F1 serien har altid været et udfordrende bæst, der er svær at sætte sig ind i for andre end sportens superfans. F1 Race Stars er den børnevenlige version til deres unger. Codemasters Racing har stået for udviklingen, så helt galt kan det vist ikke gå.

Død flotte og stemningsfulde baner

F1 Race Stars er et kartingspil som, ganske overraskende, køres i Formel 1 racerbiler. Selvom det både har power-ups, skjulte genveje, og lange flyvehop til fælles med andre titler, er der nogle nævneværdige forskelle. For det første hænger drifting og Formel 1 biler ikke helt sammen, så man skal rent faktisk bruge bremserne og finde det bedste sted at placere sig på vejen. De fleste sving har et specielt underlag der oplader ens KERS (kinetisk energi) og hvis man pumper speederen, så man får et boost. Det virker efter hensigten, men er alligevel en trist erstatning for drifting. Det er stadig langt sjovere og mere hektisk at glide sidelæns gennem veltilrettelagte hårnålesving, end at bremse ned imens man følger den rette kørelinje. Hvis det skal være rigtig sjovt, skal køreglæden også være mere til stede og det er den desværre ikke altid her. Bilen tager også skade og tempoet falder drastisk, så man må køre i pitt undervejs. Man stopper ikke bilen, men til gengæld er pitten enten længere eller sværere at komme igennem.

Denne bobbel kan man “glide” i. Man kan få 3 på én gang….

Power-ups i karting spil er aldrig bedre end deres svageste led og selvom der er nogle udmærkede power-ups i F1 Race Stars, er de dårlige meget tæt på at ødelægge oplevelsen. De gode minder om Mario Karts røde og grønne skjold, og de dårlige teleporterer dig flere pladser frem på banen eller andet, der ikke kræver den mindste finesse at slippe af sted med. Fælles for dem alle er, at de er set før. Jeg bliver rasende når jeg har ligget forrest hele ræset, men bliver overhalet på målstregen af en, der har teleporteret sig derop fra en 8. plads – Så hjælper det ikke ligefrem at et løb kan vare op mod 15 minutter! Selvom banerne er en tand for lange og nogle power ups er snyd, er det alligevel en næsten uoverkommelig opgave at komme først forbi det ternede flag, hvis man bare én gang har været bagerst. Det er mest fordi alle de gode våben bliver uddelt til de 5 bagerste, og de skal overhales for at komme frem i feltet. Her er det sjældent nok bare, at ligge sig i modstandernes slip-strøm. Multiplayer er altid det forløsende element i kartingspil, og her er både 4 player splitscreen og online multiplayer. Jeg havde ingen hik online, men modstanderne hænger ikke ligefrem på træerne.

Opfindsomme men lidt for lange baner

Banerne (11 stykker) kommer rundt i store dele af verden og alle større interessepunkter fra de forskellige lande er med i flot tegneseriestil. Det kører også glidende, selvom fartfornemmelsen er bedst i den høje3000cc. Alle de kendte Formel 1 kørere er med i tegnefilmsudgaver og man har også fundet plads til et par kvinder, foruden ens egen avatar. De har lidt, ikke så forskellige, evner og man kan køre i teams af to, og overdrage power-ups til ens makker for at hjælpe ham frem. Baggrundsmusikken holder sig til lidt anonymt rock og fesent pop, som man aldrig rigtig ligger mærke til.
F1 Race Stars er en hyggelig lille kart-racer med en fed visuel stil. De fleste power-ups er desværre nogle tynde kopier og manglen på drifting hjælper ikke på gameplayet. Banerne er flotte, med smutveje, loops og andet lir, men når et løb varer op mod 15 minutter, så er de altså for lange. Er du en af dem som mener at Formel 1 er den eneste rigtige motorsport, så skal du hoppe på. For os andre findes der altså bedre alternativer.

 

[box_info]Spillet er anmeldt på Xbox 360.[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægHitman rammer Danmark som det første land i verden
Næste indlægWarren Spector laver historie til det danske Anders And blad
Gamer lige nu: DmC, Bioshock Infinite, Spelunky (XBLA) Ser frem til: GTA5 og ny hardware!!
f1-race-starsF1 Race Stars er en hyggelig lille kart-racer med en fed visuel stil. De fleste power-ups er desværre nogle tynde kopier og manglen på drifting hjælper ikke på gameplayet. Banerne er flotte, med smutveje, loops og andet lir, men når et løb varer op mod 15 minutter, så er de altså for lange. Er du en af dem som mener at Formel 1 er den eneste rigtige motorsport, så skal du hoppe på. For os andre findes der altså bedre alternativer.