Bandai Namco har lige smidt Little Nightmares: Complete Edition ud til Nintendo Switch. Vi ser nærmere på spillet i denne anmeldelse.

Little Nightmares er kort sagt et spil hvor du begiver dig ud i den store farlige verden, som vores lille helt Six med den gule regnfrakke. Spillet gælder om at slippe godt fra mødet med ”The Maw” som er den værst tænkelige fjende. Little Nightmares er et spil der er bygget på fantasi, så man møder mange spændende ting der ude.

Nu sidder du så nok og tænker på, hvad kan Little Nightmares: Complete Edition tilbyde os frem for det Little Nightmares vi kender på andre platforme. Little Nightmares: Complete Edition giver os alle DLC som er udgivet til spillet.

Det man mest ligger mærke til her, er Secrets of The Maw DLCén. For med denne DLC kan man spille som ”Runaway Kid”. Denne del af spillet, foregår i samme verden som vi kender det fra Little Nightmares. Mens historien foregår sideløbende til den vi har set med Six.

Der er ikke den store intro når du starter spillet op. Det er bare lige på og hårdt med den helt du vælger. Spillet er nemlig lavet, så man får historien stille og roligt når man kommer igennem spillets kapitler. Der er ikke den store dybdegående historie i hele Little Nightmares: Complete Edition, men det gør ikke noget.

For det er sådan set ikke historien der betyder så meget for spil som Little Nightmares. Det der betyder noget er den vilde animation, og den meget skræmmende verden Bandai Namco har skabt.

Den er lavet på en meget skræmmende måde, dog er det ikke det nye Fredag den 13. spil vi har fat i her. Selvom det er lavet med en skræmmende verden, så er det lavet på så sød en måde, så man kan ikke meget andet end at smile når man løber igennem den.

Man skal på sin færd med at undslippe fra ”The Maw” løse en masse små opgaver for at komme videre til næste område. Dette er ikke nytænkning, men det er en måde at spille et spil på, man bare ikke kan blive træt af. Man kan dog godt sidde lidt fast en gang imellem når man spiller.

Man sidder måske og undre sig over hvor man nu skal hen for at komme videre. Så ender det ud med man bare skulle finde et lille håndtag meget højt oppe. Spillet foregår nemlig i flere niveauer, og nogle gange skal man virkeligt tænke ud af boksen for at komme videre.

Selvom Little Nightmares: Complete Edition ikke har noget nyt og smart at byde på, er spillet stadig en stor oplevelse, og et gennemspil værd. For spillet er lavet på sin helt egen unikke måde. Og det er et univers der bare skal opleves.

Little Nightmares: Complete Edition er et spil i den billige ende, men det mærker man ikke på kvaliteten. For spillet er godt og gennemtænkt. Spillets længde kunne i starten måske skræmme nogen. Men med denne version, der får man jo hele pakken samlet, og har hermed en masse underholdning til en lille skilling.

Little Nightmares: Complete Edition er en puzzle platformer man ikke kan andet end elske efter at have prøvet kræfter med den. Den vil pynte i enhver Nintendo Switch samling.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSound BlasterX Katana vinder pris for anden gang
Næste indlægResumé af EA’s E3 pressekonference
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
little-nightmares-complete-edition-anmeldelse-switchLittle Nightmares: Complete Edition er en puzzle platformer man ikke kan andet end elske efter at have prøvet kræfter med den. Den vil pynte i enhver Nintendo Switch samling.