Midnight Club: Street Racing

Rockstar scorer kassen, og det kan de takke Angel Studios for. Angel Studios har nemlig udviklet to af Rockstars største successer der siden udgivelsen har blandet sig i TOP 10. Smuggler's Run var det første, og Midnight Club det andet, og det skal vi kigge på nu.

Hva? den der Midnight Club, er du medlem?

Midnight Club er et racerspil der foregår i storbyer, nærmere betegnet New York og London. Det minder en hel del om Tokyo Highway Battle/Tokyo Highway Challenge, hvor man skal cruise rundt i sin øse og opsøge andre fartgale af sin slags og duellere mod dem. Det gælder om at blive medlem af Midnight Club, som er den ultimative klub hvor alle de hårde drenge og de hurtige øser kører. Og det er et hårdt slid når man starter i en gammel ædt taxi der kører fra 0-100 på 20 sekunder. Det gælder derfor om at arbejde sig op i miljøet, og det gør man ganske enkelt ved at duellere mod modstanderne, og vise dem baghjulet, vinde deres biler og respekt.

Hver bane/mission begynder altid med at man smides ned på gaden i sin bil, og skal cruise rundt. Man har et kort, og på kortet er en 3 hvide bevægende prikker. Hver prik er en bandeleder der cruiser rundt i byen for lidt action, med målet (ligesom os) at hæve sin status. En af disse skal man følge efter, for at komme igang med et løb. Hver bandeleder/prik er af forskellig sværhedsgrad, og man bør selvfølgelig starte med den nemmeste, men dette kan man ikke lige umiddelbart se hvem er. Byerne er nemlig gigantisk store, virkeligt store - og somregel kører man efter den bandeleder der er nærmest sig selv. At komme igang med et løb er slet ikke så lige til, ligeså snart man nærmer sig den anden bil, vil det blive opfattet at man vil køre race - men først skal man lige "kvalificere" sig. Sådanne hårde gutter racer jo ikke mod hvem somhelst. Modstanderen/bandeledere begynder derfor at køre, for at se om man kan hænge på. Han/hun får en grøn pil over sin bil, og så gælder det om at følge med ham rundt i byen. Og det er vel at mærke ofte i den forkerte kørselsretning, over gader og stræder i skarpe sving, så det er svært. Bliver afstanden for stor, bliver pilen gul, tilsidst rød - og man må forsøge igen. At få arrangeret et løb, kan derfor snildt være ligeså svært som at vinde et. Man kender nemlig ikke sværhedsgraden af Fætter BR man forsøger at race med, før man har prøvet de andre vel.

Men hænger man på et godt stykke tid, så stoppes øserne, og så skal der races, og lederen henter alle sine homies, en 6-7 stykker. Vinder man nu løbet (man skal altid komme nr. 1), så får man bandelederens personlige mobiltelefon nummer, og kan senere udfordre ham til en one on one duel, og vinde hans bil. Alle løb forgår på den måde at der er spredt et antal checkpoints rundt i byen, samt et mål. Hvilken vej man tager dem i er 100% frit for, og heller ikke modstanderne følges ad. Det er et sjovt element, for nogle gange ligger punkterne nærmest på stribe, andre gange skal tænkeren virkeligt i gang, og den mindste afvigelse uden for den optimale rute kan koste sejren.

Hva, er det 19" lakridser du har på der..?

Man starter som nævnt i New York, og for at gennemføre denne by, og komme videre til London skal man igennem en hel del. Hver af de tre bandeledere skal udfordres 3 gange, så man ialt skal køre 9 løb mod dem og deres homies. Og man kan jo heller ikke smutte til London og dyste mod hårdere drenge uden en ordentlig øse, og hver af de tre ledere har 3 udgaver af deres bil som man også bør vinde. Den kloge kan så regne ud at man for at gennemføre en by komplet skal køre og gennemføre 18 løb. Man kan dog nøjes med mindre, hvis ikke man ønsker at have alle biler med til London.

Og ja, det er bare skiiiide svært - for den eneste placering man kan bruge til noget, er nummer 1. Altid nummer 1, men heldigvis gør det ikke noget at tabe. Man kan hverken miste bil eller penge, og det er godt - for man prøver igen og igen. Midnight Club er et rimeligt svært spil, men lavet på den måde at man altid kan smage sejren - det er altid lige ved og næste, grænsen er meget meget fin. Sagt anderledes, man kan ikke give slip før man har vundet..

Midnight Club er forholdsvis kort, på trods af de mange løb man skal køre. New York virker evig lang, men når man så kommer til London og opdager princippet er præcist det samme, så ved man nøjagtigt hvornår det slutter. London tager også kun den halve tid at gennemføre fordi man er blevet god.

Midnight Club er altså et forholdvist simpelt spil, men det bæres helevejen igennem af hurtige biler, fed styring og fantastiske omgivelser. Både New York og London er opbygget korrekt, og det er en special oplevelse. Det hele er der simpelthen, og har man været der, eller har man spillet f.eks. Metropolis Street Racer på Dreamcast kan man se ligheden. Går vi ned i detaljer og ser på de shops der ligger i gaden, tjaa så kikser det altså, for man kan risikere at se det samme udstillingsvindue 10 gange i samme by, eller mere. Men det ødelægger altså ikke helhedsintrykket af at køre i New York eller London - og det er fedt.

Hva, er det polygon briller du har der?

Grafisk er spillet flot set som helhed. For der er meget grafik på skærmen, leveldesignet er virkeligt flot - og bilerne er flotte og godt modelleret. Hele spillet foregår om natten, og det giver et ret specielt look selvfølgelig men det kan godt være anstrengende for øjnene og det kræver meget koncentration. Der er flotte refleksioner i veje og på bilerne, og regnvejrs effekten er lavet rigtigt godt. Her kan man se regnen i lyset af lygtepæle, det ser rigtigt godt ud.

Når en helt by skal beklædes med grafik, kræver det selvfølgelig en del af maskine og udviklere - og det er såmænd gået meget godt. Opløsningen på de mange tekstures er rimelig høj, og ligesom i Smuggler's Run finder man ikke et eneste objekt som ikke er opbygget i 3D. Her er ingen smarte 2D mappings, både lygtepæle, hegn, mennesker og andre små ting er opbygget af polygoner - og det er altså fedt. Det der flade pladder gider vi bare ikke se på længere..

Angels Studios engine kan klare en del, for frameraten er god, popuppen er minimal med masser af trafik på skærmen.. Syv andre modstandere kan være på skærmen, og vejene er altid vældigt befærdet med andre billister og fodgængere, samt jagtende politi. Politiet spiller desuden kun en meget lille rolle i Midnight Club. Der er få af dem, og de er nemme at narre og undgå.

Hele spillet er utroligt arkade agtigt, og meget lidt realistisk. Bilerne man kører i har tyngde som en tankvogn og flipper de andre billister rundt som vejede de 100 kg. Håndbremsen er et vigtigt element i alle sving, og bilerne skrider meget - rigtigt meget.. Ikke så realistisk, men sjovt - og er bare måden man har valgt at lave det på. Overrasket bliver man da også når en bane pludseligt via et flyvehop sender en på toppen af en skyskraber, og man herfra kan hoppe sig fra bygning til bygning, for tilsidst at tage et hop der sender en tværs i gennem ruderne på en bygning.... Jo, pænt urealistisk, og byerne er fyldt med vilde shortcuts som nok ikke findes i det virkeligt New York og London. Midnight Club er en vild blanding af Driver, Auto Destruct, Tokyo Highway Battle og San Francisco Rush mere præcist, ja.. det fandt jeg lige ud af nu..

Hva, tror du det er mit flag det der?

Midnight Club kan spilles i splitscreen for 2 players, og det er hele spillets pris værd i sig selv. Splitscreen kører virkeligt godt, og der er en række forskellige gamemodes at vælge imellem såsom capture the flag - som også klart er den sjoveste. Her gælder det om at opsamle et flag som dumper ned på banen, og ligeså snart man har flaget skal det køres til destinationen. Men det er man jo to om, og her i er det sjove selvfølgelig. Det er de enorme byer der skaber en kanon effekt når man jagter ned gennem gaderne, eller f.eks. ender på hver sin side af Thempsen floden og udfordrer hinanden til at køre først.. Super coool.. Spiller du med vennerne? invester dine penge i Midnight Club.

Hva, den der Midnight Club du?

Midnight Club er alle sine penge værd, og jeg kan slet ikke forestille mig man bliver skuffet over sit køb. Det er lidt trægt i starten da bilerne ikke kører så hurtigt, og farten ikke er så høj. Men giv det en 2-3 timer, og der kommer smæk på. Det er måske det hurtigste bilspil jeg nogensinde har prøvet, farten nærmer sig Ridge Racer på de aller sværeste baner - men her kan den mindste ukontrollerede bevægelse på analog pinden i regnvejr få bilen til at skride - og så er det lige den detalje at 80% af alle svingene er 90 graders gadehjørne sving.. yeah baby...

Midnight Club og Smuggler's Run minder faktisk en del om hinanden. De styrer meget forskelligt, men de er lige simple og enkle, Midnight Club dog noget mere svært - men ellers lige fejlfrie og gennemførte.

Smuggler's Run er stadig mit favorit spil af de to, og det er det bedste af de to efter min mening. Men Midnight Club er fantastisk og laaangt bedre i 2-player mode, derfor får det halet sig op på så god en karakter..