X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

NBA Live 2002


Blankpolerede parketgulve, piger i korte nederdele og frække toppe, et væld af tilskuere - nej det er ikke OL i Standard dans. Dette er to meter høje mænd med fødder, der bestemt ikke egner sig til dans. Det jeg prøver at fortælle, er at NBA Live 2002 nu også er kommet til X-Box, noget man nok kunne havde forudset. Men er det pengene værd, skal man hellere købe NBA 2002 Live til X-Box og en pris på 599 kr., end til Playstation 2 for 499 kr. eller Pc til 349 kr. Er X-Box versionen så meget bedre, at den skal koste en reel time løn ekstra ? Det vil jeg prøve at fortælle, stykke for stykke.

Let og elefant

Noget, der altid har fascineret mig ved disse kæmpe mænd, er deres talent for smidige bevægelser og elegante spring. Det er for mig fantastisk at se en basketballkamp, ikke fordi jeg finder spillet særligt spændende - men den taktiske side, og den måde at disse spillere kan bevæge sig på, imens de kyler en orange boldt rundt. Hvis det lykkes for spilproducenten at rykke det fra virkeligheden ned på min X-Box, så rejser jeg mig i et stående bifald.

Gameplay

Der er de samme gamle muligheder, dem vil der nok aldrig blive ændret på. Man kan enten spille en hurtig kamp, sæson eller springe direkte til slutspillet. Det er her, klart sæsonen der er tiltrækkende. Man kan sideløbende med sæsonen hele tiden ændre på holdets taktik, samt lave sine egne spillere, det sidste er ganske morsomt, da man kan lave et freak, der er 2,5 meter høj. Denne del er dog ikke halvt så god som fx NHL 2002.

Der er en masse indstillings muligheder, sværhedsgraden, kamp længden, hvor lang sæsonen skal være, om der skal være en trade death-line (stop for spillerhandel). Under kampen er der mulighed for at ændre på de forskellige regler, og kameraet kan stilles på fire forskellige vinkler, og man kan Zoome ind og ud som man vil.

Når spillet går i gang nede på banen, vil man ligge mærke til, at grafikken virker meget flydende. Spillet går stærkt, og man skal tage sig sammen for at kunne være med, eller også bliver man nødt til at gå i knæ, og sætte sværhedsgraden ned. Der er mange muligheder for at lave flotte dunk, og geniale 3 points, spillet på banen virker meget realistisk, og den ellers noget udskældte X-Box controller fungerer særligt godt til sådan et spil, som NBA Live 2002. Men, men, men du vil hurtigt opdage, at der er mange småfejl, spillerne kan pludseligt ikke komme forbi hinanden, usynlige mure kan spærre din vej, og computerens AI er noget hæmmet, for eksempel hvis du er foran med ti points, så vil AI'en automatisk begynde at gå efter 3 points, hvilket resulterer i en masse rebounds til dig, og forspringet øges endnu mere. Det er irriterende at vinde over en idiot af en AI.
Efter at have spillet ca. ti kampe bliver det hele også hurtigt alt for meget af det samme. Der er mangel på nytænkning, og det går ud over hele spillet, og får det til at virke lidt tamt, det er fint med muligheden for at ændre eller lave sine egne taktikker, men når det ikke har nogen egentligt indflydelse på kampenes udfald, så er det jo lige meget. Kampene kan dog godt blive udfordrende og AI forbedret, hvis du vel og mærke spiller imod en ven. Der er mulighed for at spille One on One, dette er særligt sjovt, hvis du spiller imod en kammerat, så her bliver der indhentet lidt af det forsømte.

Grafik

Jo den er da pæn, men det er en minimal opdatering i forhold til Playstation 2, ikke nok til at gå ud og købe spillet for 599 kr. Spillet er blevet lidt mere glidende, gulvet lidt mere skinnende, men så heller ikke mere. Animationerne er dog gode, og virker meget realistiske. Der er ligesom NHL 2002 kommet nogle specielle vinkler, så hvis man laver et særligt godt dunk, vil det blive vist igen, i noget de har valgt af kalde Jam Cam. Introen er lidt tam, udviklerne har valgt ikke at bruge film klip, men nogle animationer de selv har klippet og klisteret sammen. Selv om NBA 2002 er ganske pænt og rent, så havde jeg ventet mere.

Lyd

Hvad, inget soundtrack ? Nej jeg har kun hørt en sang igennem hele spillet, og det var til den noget lamme intro. Kommentatoren er ikke direkte irriterende, som man ellers kan risikere, men han siger til gengæld heller ikke noget nødvendigt, det er faktisk bare en masse lige gyldige facts og gentagelser. Lyden fra tilskuerne er derimod i første klasse, sammen med lyde af sko der skrider hen over gulvet, og bolde der bliver driblet, det giver en god stemning under kampene.

Konklusion

Nej NBA Live er ikke 599 kr. værd, eller rettere sagt ikke, hvis du har en PlayStation 2 eller en Pc, der opfylder systemkravene. Jeg vil til enhver tid hellere spare 100 kr. og så nøjes med 10 % grimmere grafik. Det er faktisk ærgerligt for spillet i sig selv er jo godt nok, ja det har et par mangler, men det er det da de fleste, der har. Hvis du ikke har en PS2 eller en PC så vil NBA 2002 være et ok køb, men heller ikke mere.

NBA Live 2002 (EU)
Anmelders vurdering
70%

NBA Live 2002   © EA 2001   (XBX)    1/3 NBA Live 2002   © EA 2001   (XBX)    2/3 NBA Live 2002   © EA 2001   (XBX)    3/3