Det er efterhånden fire år siden vi sidst stiftede bekendtskab med Sonic på PC dengang med spillet ”Sonic Generations”. Nu er tiden så kommet til endnu et eventyr med det blå turbo pindsvin på PC, denne gang med spillet ”Sonic Lost World”. Spillet har været ude et par år til Nintendos platforme hvilket egentlig er lidt sjovt set i lyset af Mario og Sonic mangeårige rivalisering, dengang Sega var stor på konsol markedet. Efter bare lidt spilletid er det dog klart at der er store ligheder mellem ”Sonic Lost World” og ”Super Mario Galaxy” når det kommer til grafik og banedesign.
Netop banedesignet er som taget direkte fra ”Super Mario Galaxy” hvor mønter er erstattet med gyldne cirkler og skildpadder med de såkaldte wisps. Det er derfor ikke nytænkningen der er i højsædet, men nærmere en meget stærk inspiration, selvom det er tvivlsomt at nogen vil indrømme det. Der er dog syv områder med hver fire zoner som formår at fremstå forskellige så det ikke virker som bare endnu en bane, men et bane med et formål.
Selve opskriften er på overfladen den samme som vi plejer at se i denne slags spil. Der veksles aktivt mellem baner som foregår i 2D og baner som foregår i 3D, alt sammen kædet sammen at noget som best af alt kan betegnes som Quick Time events. 3D-banerne er nu blevet runde, således at man har flere muligheder for at bevæge sig rundt og hurtigere kommet igennem banen.
Dette 3D element gør at der bliver leget med perspektivet hvor især Sonics fart effekt synes at været i fokus. Der er dog også ulemper ved denne tilgang. Jeg oplevede flere gange at jeg havde svært ved at se hvor jeg skulle hen, simpelthen fordi enten kameraet ikke fulgte med eller fordi gåden der skulle løses var så ulogisk i dette 3D univers. Det samme er gældende i boss fights som både kan foregå i 2D og 3D alt efter banen, hvor igen 3D banerne kan drille fordi man løber på en kugle hvor kameraet er bag en så man ikke rigtig kan se hvad der er foran en og dermed kan løbe lige ind i en fælde uden at vide det.
Efter at have gennemspillet ”Sonic Lost World” sidder man derfor med en lidt blandet smag i munden. Når det fungerer bedst er det når udvikleren har formået at blande de nye ideer med spillets 3D design og kameraføring, så det er intuitivt hvad man skal gøre. Spillet trækker meget på at man kender og kan lide Sonic og universet omkring ham, da man efter hver bane skal se en videosekvens der fører en videre i spillet. Det er fedt hvis man er Sonic fan, men kan let blive et irritationsmoment i længden hvis det ikke er historie delen der trækker en, men mere det at udforske verdenen og finde de hemmeligheder den indeholder.
Musikken i spillet virker som sådan fint, tempoet bliver sat op og ned alt efter banens design og hvad man foretager sig i netop det øjeblik. Dog kan musikken i længden blive en smule ensformig hvis man sætter sig ned for at gennemføre spillet fra start til slut. Når det kommer til styringen af Sonic har Sega indset at der skulle strammes op. Der er nu en dedikeret løbeknap, hoppe og turbospin-knap, og da spillet foregår i et 3D univers hvor der skal drejes rundt og styringen til tider skal være meget nøjagtig for at man ikke dør anbefales det at man spiller med en kontroller. Jeg vil gå så langt som til at sige at hvis man ikke bruger en kontroller så kan man lige så godt lade være for så får man en skidt oplevelse.
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=AIrqfxcsok8&w=560&h=315]
En lille ærgrelse fra undertegnedes side er dog at vi ikke får ”Yoshi’s Island Zone” og ”The Legend of Zelda Zone” DLC’er at se til PC, de er desværre forbeholdt Nintendos konsoller. Det skal dog ikke afholde mig fra i sidste ende at anbefale Sonic hvis man ønsker et spil man ikke behøver at bruge mange timer på, som er let at gå til men stadig til tider kan være udfordrende.
Rigtig god fornøjelse.