X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Quake III: Revolution


Daaaaaamn... daamn... damn... Jeg er imponeret.. Har set meget frem til dette spil, og ville have været tilfreds hvis bare gameplayet var sluppet igennem, og grafikken var acceptabel. Men Quake III Revolution er simpelthen suverænt, og mere perfekt end man overhovedet havde turde håbe på. Dette er en af de absolut flotteste, mest gennemførte PlayStation2 udgivelser indtil nu, og denne "konvertering" bør ikke bare suse stille forbi.

At spillet er et "Quake" spil taler jo ligesom for kvaliteten. ID Software kan bare det pjank der, og har siden deres første Doom spil været blandt de førende i denne genre. De seneste Quake udgivelser, Quake III Arena og Quake III Team Arena har været spil direkte rettet mod netværk/online spil, og Quake III Revolution til PS2 er en sammensmeltning af disse to titler. Quake III Team Arena er et helt nyt spil også på PC, derfor syntes jeg det er ekstremt flot at vi både får våben og baner fra denne helt nye udgivelse. Det beviser at man virkeligt har taget denne titel seriøst og ikke bare hurtigt har ville smække den på markedet.

Ligesom med Unreal Tournament betyder det at Single Player delen er uden egentligt Story Mode. Det er Arena baserede kampe, dig mod computerstyrede spillere på dertil indrettede baner. For at give spillet lidt ekstra har man valgt at tildele de forskellige karakterer man kan vælge styrker og svagheder. Ved at spille i 1-player opbygger man så yderligere sin person så han kommer til at løbe hurtigere, sigte bedre, have større udholdenhed og kan opsamle/holde mere energi. Samme person kan man også loade ind og vælge at bruge i multi-player kampe. Hele profil systemet fungerer fremragende, men det kommer jeg tilbage til.

Single Player mode som kaldes Campaign består af en række forskellige gamemodes. Hovedsageligt er det deathmatch kampe hvor et vis antal fjender skal fragges hurtigst muligt. Så er der almindeligt Capture The Flag, men også den helt nye Elimination hvor man er udstyret med et antal liv - og er de væk er kampen bare slut. Så lærer man sku ikke bare at rende rundt som psykopat. Single Player er på alle måder en fornøjelse, kontrollen er suveræn, lydene og stemningen er suveræn, grafikken sparker bare 4xnumse og leveldesignet er intet mindre end genialt. Klassiske Quake III Arena baner er med, helt nye Team Arena baner er der, samt et par specielt designede PS2 baner. Og det er i flottere og mere glidende grafik end jeg nogensinde har oplevet det på en PC. Ikke noget harddisk swap her med et par millisekunders hold/slowdown tilfølge. Knaldskarp grafik på en TV skærm med 60fps som bare rykker og ikke det mindste anti-aliasing problem at skimte nogen steder.

Hey, du har en bugger i næsen..

Kontrollen i Quake III Revolution er suveræn, men det kræver nogle timers spil før man er helt med. Quake III Revolution er et lynhurtigt spil, endnu hurtigere end TimeSplitters og Unreal Tournament. Og her er ingen kære mor, her sigter man nøjagtigt hvor man sigter - der er ingen hjælp at hente. Det kan være lidt hårdt til at starte med, for det er ganske enkelt svært at ramme fjenderne. Det er det ski også med tastatur og mus de første mange timer på PC, men man kan lære det - og man kan også mestre det. Bullfrog som har konverteret spillet har tilføjet en ny lækker zoom funktion ala den i StarWars Starfighter som har fået så meget ros . Den er ikke til så meget nytte de første 10 timer man spiller det, for man bliver ganske enkelt smasket mens man står og zoomer, sigter - og glemmer at bevæge sig. Men efter mange timers spil finder man ud af hvilke våben den er velegnet til, og det er særligt de hurtige. Zoom funktionen viser sig at være et genialt element når man mestrer den.
35 splitscreen baner

Quake III Revolution kan ikke I.Linkes, men tilgengæld leverer Bullfrog en 2 og 4-player splitscreen som på ingen måder skuffer. Samtlige af de 35 baner kan spilles i splitscreen, og det er stortset uden grafiske tab - nej, det er uden grafiske tab. Først i en 4-player splitscreen begynder man at benytte "simple items" til at illustrere våben, ammunition, health m.m. - altså simple farvede ikoner istedet for 3D objekter. Her kan Unreal Tournament og tidligere Quake udgaver f.eks. til Dreamcast altså godt gå hjem og lægge sig. Det er så suverænt. Der forekommer heller ikke slowdown i splitscreen, men tilgengæld kan man opleve ganske små pauser af milisekunders varrighed. Det er heldigvis ikke så ofte, men tilgengæld har jeg fået spillet til at gå ned hele 2 gange. Det fryser ganske enkelt, og der er ikke andet for end at resette. Det må selvfølgelig ikke kunne ske, men det kan det.. ;-(.

Man har i splitscreen en række valgmuligheder; almindelig deathmatch, capture the flag, single weapon deathmatch og mange flere. Forskellige baner hører til de forskellige gamemodes, og det syntes jeg er pisse ærgerligt. Jeg så gerne at man kunne spille alle 35 baner i almindelig deathmatch, og jeg håber det er et spørgsmål om at spille/vinde muligheden åben, eller måske fixe det med en kommende snydekode.

Arena League

Bullfrog har også tilføjet et meget lækkert score system som de kalder Arena League. Her sammenlignes de forskellige spillere mellem hinanden. Opretter man en campaign figur, og bruger samme profil hver gang, logges antal deaths, frags, spil m.m. på karakteren fra multi-player kampene. Flere profiler kan sagtens ligge på samme memorycard, men har nogle spillere deres eget memorycard med kan også disse profiler hentes. Listen er en form for hi-score liste som udregner en gennemsnitlig score på grundlag af antal drab, antal vundne kampe, antal dødsfald m.m. - og det er en super interessant liste man får... Denne liste har den virkning at man spiller langt mere taktisk under spillet, og derved får langt federe kampe. For det kan jo godt være man vinder en kamp ved at lave 20 frags, men har man rendt hovedløst rundt og er samtidig selv død 40 gange i kampen - ja så ser statistikken altså ikke for fed ud vel. Og efter en to-trehundrede kampe skal der eddermame mange gode kampe til for at rykke på den gennemsnitlige score.

Som jeg var lidt inde på i min Unreal Tournament anmeldelse syntes jeg det er ærgerligt at der ikke er secondary fire muligheder på våbene i Quake. På mange baner er det også begrænset hvilke typer af våben man har valgt at ligge på, og det er ærgerligt. Den hele nye superfede ChainGun og NailGun er jeg faktisk ikke stødt på så ofte. Jeg syntes man løber for meget rundt med de samme våben, og det syntes jeg nok er Quake III Revolution's største svaghed. Men spiller jeg Quake?.. ohh boy, det har en betydning på 0,002%, men ville lige nævne det ;-).

Banerne er jo nærmest arkitekturiske mesterværker, med masser af variation. Både grafisk og rent opbygningsmæssigt. Den grafiske stil i TimeSplitters, Unreal Tournament og Quake III Revolution er meget langt fra hinanden, og det er fedt. De spiller grundlæggende meget ens, og alligevel forskelligt - de er alle af meget høj kvalitet. Men Quake III Revolution er altså den titel som skal løbe med sejren for det tekniske. Det er virkeligt flot udført, og er det af de tre spil som virker nyest...

Nu er det bare en ting du skal gøre... Køb, køb, køb....

Quake III: Revolution (EU)
Anmelders vurdering
6/6

Quake III: Revolution   © EA 2001   (PS2)    1/3 Quake III: Revolution   © EA 2001   (PS2)    2/3 Quake III: Revolution   © EA 2001   (PS2)    3/3