Top Gun: Combat Zones

Desværre kan jeg lige så godt allerede NU i anmeldelsen afsløre, at dette spil bestemt ikke er noget at råbe hurra for. Faktisk er det ligefrem svært at finde noget som helst positivt at sige om spillet ... ingen spildte tårer da det blev stoppet i retur-kuverten, og sendt tilbage med et stille ønske om at det aldrig kommer til at rotere i min stakkels PS2 igen.

Hvis du stadigvæk hænger ved, må jeg hellere komme igang med at uddybe hvorfor jeg er så ulykkelig over at skulle teste dette spil, og hvorfor jeg mener at DU burde holde dig langt væk fra "Top Gun: Combat Zone" - også på lejehylderne nede i BlockBuster!

Som den opmærksomme læser sikkert allerede har gættet, så skulle Top Gun forestille at være en licens taget fra filmen af samme navn. Jeps, vi snakker Tom Cruise, grimme solbriller og en uforglemmelig drengefilm fra 80erne. Du flyver diverse moderne kampfly i en lang række forskellige missioner, hvor det grundlæggende element overraskende nok er at plaffe så mange fjender ned som muligt, inden de får gjort kål på dig.

Der har været mange titler i Top Gun-serien til PSOne før Combat Zone. Disse har jeg heldigvis ikke stiftet bekendtskab med.

Gameplayet er arkade-agtigt, dvs. ikke den store realisme i spillet. Det skal man måske give Digital Integration ros for - filmen var jo heller ikke just nogen åbningsscene fra "Saving Private Ryan" mht. hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre i et kampfly.

Du behøver ikke bekymre dig om at lette og lande, styringen er ret ligetil (men alligevel træls, mere om det senere), og våbene er simple omend ikke ubegrænsede.

På trods af, at det er et arkade spil på PlayStation 2, så er det altså pishamrende svært! Enten gør styringen det så svært for dig at du styrter rimeligt ubegrundet, eller også får du bare ikke en ærlig chance for at gøre modstand. Eksempelvis når fjenderne som regel liiiige at få et par skud ind, inden dine missiler når frem for at sætte en ende på hans lidelser, og det er måske også rimeligt nok, men sgu ikke når det vælter ind med fjender hele tiden!

Et rimeligt morsomt og kramagtigt eksempel på det noget urimelige gameplay er den første bane, hvor man kort efter at ha' skudt 5 helicoptere ned, når meldingen "New targets in combat zone" hvorefter der lige pludselig er blevet sat ca. 20 (tyve!) skibe ind over det hele - hvor kom de fra?! Og hvorfor skyder de så vildt efter mig!??!

Modstandernes AI er håbløs. De skyder sådan lidt på må og få. Nogen gange får man prygl så snart man løsner et skud efter en fjendtlig helicopter, andre gange kan man blæse lige forbi med lind strøm af kugler flyvende lige omkring ørerne på en fjende som har haft adskillige minutter til at opdage én. Og hvis den så overlever, kunne det aldrig falde den ind og vende sig om at skyde efter mig. Hvad går der galt hér?

Grafikken er kedelig og intetsigende, og ikke spor "Next Gen". Ofte sidder man med fornemmelsen "min PSOne ku' sgu også godt klare det hér på en god dag". Landskaberne er utroligt flade og kedelige, og man har absolut ingen fornemmelse af hverken fart eller højde, uanset hvor råddent man flyver.

Førnævnte situation, hvor der pludselig popper en række fjentlige skibe op på skærmen, viser iøvrigt også hvor dårligt de har udnyttet PS2'ens grafiske evner: Man ser en destroyer sejlende på havet. Men der er ingen bølger omkring skibet, ingen egentlige features på selve skibet, faktisk kan man næsten TÆLLE de polygoner skibet er lavet af. For pokker, det er en cut-scene, smid da noget lækker grafik på så jeg i det mindste siger "naaaaaj" før de begynder at laver huller i min flyver.

En anden pudsig ting er, at Top Gun ikke kan hitte ud af et bredformat TV! Ihvertfald ville dén demo jeg har testet ikke tilpasse proportionerne i spillet til 16:9 format, hvilket resulterer i nogen noget underlige effekter når man lader flyvet rulle om sin egen akse. Eksempelvis ændrer bjerge form når man ruller!!!

Måske burde jeg lige tilføje, at reklame-firmaet som har stået for dén brochure jeg fik med spillet, ganske umuligt kan ha' prøvet spillet. Jeg leder ihvertfald stadigvæk efter "... amazing low-level detail and realism that no game can ever match!". De påstår sågar, at Top Gun "... is the game to show off the graphical potential of the PlayStation 2".

Lyd-siden er hvad man kunne forvente, og absolut ikke mere: "Enemy helicopters approaching", og andre advarsler sagt med den kendte amerikanske speaker-stemme bliver næsten grinagtigt til sidst, og lydene affyrede våben eller eksplosioner er heller ikke rigtigt noget at skrive hjem om.

Heldigvis er baggrundsmusikken tilpas "baggrundsagtig" til at den ikke rigtigt går én på nerverne. Måske fordi man har travlt med at sidde og brokke sig over alt det andet hø i spillet?

Top Gun: Combat Zones er endnu et klart eksempel på at Sonys kvalitetskontrol ikke altid er lige kritiske. Spillet er helt klart lavet henblik på at score nogen dollars på et fancy cover til spillet, og et navn som de fleste drenge sikkert kan nikke genkendende til.

Måske er der en lille chance for at dine små-brødre ser et lys i Top Gun, men så er spillet næsten garanteret for svært til at det kan holde interessen fangen mere end 20 minutter.

Så Top Gun: Combat Zones er IKKE anbefalet, ikke engang som en leje-titel.