Wild Metal

Hvad er meningen med et computerspil? Efter min mening er det at blive underholdt! Den opfattelse deler jeg åbenbart ikke med producenterne af Wild Metal. Spillet er nemlig noget af det kedeligste jeg længe har prøvet.

Men lad os nu først få nogle realiteter på bordet. Wild Metal foregår i den fjerne galakse ”Tehric”. Den galakse er helt normal, dog med en lille undtagelse, alt biologisk liv er blevet udryddet. Det lyder jo som en god baggrund for et spil! Men, det er det ikke. For de landskaber spillet foregår i, er lige så udryddet for detaljer, som galaksen er udryddet for liv.

Spillets handling er ligeså underlig som miljøet. Du kører rundt i en tank lignende genstand, og skal samle forskellige farver op, og samtidig jorde dine modstandere. Du kan selvfølgelig vælge imellem mange forskellige køretøjer, de er dog alle lige underlige.

Når du så kører rundt i det kedelige landskab, så skal du som sagt samle forskellige ”cores” op. Disse ”cores” er i alle regnbuens farver. De er placeret rundt omkring i landskabet, så du skal krydse en masse bjerge for at nå dem. For at undgå at du keder dig, så har folkene bag spillet sat nogle modstandere ind. Dem skal du naturligvis bekæmpe med alle midler. I starten er det dog enten en kanon som er umulig og ramme med eller nogle miner som er rimelig effektive. Fjenderne er dog utrolig dumme, og hvis du ikke kører ind foran dig, så ser de dig slet ikke.

Grafisk er spillet en parodi på Dreamcasten og dens fantastiske grafiske evner. De textures der er brugt i månelandskabet er utrolig kedelige, og alt andet er så lidt detaljeret, at man nægter at tro, at vi rent faktisk skriver 2000. Og når man endelig får kæmpet sig videre til en anden bane, så er texturernes farver næsten det eneste der ændrer sig.

Lyden i spillet er det eneste der bare nogenlunde når en middelkarakter. Den er nemlig rimelig god, men så heller ikke mere, den skulle jo nødig skille sig ud fra resten af spillet…

Hvad så med gameplayet, er det i orden? Nej, det er det ikke! De første 5 min er sjove nok, for der griner man over spillets grafik. Men derefter bliver det hurtigt tortur for en anmelder. Det ærgrede mig helt, at jeg ikke spillede på min PC’er, for så kunne der være sket noget så spændende som en blå windows skærm!

Man kan også spille splitt-screen. Der er rent faktisk en mulighed for at lave noget sjovt! Man kan nemlig samle nogle stykker, og så spille Wild Metal mod hinanden. Man skal spille en masse 1 mod 1 kampe. Taberen er den der først løber skrigende ud af lokalet, han skylder så vinderen en øl!

Alt i alt er Wild Metal en rent katastrofe. Spillet er kort sagt en hån mod Dreamcasten. Hvis spillet rent faktisk var lavet af metal, så kunne det være brugt til noget, nemlig omsmeltning!