X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Hidden & Dangerous


For lidt over et år siden udkom spillet Hidden & Dangerous på PC, hvorefter det blev Dreamcast ejernes tur til at opleve det fede spil. Nu er turen kommet til PlayStation ejerne, men kan spillet forbedre sig i forhold til den ikke så vellykkede Dreamcast version? Svaret er både ja og nej.

Gameplay

Hidden & Dangerous er et stealthspil i sin bedste klasse, som spil såsom Metal Gear Solid og Tenchu. For at fuldføre missionerne kræves der snilde og intelligens fra spilleren. Så hvis man trænger til afveksling fra "slå-hjernen-fra" spil som Quake III og Half-life, er Hidden & Dangerous en god ide at prøve.
Før hver mission får man en kort og præcis briefing over, hvad ens objektiver er. Herefter skal man danne sit eget hold af soldater. Man kan vælge imellem en række marines, som hver især har deres speciale. Det er blandt andet her, at vigtighed af briefingen kommer til udtryk. Et forkert sammensat team kan være grunden til at missionen slår fejl. Efter at have sammensat sit hold kan man udstyre sine soldater med det rigtige udstyr, eller lade computeren gøre det.

Som læseren nok har bemærket tidligere i anmeldelsen, er et af kodeordenen for Hidden & Dangerous realisme. Hvis man bliver ramt af et par skud er man færdig som popsanger. Et enkelt velplaceret skud i panden kan også gøre en ende på ens karriere. Derfor skal man i de mange spændende missioner være ekstremt forsigtig med, hvad man foretager sig. Et par skud
i luften kan tiltrække adskillige fjender som alle har kløe i pegefingrene. Gameplayet går således ud på at snige sig ind på fjenden før de opdager dig. Dette er en absolut nødvendighed for succes. Dette er helt præcis, hvad der trækker Hidden & Dangerous' ud af mængden af de spil man ser til daglig.

Grafik

Grafikken i Hidden & Dangerous er ikke banebrydende set i forhold til andre PlayStation spil. De forskellige textures er i en forholdsvis lav opløsning, og der optræder flere gange problemer med frameraten - simpelthen fordi den lille grå ikke kan klare opgaven. Der er som i Dreamcast versionen stadig problemer med hit-detectionen. Dette vil sige at man i visse situationer kan komme ud for at sidde fast forskellige steder i miljøet.

Lyd

Lydmæssigt fungerer Hidden & Dangerous udmærket. In-game lydende er realistiske (der er brugt rigtige samples fra de faktiske geværmodeller der bruges heri) og optrådte ikke som irritation i nogen tilfælde. Musikken er holdt i den klassiske stil med orkester og hele bondefangeriet. Denne del af lyden tilføjger en tyk cinematisk stil til spillet, som jeg absolut var imponeret over.

Konklusion

Alt i alt er Hidden & Dangerous et spil du absolut burde overveje at købe, hvis du stadig kan holde ud til PlayStation's grafikkapacitet og loadetider. Der er stadig en række fejl i spillet, som egentlig burde havde været rettet efter den massive kritik af Dreamcast versionen.

Hidden & Dangerous (EU)
Anmelders vurdering
69%

Hidden & Dangerous   © Take-Two Interactive 2001   (PC)    1/1