X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

AV Lead S [Unoriginal]


Klarhed

Kablet består af følgende dele: et stik til din Xbox i den anden ende finder du så de tre hoveder du kender så godt i forvejen, den røde, gule og hvide, ved et nærmere eftersyn, vil du ligge mærke til at de er lidt tykkere, end det der fulgte med din maskine (men som jeg konstant påminder mig selv om: det er ikke størrelsen men gørelsen). Ud over de tre stik som vi kender i forvejen, er der kommet et til, et lille rundt stik, dette er hvad der gør det til at S-VHS.

Jeg startede min Xbox med et af mine favorit spil, NHL 2002, og mine første tanke var ”hey det her er et rip off”, jeg kunne med andre ord ikke se den store forskel, lyden var til gengæld blevet mere klar, og de problemer jeg tidligere havde haft med støj, var komplet forsvundet. Men nu var det jo billedkvaliteten der betød noget for mig. Jeg satte så Halo på, men jeg syntes stadigt ikke var der var nogen forskel!



Kan det virkeligt passe ?
Det var hvad jeg spurgte mig selv, efter at have prøvet et par andre spil, så jeg besluttede mig for at lave et lille projekt, endnu engang kastede jeg mig i krig med ledninger og stik, og satte det originale kabel i. atter engang startede jeg min Xbox og allerede her kunne jeg se en tydelig forskel. Som NHL 2002 endnu engang tonede sig frem på min skærm (28 tommers Samsung 99), kunne jeg ikke undgå at se, at farverne var blevet skarpere og kontrasten flød bedre sammen. Isen under kampene lyste op med fornyet skær. Halo gav det samme resultat, lys effekterne er blevet endnu mere imponerende, i det hele taget får man meget ud af det lille kabel. Jeg kan næste ikke spille uden.

Grunden til at jeg ikke lagde mærke til forbedringerne med det samme er simpel, det var et par uger siden jeg sidst havde spillet, og jeg kunne derfor ikke huske hvordan det så ud før. Du får altså en bedre lyd og pænere billeder ved brugen af dette kabel. Nu må du ikke gå ud og tro at det vil skabe vidundere, for så meget sker der heller ikke. Man kan både se og høre en forskel, men jeg klarede mig fint før, og ville med et par dages tilvænning godt kunne undvære S-VHS kablet. Det er nok mest for jer derude, der sætter stor pris på at få så meget ud af jeres Xbox som muligt.

AV Lead S [Unoriginal]
Anmelders vurdering
8/10