Virtua Fighter 4

Jeg havde ellers fundet mig en god solstribe på gulvet, som jeg lå og dassede i, da jeg hørte et bump ude på gulvet i min entre. På vibrationerne i gulvet kunne jeg mærke at det var et tungt brev, til minimum 10,50 kr. Hurtigt kom jeg op på alle fire og satte i løb. Med frådende tænder kastede jeg mig over indpakningen. Mine tænder skar igennem boblebeskyttelsen, fik et lille chok af de mange små knald, men det lykkedes mig dog flå indholdet ud. Det var cirka her at min ejer kom skrigende hen imod mig, hurtigt rev han pakken ud af munden på mig, og begyndte at kærtegne den.

Ja det var faktisk noget i den retning det skete at jeg modtog en af de mest ventede pakker i mit 19’ende år. Jeg har lige siden jeg satte mine ben i Palads’ arkadehal for første gang elsket Virtua fighter, og jeg har været med hele vejen siden. Og Virtua Fighter 3 var sammen med Shemue og Soul Caliber de mest elskede Dreamcast spil jeg ejede. Som du nok kan gætte, er jeg ikke helt upartisk, men til gengæld stiller jeg højere krav end en der ikke elskede forgængerne. Virtua Fighter er et af de bedste Beat ’em up spil, og ligger efter min mening lige efter Tekken på ranglisten. Selv om gameplayet bygger på det samme som alle andre beat ’em up spil, så har SEGA fået fat i det vigtigste, karaktererne. Virtua Fighter kommer med en række figurer, som der frit kan vælges imellem. Alle har selvfølgelig deres egen unikke kampstil, og det tager tid af mestre dem alle.

Spillet bevæger sig igennem mange forskellige miljøer, og der er mange forskellige arenaer, og de fleste af dem er meget imponerende. En af dem som faldt mest i øjnene på mig, er en fabrik, hvor kampen sker i midten af hallen. Rundt om har man så skygger af arbejderne, som hujer og råber, tilskuerne her er virkeligt realistiske, og det giver en virkelig fed stemning.

Jeg ka’rate

Der er i alt tolv Fightere at vælge imellem, og de kommer fra en række forskellige lande, selvfølgelig flest fra Japan og Kina, men også Canada, USA og Frankrig er repræsenteret. Alle fightere har som sagt deres egen stil, alle vil du kunne finde i virkeligheden, og du vil heller ikke finde nogle tricks eller combos i spillets som ikke kan udføres, dog nok med lidt øvelse. De forskellige genre af kampsport der er inkluderet på skiven er blandt andet: Shadolin, Kung Fu, Karate, Wrestling og meget mere. Fighterne variere meget i udseende, der er både den skallede munk og kæmpen fra Canada, samt nogle smukke asiatiske kvinder, der trods deres blide ydre, er dødsens farlige i nærkamp.

Animationerne er meget virkelighedstro, og det er faktisk ligesom at se det i tv. Faktisk har kampsystemet taget en stor drejning. Der er nu blevet endnu større mulighed for kombinationer og parader. Taktikken bag ens angreb er nu en stor del af vejen til succes, det er med andre ord, blevet meget svært af vinde ved bare at tæve i tasterne. For eksempel vil du opleve at modstanderen måske vil gribe et slag, og med et fast tag i din arm sende dig i støvet med et spark i maven, eller hoftekast. Du har naturligvis også den samme mulighed imod computeren. Nu når jeg er i gang med computeren, kan jeg fortælle lidt om spillets AI. Det varierer meget alt efter sværhedsgraden, men på medium, kræver det hver modstander en ny strategi. Nogle er passive og venter på at du angriber, hvorefter at de starter et voldsomt kontra angreb, andre flyver i ansigtet på dig idet der bliver sagt ”GO!”.

Dette er dine muligheder

Du kan obligatorisk nok vælge arkade, denne mode kender du sikkert, men for jer der ikke gør kan jeg kort fortælle: man starter med at vælge sin Fighter, derefter kommer du ud i din første kamp, og sådan bliver det ved, indtil at du møder en boss, som jeg ikke vil afsløre mere om nu! Ud over dette kan man spille 2 player, det er jo ganske morsomt at tæske en kammerat, uden at han kan melde dig bagefter. Man kan enten vinde ved at slå sin modstander ud, (tømme hans energi bar) ved hjælp af de rigtige slag og spark samt kast. Eller man kan sparke ham ud af ringen (arenaen).

De mange kombinations muligheder, gør også at der kommer nogle mere intense kampe ud af Virtua Fighter 4 end hvad man ser i spil som Dead or Alive 3 (Xbox) eller Tekken Tag Tournament (PS2).

Udover arkade delen, er der mulighed for at spille ”Kumete” dette minder meget om hvad man ellers ville kalde Survival. Da det basis set kun gælder om at vinde over så mange som muligt uden at tabe. Dog skal man ikke starte forfra hvis man nu skulle tabe. Det er alle tiders tidsfordriv, især hvis du har brug for at stresse af. Så er der ellers mulighed for at træne, denne funktion er lidt mere avanceret end hvad man typisk vil finde i beat ’em up spil. Men ikke den store tids sluger, man vil måske bruge en lille time på det for at finpudse sin teknik.

De visuelle effekter

Grafikken er som nævnt før flot, og faktisk næsten flottere end den kæmpe arkade maskine, som ellers er 101 % optimeret til kun at køre Virtua Fighter 4. Banerne er så forskellige, og har mange små detaljer også. Der vil gå noget tid inden at de bliver kedelige. Fighterne er alle spændende, og det vil tage noget tid før du finder din ynglings, da de alle har mange sjove måder at angribe og forsvare sig på.

Arkade techno og små hårde bemærkninger fra Fighterne dominerer lyd siden, og den er knapt så imponerende som resten af spillet. Gennemsnitligheden passer bare ikke sammen med resten af lagkagen.



K.O.

Virtua Fighter 4 er et af de bedste beat ’em up spil til dato til PlayStation 2, det hamler nogenlunde op med Xboxens Dead or Alive 3, og det er jo i sig selv en fin præstation! Og der er ingen tvivl at det vil have tronen som det bedste beat ’em up spil, indtil Tekken 4 engang kommer.

De små forbedringer i kampsystemet gør det meget mere levende at spille. Grafikken er ren og flot, sammen med lyden som kommer med det man kan forvente af et beat ’em up spil. Tilsammen er det hele den perfekte sammensætning, og det tilbyder et genialt gameplay, der både er fængende, og har en lang levetid. Men der mangler dog det lille puff, før jeg med god samvittighed kan giver Virtua Fighter den top karakter som jeg ellers er tilbøjelig til. For der kunne sagtens have været gjort mere ud af lyden, og den er faktisk kun medium, selv om den giver en god arkade fornemmelse.