Smash Court Tennis Pro Tournament

Tennis var en af de allerførste sportsgrene som man kunne opleve på computeren. Og for at det ikke skal være løgn så har vi her at gøre med én af de allerførste konsol tennis-serier nogensinde - Namco's Smash Court er helt tilbage fra de gode gamle 80'ere.
Denne gang gør de sig bemærkede, ved at udgive det første tennis-spil til PS2. Spørgsmålet er selvfølgelig bare, om det kan tage kampen op med Sega's suveræne Virtua Tennis 2, som står foran en snarlig konvertering til PS2.

Realistisk Arkade Tennis

Smash Court Tennis Pro Tournament (SCTPT) er som sagt det første tennis spil til PS2'en og spillet er et klassisk konsol tennis-spil. Spillet er meget arcade-agtigt men samtidig også forholdsvist realistisk - og det viser sig at være spillets helt store force. Kombinationen af det enkle arcade spil og et, i visse situationer, meget realistisk spil, gør det fængende og underholdene.

Gameplay

Det første man bør kaste sig ud i, i SCTPT, er den meget velfungerende og givende challenge/practice mode hvor lærer de basale ting i spillet. Efter en lille times tid på træningsbanen, bør man være klar til en af følgende game-modes: Arcade mode, Exhibition, Time Attack, Challenge/Practice, og Pro Tournament som er kernen i spillet.
Vælger du f.eks. Pro Tournament vil du blive bedt om at vælge en af 8 tennis-stjerner - 4 kvindelige og 4 mandlige: Davenport, Seles, Hingis, Kournikova, Sampras, Agassi, Kafelnikov og Rafter. Har du blot set en smule kendskab til tennis, vil du uden tvivl kunne genkende de forskellige spilleres spillestil - meget imponerende.
For lige at få Pro Tournament delen på plads, så gælder det her om at vinde de 4 store Grand Slam turneringer. Jo længere du kommer i turneringen, des flere points får du. Den anden måde at skrabe points sammen, er vha et challenge-system som varierer fra kamp til kamp i Pro Tournament mode. Et challenge kan f.eks. lyde på at du skal score 2 points med "volley-shots" i en kamp.
Disse points bruges lidt utraditionelt på ting som kameravinkler, baggrunds-musik, tøj til din spiller, billeder af spillerne osv. Desværre er der ikke en decideret career mode

med mulighed for at forbedre din spillers skills - det savnes meget.
Styringen er enkel men effektiv. Du har en knap til Slice, Topspin og Lop og så kan du ellers styre retning og hastished med den analoge-kontroller. Der er intet sigtekorn, men alligevel føler du at du har stor kontrol over dine slag. Det handler meget om timing og præcission - og den eneste måde at blive rigtig god til spillet, er ved at spille til langt ude på natten, flere dage i træk, så du til sidst har vabler på fingrene - med andre ord : øvelse gør mester.

Grafik

Grafikken er desværre ikke hvad gameplay'et er. Få polygoner på spillerne, 2-D tilskuere og en orange tennis-bold er hvad det er blevet til. Animationerne må være det eneste positive at skrive om i denne afdeling - de er tilgengæld virkelig flotte og er meget virkelighedstro.
Grafikken er meget arcade præget, og hvis det ikke havde været for de talrige menu'er, skulle man tro man stod foran et skrummel af en spille-maskine.
De 8 spillere ligner nogenlunde dem de skal - men ligheden er absolut ikke slående. Alt i alt så går grafikken an, først og fremmest pga. de flotte animationer - alligevel er det skuffende at spillet ikke er flottere end det er.

Lyd

Lyden er desværre ikke bedre end grafikken - tværtimod vil jeg mene at vi endnu en gang må tage et skridt ned af karakter-skalaen. Lyd-effekterne er ok, men så er det også det. Baggrundsmusikken er virkelig elendig 80'er pop, og du finder hurtigt power knappen på dine højtalere. Kommentatorer er der ingen af, men det er måske også godt det samme.

Konklusion

Vi har ventet længe på et tennis-spil til PS2'en - nu har vi endelig fået et, og så endda en udemærket klassiker. Gameplayet er som sagt fængende og underholdene, og det er nu engang det der er vigtigst.
Som tidligere skrevet så er det bl.a. kombinationen af arcade og realisme der gør spillet underholdene. Derudover kan det på det varmeste anbefales at samles nogle venner en aften med en pose øl og så ellers spille tennis til man segner.
Jeg tror næppe, at SCTPT kan hamle op med Virtue Tennis 2, men indtil da er det bestemt pengene værd.