Escape From Monkey Island

Splitte min bramsejl, om ikke at den glade wannabe pirat Guybrush Threepwood er tilbage i endnu et swashbuckling nyt eventyr, med masser af galimatias og tounge-in-cheek humor. Lucas Arts har været så dristige at smide nummer 4 i rækken af Monkey Island spil over på konsolmarkedet, uden at nogle af de foregående spil har besøgt konsollerne. Men alligevel skal de ikke kølhales af den grund, for selvom man ikke har prøvet de foregående 3 spil, er der masser at nyde i dette spil, selvom det ikke fuldt ud lever op til de første 3.

Historien i spillet går på, at Guybrush, verdens måske mest uheldige og tumpede pirat, og hovedpersonen i spillet, fra sin honeymoon kommer hjem til Melee Island med sin kone Elaine der er guvenør på Melee Island og finder ud af at hun er blevet erklæret død. Udover dette opdager han hurtigt at en skummel australsk rigmand opkøber alle bygninger på øen, og at den sleske politikker Charles L. Charles (nej så kan man ikke blive mere slesket vel?), prøver at snuppe guvenør titlen fra døde og så alligevel ikke døde Elaine. Det kan Guybrush ikke have, og prøver klodset som han er, at rode sig ud af kattepinen, og det resulterer i mange morsomme situationer, der dog ikke skal opremses her, men skal opleves.

Historien i Escape from Monkey Island er god, den er vittig og kommer med en masse gode twist når man mindst venter det. Men alligevel mangler der noget, den er ikke helt på højde med de første 3 spil, men formår alligevel at være god nok til at være årets bud på en adventure titel til PS2 (også nævner vi ikke at vi ikke har set andre i den kategori vel?). Hvorfor spillet ikke helt rammer magien fra især de to første spil er svær at sige, det kan have noget at gøre med problemerne med lyden og grafikken (når vi til senere), men måske også at det tiltider virker lidt brugt, lidt forsøgt og som noget man har set før... der er mangel på innovation. Det er dog ikke helt fair at klandre Escape så meget, for i bund og grund er det egentlig en rigtig rigtig fed historie, der har det problem at den hører til et spil der har 2 mesterværker i bagagen (og en nummer 3 som er en mesterværksbobler). For folk der aldrig har spillet de foregående spil, kan der også være problemer med de referencer der er til tidligere spil, mens det for os der har haft fornøjelse af at prøve de gamle Monkey Island spil blot er en fornøjelse at nikke genkendende til de forskellige hints og referencer der titter frem her og der.

Gameplay

Gameplayet hænger tæt sammen med historien, og selvom gameplayet jo egentlig er det samme pick-up, use with, talk to eller pull/push system fra tidligere, så holder det stadigvæk. Der er blevet ændret på stilen, fra de første 3 spil, da spillet mere ligger op af Lucas Arts' fremragende Grim Fandango med styring, er det dog stadigvæk blot en udvikling fra det gamle SCUMM system fra Monkey Island 1,2 og 3. Anyway det hele hænger intuitivt sammen, rent styringsmæssigt (selvom det tager lidt for meget loade tid at hente sit inventory frem). Puzzlemæssigt, er der ligeså stor variation mellem logik og vanvid som der altid har været. Rent sværhedsgradsmæssigt (liiiidt for tungt ord ikke sandt) er Escape lidt for let. Man kan godt på en weekend gennemføre spillet, uden for mange problemer. Men når det spiller, så spiller det nu stadig smukt!

Grafikken er nu i 3D, endda en opgraderet version fra PC, men jeg mener stadig ikke at den er blevet opgraderet nok. Figurerne holder godt nok den gakkede tegneserie stil fuldt ud, men man føler dog tit at der kun være blevet smidt et par polygoner ekstra på. Dog er baggrundene flotte at se på og de cutscenes der er, er også ganske nydelige at se på. Egentlig er Escape et ganske pænt spil rent visuelt, men man forvent ikke et spil du kan vise frem for at blære dig med din PS2.

Lyden er også et centralt emne når man taler Escape from Monkey Island. Da man jo skal tale meget i spillet for at finde clues til at komme videre. Skuespillerne der har lagt stemmer til gør et rigtig godt job, faktisk et fremragende job. MEN der en "bug" af en art der ødelægger det hele. Tiltider skifter lyden fuldstændig midt i en samtale, det kan pludselig lyde som om pågældende man taler med eller en selv snakker ud igennem en dåse, eller noget der er værre. Det lyder frygteligt rent ud sagt, og jeg ved virkelig ikke hvad der er gået galt her. Tilgengæld er musikken god hele vejen igennem, og passer fint til den sjove stemning der er i flmen. Havde det ikke været for den underlig optagelse af stemmerne havde lyden fået topkarakter, men nej.

Afslutningsvis vil jeg mene at Escape er et godt adventure spil, og er man til den slags (som undertegnede) går man ikke galt i byen, det er sjovt, og fængende... men der er bare for mange fejl til at spillet kommer helt op i toppen. Loade tiderne trækker også ned, og den begrænsede holdbarhed hjælper heller ikke på det. Personligt, har dette spil været meget svært at anmelde, taget i betragtning den arv som Escape har, og de minder man har fra de forrige spil, ser man på spillet med de foregående in mente er nummer 4 en lille skuffelse, men abstraherer man fra det, er det som skrevet et ganske fortræffeligt spil.