Sydney 2000

Så er der OL i Sydney, og mægtige EIDOS var tidligt ude med at skaffe sig licensen til at producere spil baseret på det show. At der desværre er kommet lidt af en stinker ud af det, kan man jo undre sig lidt over. Jeg mener de officelle Olympiske Lege dukker jo ikke lige op ud af det blå vel, og dicipinerne kan heller ikke komme som den helt store overraskelse.

For at begrænse sig lidt, har man i spillet valgt hovedsageligt at tage atlatik sportsgrene med. Så selvom der konkurreres i alt fra bordtennis til pælesidning (ja ok) i det virkeligt liv - så er kun ganske lidt nået til TV skærmen. Der er 16 forskellige dicipliner: 100 meter, 100 meter hækkeløb, højdespring, spydkast, hammerkast, tre-spring, lerdue skydning, 100 meter svømning, vægtløftning, cykling og kajak slalom + et par mere jeg ikke kan huske i skrivende stund. Det er uden diskution en smule skrabet, og hvordan man kan få sig selv til at undlade 40 kilometer marathonløb forstår jeg ikke. Sydney 2000 er nemlig et button-bashing spil, og skal det være skal det være. Jeg vil opleve krampe, udmatning og se blodet sprøjte fra mine fingre, mens jeg med et skævt smil i hovedet forhåbentligt kan se mine kammerater lide endnu mere.

Om man er til disse button-bashing spil er en smagssag, men dybde er ikke ligefrem deres største force. De er sjove et par timer ad gangen sammen med venner, og som et hvert andet multi-player spil kan man hive det frem igen og igen. Men EIDOS har gjort et forsøg på også at gøre det interessant for single spillere, men efter min mening uden ret meget held. I single-player skal man træne et hold at atleter op til at kunne klare sig i Olympisk konkurrence. Man starter med at blive stillet en ret så

slatten atlet til rådighed, men vi skal lære ham skal vi. Og langsomt bygger man sin atlet op ved at gennemgå træningsprogrammer, deltage i testløb og generelt slide lidt mere på ham. Spille stilen er dog nøjagtig den samme, hvilket betyder at man ganske alene sidder og basker løs på knapperne - og helt ærligt, hvem fand.... gider dog det. Nej, man skal se sine kammerater sidde og have storkrise før det er sjovt, eller ja man kan da også sætte sig foran et spejl og se på sine egne anstrengelser, men det er ligesom ikke det samme vel...

Sydney 2000 klarer sig ganske pænt igennem de fleste dicipliner, og de er sjove at spille (som altid). Men en diciplin som udspring fra vippe kikser 400%. Den diciplin er så hovedløst udført at jeg rent faktisk kiksede den de første mange gange. Efter udspring fra vippen skal man kun trykke en knap 1 eller 2 gange på vej ned inden man rammer vandet. Det skal ske når man passerer nogle røde streger.. daaaah, nej vi er ikke babyer... Derudover er kajakslalom roning den eneste disciplin sammen med lerdueskydning som kræver andet en button-bashing.

Sydney 2000 er pakket meget pænt ind med intro, behagelige og overskuelige menuer, men in-game grafikken er kun smækket sammen for at kunne vise gameplayet. Det er død uinteressant og udetaljeret. Animeringen på atleterne er ok, men de ligner æblegrød, har ingen personlighed, og er man flere spillere kan man have atleter der er bygget på samme model, blot med andet tøj på. Det er for kikset, og hvad gik der galt med vægtløfternes svansede sejrsdanse?

Jeg ved ikke hvor meget mere der er at sige.. Der er ingen store overraskelser i Sydney 2000, det spiller, vi løber og svømmer, det er årets OL spil... Jubiiii...