Wii U versionen af Super Smash Bros. er nu på gaden i tide til at komme under juletræet. Lever spillet op til de høje krav og de vilde forventninger?

Super Smash Bros udkom for første gang for 15 år siden til Nintendo 64, og siden efterfulgt af Melee til gamecube samt Brawl til Wii – og nu altså til Wii U og 3DS (den anmeldelse kan du læse her). Wii U versionen ser fremragende ud, kører flydende og har en kæmpe line up af spilbare figurer fra start af – og dette kan udvides ved at gennemføre visse opgaver i spillet. Nintendo har dog lovet udvidelser til spillet på et senere tidspunkt – den første som er planlagt lige nu, er Mewto, som gives til de spillere der har både 3DS og Wii U versionen.

Masser af muligheder – også offline/alene
Ikke bare er der en kæmpe liste af karakterer, spillet har også et væld af muligheder i forskellige game modes – og det er ikke kun i multiplayer, men også i singleplayer, så der er masser af mulighed for at træne og optimere din stil og gøre dig godt bekendt med de forskellige karakterer.

Efter at have spillet alm. Smash mod computeren i et stykke tid begyndte jeg at kigge mig om i de forskellige menuer for at se om der skulle være noget at afprøve, og jeg blev ikke skuffet. Flere af de forskellige modes har mulighed for at ændre i indstillinger, for ikke at sige at hver kamp udspiller sig forskelligt afhængigt af hvilke karakterer der er med og hvad sværhedsgraden på eventuelle computerstyrede karakterer er indstillet til.

Udvalgte modes indeholder drops igennem kampen, og der er forskellige slags kampe – hvis du vil opleve disse kan jeg anbefale du spiller Smash Tour. Der er våben som gør dig selv stærkere, hurtigere eller bedre beskyttet, og der er våben som giver dine modstandere en ulempe i kampen, og alle disse våben referer til et spil eller en serie som er og har været på Nintendo’s konsoller. Alt fra hammeren i Donkey Kong til Mushroom fra Super Mario hen over Drill Arm fra Kid Icarus til Pokemon bolde – som endda giver den der kaster bolden en pokemon som angriber de andre spillere. Inklusive Legendaries, men det er sjældne drops. Jeg fik Xerneas på et tidspunkt, men den angreb ikke rigtig min modstander, og jeg var temmelig oprørt over at nuppe en legendary og at den så ikke gjorde noget så jeg tabte kampen kort efter.

Challenges (udfordringer)
Spillet – også udgaven på 3DS – har noget som bliver kaldt challenges (udfordringer). Det er meget nemt at sidestille disse med achievements (præstationer) på Xbox og trophies (trofæer) på Playstation konsollerne. Disse udfordringer har en række opgaver for dig som spiller, men til forskel fra de andre konsoller så har Nintendo ikke noget samlet point system, så disse gælder kun inden for det spil du spiller. Challenges i Smash er skjult indtil du har udført den challenge som støder op til, så fra start af kan du ikke læse nogen af disse – men du behøver ikke spille længe før du udfører den første udfordring, da nogen er ret simple. Herfra kan du så vælge at gå målrettet efter disse udfordringer.

I selve kampene styrer du din figur med to slags angreb der kombineres med retningen af det venstre analoge stik, samt hop og skjold. Jo mere skade du har modtaget, jo more påvirker dine slag modstanderen, og det hjælper dig til det ultimative mål – at få skubbet din fjende ud af banen. Dette giver dig et point, og efter hver kamp får du så en oversigt over hvem der har fået hvad og hvem de har formået at fået sparket ud af skærmen.

Nintendo-kvalitet
Her finder du smukke udgaver af de fleste karakterer som er og har været på Nintendo’s konsoller plus flere andre karakterer. Spillet kører i en lækker flydende 60 billeder i sekundet – kun levende våben, som eksempelvis Pokemon, som kører 30 billeder i sekundet. Jeg har ikke en eneste gang oplevet nogen som helst form for framedrops, så spillet emmer a Nintendo-kvalitet.

Smash på Wii U ser fantastisk ud, det klæder virkelig spillet at blive opgraderet til HD-kvalitet, og om du bare skal spille det en smule alene, med venner eller om du vil gå den seriøse vej og deltage i turneringer, så er der noget for alle og rigeligt med indhold og underholdning for alle.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægAssassin’s Creed Rogue Pack til Ghost Recon Phantoms
Næste indlægSjælden jubilæums-PlayStation på auktion hos Lauritz.com
Jeg spiller mange af de nye spil over et bredt spektrum af genrer, men vi har alle vores foretrukne. For mig er nostalgien hos platformers, men jeg er også bilelsker og jeg kan ikke stå for en god fortalt historie. Jeg håber du har nydt læsningen af ovenstående, har du kommentarer er du mere end velkommen til at dele dine tanker i kommentarfeltet forneden eller via mail.
super-smash-brothers-for-wii-u-anmeldelseSmash på Wii U ser fantastisk ud, det klæder virkelig spillet at blive opgraderet til HD-kvalitet, og om du bare skal spille det en smule alene, med venner eller om du vil gå den seriøse vej og deltage i turneringer, så er der noget for alle og rigeligt med indhold og underholdning for alle.