New Super Mario Bros. U Deluxe
New Super Mario Bros. U Deluxe er endnu en af januars mange genudgivelser. Denne gang er det også en Switch-udgave af et spil, vi tidligere har spillet på Wii U. Selv en kæmpe Mario-fan som mig kan have svært at bevare optimismen.
Gammelt nyt
New Super Mario Bros. U var en launch-titel til Nintendos mislykkede Wii U konsol i slutningen af 2012. Som så mange andre af Nintendos store Wii U-titler, så er det nu blevet genudgivet til Switch, hvor det med god sandsynlighed kommer til at sælge bedre. Vi skrev om det dengang med mild begejstring, men der kan jo ske meget på seks år, og tiden har, i mine øjne, ikke været god mod NSMBUD.
Spillet er det fjerde i rækken af New Super Mario spil, hvor gameplayet går tilbage til Marios rødder, og hvor man som spiller skal styre Mario igennem baner, der er set fra siden. Som regel er det fra venstre mod højre, men der bliver bestemt leget med opskriften undervejs.
Fuld pris?!
For at retfærdiggøre at tage fuld pris for et seks år gammelt spil, så har Nintendo inkluderet udvidelsen New Super Luigi U, som yderligere leger med opskriften, med kortere baner og meget strammere tidsbegrænsninger. Jeg kunne godt lide denne udvidelse, så jeg er glad for, den er med. Fordi DLC’en nu er inkluderet, så har Nintendo haft muligheden for at gøre karakteren Nabbit spilbar i både udvidelsen og grundspillet. Nabbit er perfekt til de helt små spillere, for han kan ikke rammes af modstandere, så han gør spillet meget nemmere, og spillet selv beskriver da også Nabbit som ”Very Easy”. En sidste tilføjelse er i form af Toadette, der er en lyserød pige-Toad med rottehaler.
Toadette bliver af spillet beskrevet som ”Easy”, altså stadig mere udfordrende at spille med end Nabbit, men nemmere end Mario, Luigi og (gule) Toad, som man ellers kan vælge. Det er i det hele taget nyt, at man kan vælge karakter. Spilmæssigt føles Toadette knap så tung som de andre karakterer, og det kan specielt mærkes, når hun svømmer eller bevæger sig på is. Toadette er ret interessant, også. Hun kan – som den eneste karakter i spillet – tage en særlig krone på, hvilket gør hende til Peachette, der både ligner og kan det samme som prinsesse Peach, altså svæve med sin store kjole. Da denne evne blev annonceret, fik fan-historierne om ”Bowsette” (altså Bowser som smuk kvinde) liv, og det blev ligesom et fænomen i sig selv på internettet sidste år.
Alt i alt synes jeg, at der er alt for lidt nyt med, set i forhold til, at spillet bliver udgivet til fuld pris. Faktisk er der nogle ting, der er dårligere nu, end de var på Wii U. Der er ikke længere adgang til det nu lukkede Miiverse, så den del er selvfølgelig ikke med. På Wii U havde man mulighed for at manipulere handlingen med touchscreenen som ekstra spiller, og på den måde være op til fem spillere i det såkaldte ”Boost Mode”. Det er droppet nu. Og når man spiller fire kunne man førhen være fire ret ens figurer. Denne gang er der Mario, Luigi og gule Toad, der er ens. Den fjerde person skal altså vælge Nabbit eller Toadette, og så bliver vilkårene mere ulige, fordi de to er henholdsvis Easy og Very Easy.
Spjæt for at springe
Personligt synes jeg, at kontrollen er blevet forringet. Wii U udgaven var designet til at blive spillet med enten GamePad, Pro Controller eller de gamle Wiimotes. Spillede man med Wiimote kunne man få Mario til at hoppe ved at ryste controlleren. Man kunne også få Mario til at hvirvle rundt midt i sit hop, og på den måde forlænge hans hop en lille smule. Der var ingen ”spjætstyring” på Pro Controlleren til Wii U, så man hoppede ved at trykke på A (eller B, hvis man havde ændret det), og man hvirvlede ved at trykke på en skulderknap. På Switch er spillet lavet til joycons, og de fungerer meget ligesom Wiimotes gjorde. Til gengæld har man også lavet om på kontrollen på Switchens Pro Controller, så man kan få Mario til at hoppe OG hvirvle, ved at ryste på controlleren. Der er ikke mulighed for at slukke det i nogen menu, men der findes et lille trick, så man i hvert fald kan slukke for hvirvlen. Vi spiller alle forskelligt, men for mig er dette en forringelse af styringen, og derfor ville jeg lige sørge for at nævne det.
En ting er, at selve udgivelsen føles mangelfuld. Noget andet er valget af New Super Mario Bros. U som genudgivelse. I mellemtiden har vi ikke bare fået et af de bedste Mario-spil nogensinde, nemlig Super Mario Odyssey, vi fik også både Super Mario 3D World og Super Mario Maker på Wii U. Super Mario 3D World var jeg selv ret begejstret for, og havde hellere set en genudgivelse af det. Super Mario Maker ville ikke alene være en oplagt genudgivelse, men det viste også, at det havde været meget let for Nintendo at lave mere ekstra indhold til denne udgivelse. Andre muligheder, jeg hellere havde set, ville være en samlet udgivelse af de to Super Mario Galaxy spil fra Wii, Super Mario Sunshine til GameCube, eller måske kunne de have inkluderet de to håndholdte New Super Mario-titler, og lavet en New Super Mario All-Stars, og på den måde minde folk om, hvor fedt det var, da de lavede Super Mario All-Stars, der opsamlede de første tre Super Mario Bros.
Det er jo stadig Mario, men…
Selvfølgelig er det ikke negativt det hele. NSMBUD er stadig et virkelig solidt platformspil, med kendte ansigter, veldesignede levels (for det meste), farverige og spøjse verdener, en solid multiplayeroplevelse, og ikke mindst en smule af den klassiske Nintendo-polering. Jeg havde bare forventet mere. Har man haft oplevelsen på Wii U er der næsten ingen grund til at købe igen, og med mindre man er kæmpe fan af New Mario-serien, så kan man altså også uden problemer lade U Deluxe stå på hylden. Spil Odyssey, og evt. Rayman Legends: Definitive Edition, hvis du mangler noget, du kan spille mod tre andre på din Switch.
Peachette i fuld sving. 
De små Yoshis, med forskellige evner, er også tilbage. 
En af de mere inspirerede baggrunde 
Toadette er det bedste ved denne udgivelse. 
Nabbit.
