Far Cry 3 er endelig udkommet efter flere forsinkelser. Det er Ubisofts højt profilerede Montreal studie som står bag den anden Far Cry udgivelse efter Ubisoft, købte IP’en fra Crytek. Far Cry er en open world first person shooter med masser af rollespils elementer.

Rook Island

Denne gang er historien henlagt til Rook Ø’erne som ligge et sted i Stillehavet og dermed vender serien tilbage til rødderne, efter den korte omvej via Afrika i Far Cry 2. Vi møder adrenalin junkien Jason Brody der sammen med sine to brødre og andre venner efter en dag med faldskærmsudspring, er taget på et diskotek på Bounty ø’en. Det går selvfølgelig grueligt galt for de overstadige unge som mener de er uovervindelige. De bliver taget til fange af den maniske Vaas som spilles fantastisk af Michael Mando. Jason undslipper og så starter kampen for at befri venner og brødre fra piraternes fangeskab.

Road kill

Det foregår i en open world med en fascinerende og medrivende historie. Open word betyder at du frit kan bevæge dig over hele ø’en og løse de opgaver du ønsker, mellem de faste missioner der driver historien frem. Jo flere af de mange varierede opgaver du løser jo flere forskellige typer af evner, våben og tilbehør får du adgang til. Det er som i et rollespil hvor du stiger i rang og får erfaringspoint som låser op for mere gear. Der er opgaver hvor du skal jage de vilde dyr for at få skin til forarbejdning, leverer medicin på en ATV, rydde piratforposter, deltage i racerløb til land og til vands, mens du finder skatte og skjulte brev fra japanske soldater fra anden verdenskrig. Over hele ø’en findes radio tårne som kan repareres så du får mere og mere af ø’en at se på dit kort. Hver gang vises en lille film med 3 af de store missioner der findes omkring hver af de 18 tårne. Det meget alt sammen meget velfungerende.

Survival of the Sickest

I modsætning til mange andre udgivelser så er det en spændende oplevelse i farver og lyd, som leveres af Dunia 2 spilmotoren. Dunia er arabisk og betyder verden hvilket er meget passende til et open world spil. Den er oprindeligt skabt af Crytek og har flere fine features som bl.a. fuld dag/nat cyklus og dynamisk ild som er en stor del af hele Far Cry 3 universet. Det fungerer også meget flot på PC, mens det er en mere træg oplevelse på konsollerne. Der er bl.a. store problemer med screen tearing. Billedfrekvensen (frameraten) droppen også fra de lovede 30 til halvdelen, når der du har nogle af de store kampscener. Det tager opmærksomheden fra de detaljerede omgivelser.

Ubisoft Massive i Malmø, Sverige har stået for co-op og multiplayer delen i Far Cry 3. Massive har lagt et stort stykke arbejde i at skabe et gameplay hvor det faktisk har værdi at spille som hold. Alle der er inden for råbe afstand kan få gavn af dit Battle Cry og du får XP ved at hjælpe holdet. Der er et par helt standard spiltyper som Domination og Deathmatch, med den lille krølle på Deathmatch at du ikke får kill’et hvis modstanderen bliver genoplivet. Firestorm og Transmission er to varianter hvor Firestorm kræver at du sætter ild til to punkter på samme tid, indtager en radiosender for at få en fly ind og dumpe mere benzin. Får modstanderen radiosenderen kan de få et slukningsfly og dermed starter banen forfra. Det er glimrende tænkt og rigtigt morsomt.

No Mercy

Der er rigtigt mange fine detaljer og nye tanker som er med til at gøre multiplayer em meget spændende og underholdende oplevelse. Min klare favorit er når en kamp er slut og du som den spiller der har hjulet holdet mest får lov at vælge om du vil straffe eller benåde modstanderen. Nåde har aldrig været mit stærke side. Desværre virker det som om at Ubisoft har valgt at benytte samme lobby og match making kode som aldrig kom til at fungerer i Ghost Recon Future Soldier. Det har været et kamp at finde andre at spille med og der har været dage hvor jeg helt har måtte opgive.  Det er ødelæggende for det gode arbejde med ellers velfungerende spiltyper.

De fleste vil nok anskaffe Far Cry 3 for den omfattende singleplayer del og det er på trods af de tekniske mangler en fantastisk oplevelse. Multiplayer i Far Cry 3 er en overset perle som desværre er låst nede i alt andet end en smuk match making kasse. Det med en omskrivning af Darwin, Survival of the Sickest, og det er god underholdning som giver et flot 4-tal. God fornøjelse.

[box_info]Spillet er anmeldt på Xbox 360 og leveret af Ubisoft.[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægGuardians of Middle-earth launch trailer
Næste indlægPlanetside 2
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
far-cry-3De fleste vil nok anskaffe Far Cry 3 for den omfattende singleplayer del og det er på trods af de tekniske mangler en fantastisk oplevelse. Multiplayer i Far Cry 3 er en overset perle som desværre er låst nede i alt andet end en smuk match making kasse. Det med en omskrivning af Darwin, Survival of the Sickes, og det er god underholdning som giver et flot 4-tal.