dybde og ikke formår at levere på sit løfte om en engagerende piratoplevelse.
Alt i alt er Skull and Bones en skuffende tilføjelse til Ubisofts portefølje og lever ikke op til forventningerne sat af sin forgænger, Assassin’s Creed IV: Black Flag. Mens det tilbyder øjeblikke af visuel pragt og engagerende søslag, er den samlede oplevelse præget af gentaget gameplay, overfladisk fortælling og forsømte muligheder for meningsfulde multiplayer-interaktioner. For spillere, der søger en autentisk piratoplevelse, kan Skull and Bones efterlade dem følelsen af at drive fortabt i et hav af middelmådighed.