Vandal Hearts II

Endnu et strategi / RPG hit fra Konami ??

Efter at have spillet og nydt Suikoden 2, også fra Konami. Kom efterfølgeren til Vandal Hearts endelig.
Etteren der kom for en 4 års tid siden var mit første bekendtskab med RPG/strategi spil, jeg havde indtil da undgået den slags titler. Vandal Hearts blev først lejet i den lokale spil butik, blev så genlejet og til sidst måtte jeg bryde sammen og købe en af de bedre spil jeg er stødt på i denne genre.

Vandal Hearts holder sig i stil med etteren til sprites og anden "gammeldags" grafisk opbygning. Det betyder dog ikke at man skal gå uden om denne titel, da det meget lig med Suikoden er ganske acceptabelt.

Det sædvanlige plot venskab, krig og kærlighed

Vandal Hearts omhandler en lille knøs (man bestemmer selv navnet), I starten følger man ham og hans venner i en lille introduktion i spillet. Spillet er den slags tekstspil hvor man ikke styrer særligt meget, men går gennem spillet efter en fastlagt rute. Introduktionen giver en god opstart og baggrundsviden til de personer som vi skal følge gennem resten af historien og tager en times tid eller sådan noget lignende at komme igennem.

Herefter begynder den endelige historie om venskab, bedrag, krig og kærlighed. Det foregår omkring riddertiden og du ser ud til at være den eneste der kæmper for det retfærdige og skal frelse den almene indbyggere fra diktatur og udnyttelse af de styrende folk i landet Natra.

Spillet er ændret noget siden etteren, man skal ikke længere ligge sig fast på hvilken udvikling ens mænd i sin trup skal være. Før skulle man bestemme om det skulle være en troldmand, kriger, sværdmand, healer eller noget andet. Nu kan man frit mellem kampene skifte udrustning og egenskaber for de forskellige hvilket giver en større frihed. Din trup af mennesker variere fra 4 til 9-10 stykker. Så der er rigeligt at holde styr på.

Historien bestemmer hvilke kampe man skal igennem. På et slags worldmap snor en lang linie sig med forskellige steder hvor kampene skal foregå. I disse kampe skal man slås mod et bredt udvalg af monstre, soldater, troldmænd m.m.
Derudover møder man flere gange i spillet diverse overhoveder fra de regimer der ønsker at overtage magten i landet.

Banerne er meget forskelligt opbygget med højdedrag, slotte, huse, broer og vandløb. Disse skal udnyttes efter bedste formåen da angrebet man foretager variere meget i kraft og succes alt efter om man angriber en fjende bagfra, fra siden eller hvis man er placeret højere oppe end fjenden. Bueskytter gør f.eks. langt større skade og kan skyde længere hvis man får placeret dem på taget af et hus end hvis de stod nede på jorden.

Nyt kampsystem kan desværre ikke redde helheden

Kampsystemet er også ændret fra at være træk-baseret til at være simultant. Altså når man rykker en af sine folk rundt på banen, vælger computeren samtidig at bevæge en af sine soldater. Det giver lidt mere taktik at skulle udregne og er med til at styrke gameplay fra etteren.

Til gengæld er missionerne meget ens, hvor etteren havde held med at variere. Man skal i 90% af kampene sørge for at ens helt (hovedpersonen) ikke dør i kampen. De andre er bare bønder man kan "ofre" i kampens hede, da de ikke rigtig dør, men bare udgår af kampen indtil du har sejret eller skal begynde forfra.

I den oprindelige Vandal Hearts er der flere forskellige opgaver, endda nogle puzzles undervejs i spillets missioner og er faktisk rigtig gode. Her i toeren sker det 4-5 gange at missionerne er noget andet end at man "bare" ikke selv må dø.

Der er et meget stort udvalg af våben og forskellig udrustning. Og til de forskellige våben kan man knytte magiske spells. Et våben eller skjold starter med et magisk angreb som der åbnes for efter man har kæmpet lidt med det. Men bagefter kan man købe et nyt og bedre våben og overføre det magiske angreb til dette så man har to. Op til 6 forskellige angreb kan således på visse våben knyttes til et bestemt.

Spiller jeg på en NES, Gameboy eller er det Playstation. . .

Grafisk er der som nævnt ikke det vilde at råbe hurra for, det er da okay og flere baner er ganske godt bygget op. Men der er også flere gange man sidder og overvejer om det er 8 eller 16 bit og ikke 32. Som det store hele vil jeg sige at det er en kombination af noget acceptabelt iblandet noget til tider rærligt. Men grunden til at det næsten kan slippe afsted med dette er måske at det er et RPG der er meget baseret på taktik fremfor det grafiske.

Lyden i spillet er også kun lige acceptabel. Selve effekterne er meget ens lige meget hvem eller med hvad der kæmpes. Og musikken er kun varieret meget lidt og kan hurtigt blive irriterende at skulle lytte til.

En skuffelse som dog ikke er direkte dårlig, stadig værd at spille

Vandal Hearts 2 var virkelig et spil jeg havde set frem til. Men jeg må sige at jeg er blevet lidt skuffet, når jeg tænker tilbage til oplevelserne med det oprindelige spil. Der mangler gameplay i spillet da det hurtigt bliver en repetativt omgang kamp/taktik uden nogle større udfordringer. Men samtidig er det på en underlig måde krøbet ind under huden og jeg blev nødt til at spille det færdigt inden jeg kunne gå ordentlig i gang med noget nyt. Så et eller andet har det altså at byde på. Det er desværre bare svært at sige nøjagtig hvad det er.

Jeg vil anbefale at leje det før du begynder at smide penge efter det i den lokale spilbutik.