Defiance er noget så sjældent som et massive multiplayer online third/first person shooter. Hvor andre mere traditionelle shootere har en grænse på omkring et dusin spillere eller helt utraditionelt mere end 250 som MAG, så kan Defiance have tusinder. Det giver både flere udfordringer og flere muligheder. Derfor kræver det også noget helt særligt af det univers hvor spillet forgår.
MMO’er har typisk missioner hvor du samles og i fællesskab drager ud mod nye eventyr som et hold. Denne regel går Defiance på kompromis med, da du kan starte på en misson hvor andre spillere frit kan deltage. Der er medmindre det lige er den store boss kamp som lagt de fleste missioner ender med. Det betyder at du bevæger dig rundt på planeten og følger den fastlagte historie sammen med alle andre der også spilleer Defiance. Som du bevæger dig gennem historien får du adgang til mere og mere af planeten og dermed også meget forskelligt udstyr.
Shooter delen minder i store træk om det du kender fra alle andre shootere. Du har som rookie (begynder) kun adgang til et begrænset udvalg af udstyr hvor der åbnes op for mere som du stiger i niveau. Du optjener penge som kan benyttes til at købe udstyr eller du kan finde ny udrustning når du gennemfører missioner. Det er som i andre MMO’er et krav af du har en høj nok rang for at kunne benytte forskellige specielle våben. Udrustning kan også nedbrydes til ressourcer der så benyttes til at skabe helt nye ting. Det er velfungerende uden at være imponerende.
Det helt store trækplaster er Arkfall. Arkfall er når ressourcer der kredser om planet falder ned og udløser et omfattende slag. Det kan være at de naturligt forekommende Hellbug’s gør oprør. Det er nøjagtigt lige så imponerende som det er uoverskueligt når flere hundrede spillere på samme tid står skulder ved skulder for at bekæmpe de tårnhøje monstre der dukker op. Det er et imponerende skue uanset om du vælger at kaste dig ind i kampen en observerer fra behørig afstand. Langt de fleste gange vælger jeg at deltage i kampen fordi belønningen for at nedkæmpe monsteret inden for tidsgrænsen er masser af ressourcer og et ordentligt boost i rang. Det er helt klart noget af det mest underholdende.
Defiance forsøger også at trække på TV serien af samme navn og selvom det nok er de færreste der har brugt meget tid på den, så findes den via streaming tjenester. Stemningen matcher meget godt det som opleves i serien og er de samme mørke nuancer. Der er masser af dialog der giver mere forklaring hver gang et ny mission begyndes. Det er alt sammen velfungerende selvom det aldrig bliver den store oplevelsen det kunne have været.
Det er også noget af en tilsnigelse at kalde det en third/first person shooter MMO for hele opbygning minder fuldstændig om et rollespil. Løs en opgave finde bedre våben. Den store forskel er alene at du i stedet for besværgelser og sværd benytter ATV’ere og skydevåben. Princippet er nøjagtigt det samme. Det er også en blandet oplevelse at spille fordi det er tydeligt at denne generation af konsoller ikke kan trække mere. Det opleves bl.a. ved at du på miniaturekortet kan se dine medspillere som desværre er helt usynlige når de passerer dig på vej mod nye eventyr. Der er i de store kampe også en betragtelig mænge lag hvilket gør det hele en meget tilfældig oplevelse.
Selvom der er mange elementer hvor Defiance kunne være bedre, så er det faktisk en underholdende oplevelse. Som shooter matcher den fint mange andre shootere og topper endda et par af de udgivelser der er kommet i år. Som MMO falder det igennem og jeg bliver aldrig helt så imponeret som f.eks. over DC Univers Online. Dermed lander Defiance midt i skalaen.
[box_info]Spillet er anmeldt på Xbox 360.[/box_info]