Start-up 2000

Du er en grøn nybegynder på det store, stygge high-tech marked, hvor gigantiske mastodont koncerner med milliader af dollars i baglommen opkøber eller udraderer mindre firmaer, der kunne blive en trussel i fremtiden – hvem sagde Microsoft?

Med 5 millioner dollars på lommen er det din opgave at producere et produkt, der skal gøre dig og dit firma rigere og måske til det største i verden?

1 stk. PS2 killer, tak

I Start-Up 2000 kan du bestemme dig for at producere et af følgende produkter: Mobil Videofon, spille konsol eller Cyber-TV.

Jeg valgte selvfølgelig, som spil interesseret, at prøve og fremstille en konkurrent til PlayStation 2. Først skulle jeg vælge, hvilken processor jeg ville have i min konsol. Jeg valgte selvfølgelig den dyreste, der havde den højeste ydelse, for jeg ville lave mig en konsol, der virkelig ville være i stand til at vise PS2 baghjul. Jeg fik også min 1.5 Ghz processor ind i maskinen – til en temmelig pebret pris. Derefter skulle jeg vælge alle mulige andre ting til min konsol: kontrolleren f.eks. – skal den være analog, og skal den have indbygget rysteeffekt? Skal der være mulighed for at gå på Nettet med min konsol, og i så fald, skal det være med et modem eller ADSL? Til sidst skulle jeg vælge navnet på min konsol, og det blev til det meget lidt seriøse ”PS2-Killer”.

PS2-Killerens død…

Nu havde jeg mit produkt klar, og jeg regnede med, at nu skulle jeg bare køre det ud til forretningerne, og så var min lykke gjort. Men nej. I min iver efter at lave min konsol havde jeg glemt at ansætte folk mit firma, der kunne sende konsollen ud til verden. ’Ok, en lille svipser’ tænkte jeg og ansatte en bunke folk til at tage sig af markedsføringen.

Herefter kom min konsol også på markedet, men den solgte med et gigantisk underskud. Da jeg var minutter fra fallitten faldt jeg over en nyhed, der fortalte mig, at kunderne ikke ville købe min konsol fordi den hele tiden gik i stykker. Jeg fandt så ud af, at det

er en god ide at teste sine produkter inden man sender dem på markedet… Og at det også er en god ide at læse IT nyheder, da der ugen efter jeg sendte min maskine ud kom en ny processor, der var hurtigere og billigere end den jeg havde i. Det er også en god ide at sælge en konsol, hvor der er et marked for den… Desuden er det smart at skabe sig et kendt varemærke inden man overhovedet begynder…

Tænk dig om, grønært!

Det jeg prøver at fortælle med ovenstående, er at i Start-Up 2000 er der en konsekvenser for alt, hvad man gør. Spillet prøver at simulere, hvordan high-tech markedet i den virkelige verden fungerer, og det lykkes faktisk glimrende.

Da spillet er temmelig strategisk udgøres det meste af spillets grafik af menuer i den ene eller anden farve. Det eneste tidspunkt, hvor man ser noget egentlig grafik, er når man studerer sine medarbejdere. På det punkt minder spillet meget om f.eks. Theme Hospital.

Selvom der for det meste kun er menuer på skærmen, så er de rigtig flotte og spændende at kigge på.

Lydmæssigt er der ikke meget at høre på. Faktisk er der kun tale om nogle klik-lyde, når man klikker i programmet. På den anden side behøves der heller ikke nogen egentlige lydeffekter – der er jo ikke brug for dem.

Der er til gengæld brug for musik i et spil af den slags, og det har Start-Up 2000 også. Der er ikke mange forskellige numre, men de er dejlige at høre på og man bliver ikke træt af dem.

Bill Gates, that’s me!

Start-Up 2000 er et spil, der tilbyder uendeligt gameplay, flot grafik og god lyd. Til gengæld skal man have temmelig meget tålmodighed for at spille det, for selvom spillet er nemt at gå til, så er det meget realistisk, og dermed meget svært.

Man skal tænke sig godt om i alle beslutninger og håbe på, man har gjort det rigtige.

Start-Up 2000 er sjovt, men dets målgruppe er nok primært de mennesker, der syntes Theme Park eller Theme Hospital var for nemme rent økonomisk.