I spillet findes vinderen ved at tælle det antal points sammen man har opnået efter 300 år. Man indkradser points ved at løse de opgaver man får smidt i hovedet med jævne mellemrum igennem spillet. En opgave kan f.eks. lyde på at erobre en provins midt i fjendeland og holde den indtil man har samlet nok allierede til at erobre hele landet. Hvis man løser opgaven får man tildelt points – gør man ikke, så må man af nogle i stedet.
Nogle af opgaverne kan være særdeles drilske, og man skal virkelig være god, hvis man ikke skal fejle i nogle af dem.
Et dejligt spil!
Da Europa Universalis er et strategispil af de tunge drenge, så plejer grafikken ikke at være i højsædet. Europa Universalis’ grafik er faktisk dejlig at se på. Desværre kan de ellers så nydelige menuer være djævelsk drilske – f.eks. når man til tider får 5-10 meddelelser på samme tid, der står i hvert sit vindue. En anden lidt irriterende ting er at spillet ikke er 100% oversat til dansk. Til tider støder man på engelske overskrifter eller engelsk tekst. Det er ikke noget problemer, da de fleste jo både kan dansk og engelsk, det kan dog som sagt godt blive lidt irriterende i det lange løb.
Irriterende er til gengæld et ord man bestemt ikke kan bruge om spillets musik, da den er noget af det dejligste jeg længe har hørt. Der er nogle irriterende pauser, når der skiftes nummer, men eller fejler musikken intet. Lyden er lidt en anden sag, da man hurtigt kan blive træt at diverse lydeffekter fra krige og den slags.
Europa Universalis er et avanceret spil som det tager mange dage at lære. Manualen skal man læse minimum 2 gange, og det er også en god ide at spille den indbyggede tutorial.
Når man først har fat på spillet, så venter der én en spiloplevelse ud over det sænvanlige, da Europa Universalis bestemt fortjener en plads i alle strategifans bogreol – på samme hylde som Civilization.