V-Rally 3

V-Rally er en serie som har printet sig godt ind i hukommelsen hos de fleste. Det første spil i serien kom som lyn fra en skyklar himmel og var på trods af stortset ingen konkurrence helt suveræn. V-Rally 1 står i min hukommelse som et af de bedste bilspil jeg nogensinde har spillet, og hverken 2'eren eller den helt nye 3'er har kunnet leve op til mine forventninger. Det sagt, er dog ikke ensbetydende med de ikke er gode.

V-Rally 3 redder denne gang flotte karakterer hjem på at have charme, lidt humor og bare virke lækkert indbydende. Og måske det får udviklerne til at krumme tæer, når jeg vælger at omtale deres rå fuldblodsracer som "et sødt lille rallyspil".

Det første du skal gøre i V-Rally er at oprette dig en driver. Du skal vælge navn, et ansigt og afstamning - men bemærk - ikke vælge bil. Og her skal lige nævnes at V-Rally 3 kræver hele latterlige 2mb af dit 8mb memorycard for at gennem din driver, og det er en nødvendighed. Efter man lige har ryddet sit memorycard, starter vi helt forfra, og ender i V-Rally mode ved sit hjemlige skrivebord med scrapbog, udsigt til lænestolen og sin trofaste PC. Fint med det, vi går direkte til race, men erfarer hurtigt at vi ikke er tilknyttet noget rally team endnu, og man anbefales at checke sine emails. På PC'en ligger et halvt snes emails, lidt nyhedsbreve fra eurosport, rallynews, men også tilbud om testkørsler fra tre forskellige teams. Man er altså ikke proff endnu, så tilbudene kommer fra mere eller mindre nystartede teams, med lav kassebeholdning og knap så mange titler at bryste sig med. En testkørsel går ud på at drøne en bane igennem på forudbestemt tid, og klarer du prøven bliver man tilbudt en kontrakt. Alle tilbud kom fra bilproducenter i 1.6L klassen, og jeg endte i en fin blå VW Polo (tunet til ukendelighed) som skulle være med i rally championshippet for første gang. Forventninger til mig var derfor små - og selv med en ringe første sæsson, blev jeg tilbudt at få fornyet kontrakten. Andre teams havde i mellemtiden fået øjnene op for mig og min kørsel, og bombarderede mig med emails (1 stk.) - men med tro på at jeg kunne føre VW til sejr i næste sæsson, satte jeg mig atter ned i den blå Polo. I tredje sæsson, med et noget stærkere VW team der havde kastet flere penge i til tuning og forbedringer førte jeg dem til absolut sejr. Nu stormede tilbudene ind, og de større producenter med 2.0L vogne begyndte også at vise interesse.

Dejlig dejlig opbygning, der gør at uanset om du taber eller vinder, så er du altid igang. Skulle du køre som en brækket arm, og slutte sæssonnen som nummer sidst, ja ok.. så har du et par kedelige sider til scrapbogen, men en ny email venter sikkert og intet har været spildt. Erfaring er også en god ting.. Og vinder du, tjaa.. så får du tilbud fra producenter med stærkere og mere voldsomme biler - og selvom toppen af poppen jo er at føre en 2.0L bil til sejr, er det jo ikke sikkert det er sket i lige din yndlingsvogn vel? Masser af udfordring, og lysten til at gøre sig fortjent til at sidde i den vogn man nu sidder i, er stor. Det er lavet så enkelt, og pc/email systemet er primitivt, men mærkeligt nok fungerer det og er et godt element til hvad der ellers kunne have været et helt almindeligt rallyspil.

I 1.6L klassen kører man et championship løbende gennem 4 forskellige lande med ca. 5 løb/strækninger i hver. For hvert andet løb er der mulighed for værksted, så man kan få repareret sin bil - og det bliver og er absolut en nødvendighed. I 2.0L klassen kører man gennem 6 forskellige lande, som bliver til ca. 30 løb/strækninger før championshippet er ovre. Hele damage/repair delen i V-Rally 3 er

langt større end i de to forgængere, og det har meget vigtig betydning at man passer på sin bil. Du kan være så uheldig at totalskade din bil i første løb, og derefter skulle snøvle dig igennem løb 2 uden bremser, en gearkasse der ikke når længere end 2. gear, og det i en bil der ligner noget du har fundet på lossepladsen. Når bilen skal repareres måles skadernes omfang i minutter, man har 30 minutter at gøre godt med. Mange gange langt fra nok, og en lille lækker detalje er at minutterne tæller ned mens man bestemmer sig. Så mens du bestemmer dig for om du skal rette buler ud til 6 minutter, eller fikse bremser for 7 minutter - kan du inden du vælger have spildt en 2-3 minutter og ikke have råd/tid til nogen af delene..

Bilerne føles atter lette, men har til sammenlignings med V-Rally 2's helium biler fået en 2-300kgs blykolds i bagagerummet. Det er en forbedring, men bilfysik er ikke spillets stærke side. Særligt i den hurtige 2.0L klasse bliver bilerne svære at holde på vejen, der mangler tyngde i dem og man bliver virkeligt udfordret. Men det meste i V-Rally er godt gennemført, og "skavankerne" mærker man derfor ikke som fejl - men bare en understregning af at det er V-Rally man spiller - og det bliver nok ikke/aldrig anderledes.

Grafisk er spillet en fryd for øjet, landskabet er nyyyyyydeligt siger jeg dig, og bilerne er flot modelleret med mange detaljer. Det er måske lidt for poleret, og virker ikke vådt, beskidt og råt nok. Banerne er måske hvad man kan kalde lidt for "designede" i hvert fald føler man at grafikken og den grafiske engine er meget låst og kompromier må være indgået. Der er for det første ingen splitscreen i dette spil, stort setback set i forhold til V-Rally 2 der tilbyd helt op til 4 spillere på samme tid, og der er ingen ægte natbaner! Du hørte rigtigt, vi vil sku ikke bare køre i måneskin og skumring, vi vil køre i bælgmørke, kun med vores forlygter at ty til - og vi vil være på skideren når man knalder dem i næste sving. Meget skuffende, og der er ikke skiftende vejr heller. Det vil sige, der bliver ikke lagt forskellige temaer over de enkelte baner. En solskins bane i Frankrig er for evig og altid solskin, man kan ikke køre den i mørke, man kan ikke køre den i regnvejr, man kan ikke køre den i tåget vejr. Men med 30 meget flot designede baner kan man vel næsten ikke brokke sig eller? Jo jo jo jo...

Lydsiden er lidt en blandet fornøjelse, for ligesom sidste gang har man allieret sig med symaskine fabrikanten Singer. Derfor finder vi VW Polo's vogn lydende som en Singer 3722, Hyundai som Singer Rumina 3400 og Mitsubishi som intet mindre end Singers topmodel XL-5000. Det måske knap så godt, men tilgengæld er det tydeligt at høre at Mitsubishi kører med en fuldautomatisk trådning og spoling samt trådafskæring og knæløft, mens VW Polo allerhøjst kun har justerbar nåleposition og snap-on trykfødder på programmet.
Sådan rent teknisk er V-Rally 3 flot og solidt programmeret. Grafik og framerate stabil, gode omgivelser man ikke hænger fast i, og er lette at komme ud af. Der er tilpas frit ved siden af vejen, og man rammer ikke usynlige klodser og kan køre igennem mindre buske m.m. Det er svært at finde ting og sager man kan placere under kategoerien fejl, og de færreste vil gøre et dårligt køb i V-Rally.

Alt i alt altså er godt spil. Men vi taler altså her om en 3'er i en serie, og man føler ligesom ikke der er taget nogle større skridt andet end på det grafiske. Jo, den nye V-Rally Mode har gjort spillet hyggeligt og lidt anderledes, men hvorfor er ting som splitscreen, gode natbaner og ikke grafisk låste baner blevet ofret? .... for ingenting?