The Operative: No One Lives Forever

Dit navn er Cate Archer, du befinder dig et sted i 60’erne og du er agent for en hemmelig amerikansk organisation. Historien er lagt, nu er det bare om den kan holde hele den lange vej hjem? Det er efterhånden gået hen og blevet normalt at udgive en PC titel til konsoller, så snart en titel har været hele turen igennem på PC formatet, og når jeg siger hele turen så mener jeg hele turen! Fra premiere titel, til nyhed, til noget man næsten har glemt, og til sidst som best buy, eller hvad billigspil ellers bliver kaldt. Og efter den tur, så kommer spillet, hvis det har haft tilstrækkeligt succes (dette behøver i nogen tilfælde ikke at være ret meget). Nu er No One Lives Forever 2 på vej til PC, og så sidder jeg her med 1’eren til PlayStation 2.

Agenten møder De Frigjorte

Du er special agent, så meget har vi fået styr på, vi ved også, at det hele udspiller sig et sted i 60’erne, men hvem er fjenden og i hvilke omgivelser udspiller begivenhederne sig? Jo nu skal du høre. Du starter på et hemmeligt hovedkontor, her får du en meget hurtig briefing om hvad det hele drejer sig om, hurtigt sagt, så er du i kamp imod H.A.R.M. det er en samling superskurke og terrorister, denne gruppe er selvfølgelig i gang med at overtage verden, og du skal stoppe dem, ja det er noget af en opgave, men for Cate Archer Sild/Agent er det ”just a walk in the park”. Du gennemgår en hurtig træning, hvor du lærer controlleren at kende, sammen med knappernes funktioner og de muligheder som spillet tilbyder. Denne træning kan springes over hvis du føler dig meget sikker i forvejen. Men for de fleste er det nok en god ide, da selve kontrollen godt kan være lidt kringlet.

Spillet er opbygget i en filmisk stemning, udviklerne gør virkeligt hvad de kan, for at du skal føle at du sidder foran flimmeren. For det første hedder det ikke levels, men scene. Altså bane 1 hedder Scene 1 osv. Hver bane (undskyld) scene bliver indledt af en cut-scene, denne er ikke særligt godt animeret, da udviklerne har valgt den nemme uvej, ved at bruge den samme grafikmotor som er i selve spillet, i stedet for at animere scenerne selv. Nå men i disse cut-scenere for du løbende indblik i spillets historie. Og de giver faktisk en god fornemmelse af gameplay, selv om de ikke just er smukke.

Klatmalerier var populære i 60’erne!

Den første mission tager sit udgangs punkt i Marokko, hvor du skal beskytte en beruset ambassadør imod et attentat, og det skal du gøre uden at han ligger mærke til dig, det vil sige at du skal snige dig fra bygning til bygning, og så skyde attentat mændene fra lang afstand. Dette ville være helt umuligt hvis der ikke var autoaim, autoaim betyder at hvis dit sigte er i nærheden af en fjende, peger det sig selv ind på ham. Dette betyder ikke at du bare kan nakke løs, men bare at det er blevet lidt nemmere at ramme, og på grund af den noget besværlige kontrol, er det en meget vigtig feature, for ellers ville No One Lives Forever, ikke være andet end en kilde til irritation.

Som man tit ser det, når der er snak om en konvertering, er grafikken, noget der godt kunne bruge en kærlig hånd, selv om alle baner er meget store og farverige, og forskellige fra hinanden. For grafikken er meget grynet, og opløsning er ikke den højeste, sådan ser det i hvert fald ikke ud. Dette kan gøre at det er ekstra svært at ramme en fjende på lang afstand, simpelthen fordi det er svært af se dem. Lyden fejler dog ikke ret meget, den er fyldt med flower power sammen med spænding musik, som den man typisk vil finde i James Bond film (de ældre, før Mr. Brosman).

Våbnene er meget lig dem man ser fra selv samme film, Agent 007 har mobiltelefoner der kan springe i luften, Cate Archer har hånd granater der er camufleret som læbestift. Der er mange små og sjove detaljer i No One lives Forever, og det hiver også den endelige vurdering et stykke på. Blandt andetskal det hele ikke foregå til fods, lige som James Bond kommer du og ud og kører på snowscooter og motorcross cykel. Ja Aktion er der massere af!

Cut!

Der er absolut ingen grund til at købe No One Lives Forever, hvis du allerede har spillet til PC, for det er præcist det samme, bare, med en lidt mere besværlig kontrol og noget hæmmet grafik. Det med kontrollen er generelt for FPS spil til konsoller, det er meget sjældent at kontrollen virker godt til konsol FPS spil. Det er ikke det samme, når man ikke har en mus! Men det skal ikke stå i vejen for, at No Oine Lives Forever stadigt er et udmærket spil, med en god historie, bare med nogle halv slemme skønheds fejl!