Maximo

Alt for mange nørder som mig husker udemærket "Ghosts & Goblins" fra tidernes morgen. Ja, vi snakker ganske rigtigt om en meget fængende klassikker med en lille heltemodig ridder der rendte rundt og slog skeletter og andre væsener fra underverdenen ned, til tider sågar kun iført hans underbukser.

Det er netop dette arkadehit, som Capcom nu har ført ind i det 21. århundrede, og som så mange andre revivals er det naturligvis i sprudlende farverig 3D og ikke længere den typiske "side-scroller".

Historien er rimeligt underordnet, pointen med spillet er blot at hakke sig vej igennem banerne uden at få for mange hak selv, men hér kommer alligevel et kort resumé. Vores helt, Maximo, får kidnappet hans kæreste af den onde Achille, som rejser en hær af "undead" ("udøde", i mangel af bedre dansk oversættelse?). Selvfølgelige kommer Maximo hende til undsætning, og pudsigt nok får han hjælp af selveste Døden i hans korstog. Ja, Manden med Leen er ikke tilfreds med måden tingene udvikler sig på, han er godt træt af Achilles som render af med alle hans sjæle. Derfor han laver en aftale med Maximo, så hvis Maximo dør, genopliver Døden ham - dog kun et begrænset antal gange, naturligvis.

Så har vi fået slået banaliteterne fast, ovenstående indledning er iøvrigt ret lækkert animeret og ganske morsom.

Gameplay-mæssigt ligger Maximo ret tæt op ad spil som Jak & Daxter, Crash Bandicoot og alle de andre titler i samme genre. Dog ligger det primære fokus på "hack 'n' slash" fremfor at løse puzzles. Publikummet må dermed betegnes som de lidt yngre spillere, som sikkert ikke har de store spekulationer med at lave en pagt med Døden, og derefter gå amok med et overdimensioneret sværd. Forældrene er såmen nok også med på denne idé, for det hele er pakket rigtigt dejligt ind i et simpelt gameplay og nuttet grafik med friske og lyse farver.

Netop gameplayet er iøvrigt dén del af Maximo, som gør at den er meget anderledes at spille end f.eks. Jak & Daxter, som jeg har været så heldig at få lov til at anmelde. For ganske som på de gamle arkademaskiner, hvor man smed den ene krone efter den anden i, så er Maximo bestemt ikke nem at gennemføre i første hug! Døden kræver også mønter, Death Koins, hver gang du mister alle dine liv, og vil ha' en chance for at starte igen hvor du var kommet til. Og somom det ikke var nok, så kræver han også flere efterhånden som du kommer tilbage gentagne gange. Heldigvis er det muligt at samle Death Koins op undervejs, men til sidst løber man tør, og spillet er slut. Helt slut. Det er noget af en omvæltning fra J&D hvor man praktisk talt fik alle de forsøg man ville ha', og denne måde at adminstrere liv på stemmer måske fint overens med arkadespil fra "dengang i 80erne",men jeg syns bare ikke det holder i et spil anno 2002.

Faktisk har jeg lidt mistænkt udviklerne for at lave denne finte for at dække over noget andet, som desværre også plager mange af titlerne i denne genre: Holdbarhed. Uden den fordømte og utilgivende måde at tvinge spilleren til at starte forfra, så var der ikke særligt mange timers underholdning i Maximo.

Kombineret med en ligeså restriktiv save-politik, havner man rigtigt tit en situation, hvor man siger "Okay, forfra, og DENNE GANG tager jeg mig fandme sammen". Alle fejl tæller, og småting og uheld kommer til at koste dyrt i den anden ende, når man nærmer sig slutningen og har brug for alle de chancer man kan få.

Men det er faktisk ikke kun en skidt detalje, og når man har vænnet sig til det, er Maximo faktisk meget fængende. Man får lyst til vende tilbage, netop for at gøre det helt perfekt denne gang, så ens chancer forbedres.

Maximo er nem at gå til. Styringen er forholdsvis intuitiv, og man lærer hurtigt at alt hvad der bevæger sig bare skal ha' et par klask. Undervejs er der naturligvis en masse forskellige powerups som han samler op, og som forbedrer hans evner. Ikke bare bedre rustning eller energi, men også specielle egenskaber til hans våben. En lidt speciel detalje er, at man kun kan beholde nogen få af sine indsamlede powerups når man dør, og det er muligt at markere hvilke man gerne vil beholde hvis/når det sker at man må se sig slået.

Når man har slået en fjende, efterlader den ofte powerups eller mønter. Disse mønter kan man så bruge til at købe rustning, upgrades eller mere energi på nogen få udvalgte steder. På nogen enkelte baner kan man også købe sig til muligheden for at gemme, hvilket der ellers kun er normalt efter man har slået en boss. Dvs. at hvis man klarer sig dårligt, og ikke samler nok penge ind, så får spillet også hurtigere en ende.

Våbene er alle variationer af sværd. Alt efter opgraderingen gør de mere eller mindre skade, og det er endda muligt at skyde med enkelte af dem. Det samme gælder ens skjold, som man (med den rette opgradering) kan smide efter sine fjender. Dette skal dog gøres med omtanke, for ganske som ens rustning taber det energi, og til sidst mister man det, når det er slidt op.

Når jeg skrev, at styringen er FORHOLDSVIS intuitiv, er det fordi at det bliver en anelse forvirrende til tider. Hvis man eksemelvis har en powerup, som gør Maximo istand til at skyde, affyrer man våbnenet med en tastekombination der ligger meget tæt på et almindeligt slag. Det betyder at man indimellem står og spilder ammunition fordi man bliver lidt for ivrig på joypad'en.

Selve dét at styre Maximo rundt er lidt klodset, i hvert fald i mine hænder. Alt for ofte døde jeg fordi jeg gik forkert og skvattede ned i afgrunden, og ikke fordi de mange modstandere fik gjort kål på mig. Træls. Responsen er heller ikke altid som man gerne ville den skulle være, så der går en del tid og dygtiggørelse med at lære begrænsningerne at kende.

Kamera-føringen er derimod en ren katastrofe! I alle 3D spil burde det altså bare være standard at man selv kan flytte kameraet rundt om sin figur for at få overblik, især hvis man står overfor et tricky hop eller ligende. I Maximo følger kameraet nogenlunde med rundt, og så heller ikke mere. Man har mulighed for at"nulstille" placeringen ved at trykke på én af skuldertasterne, så kameraet springer om bag Maximo igen. Men det forudsætter, at man står helt stille (!), og kameraet skal somregel den længste vej rundt om vores helt før end det genfinder sin plads. Det er totalt dræbende i kritiske situationer, og mildest talt pishamrende irriterende. Igen og igen sker det at man får prygl af én eller anden fjende, som man bare ikke kan se fordi vinklen er helt forkert.

Heldigvis er der også mange positive ting ved Maximo. Grafikken ER lækker, og lydsiden er fantastisk. Især dialogerne til mellemsekvenserne er ret morsom og velindspillet. Desværre er der bare for få af dem...

Animationerne af Maximo og de mange fjender er også ret gennemarbejdede og fyldt med nuttede detaljer. Den slags er vist ved at være standard i et spil af den genre i dag? Hvis du har spillet "Ghost 'n' Goblins", kan du sikkert huske en detalje med at hvis man havde mistet al sin rustning, bar Maximo ikke andet end hans stribede underbusker. Denne detalje er stadigvæk bevaret. Der er sågar nogen powerups, som ikke gør andet end at ændre hans boksershort, eksempelvis til et raffigt par med hans monogram eller en ko (!) på!

Banedesignet er også fedt, med store og gennemtænkte baner. Der er ialt omrkring 20 baner, inklusive boss-levels. Spredt rundt omkring er der forskellige secrets, og hvis man går efter at gennemføre spillet 100%, så skal man på opdagelse. Det tilføjer lidt replay-value, men når det er overstået, er der ikke mere at komme efter.

"Maximo: Ghosts To Glory" har været en blandet fornøjelse. I starten fandt jeg gameplayet alt for restriktivt og frustrende, men efterhånden vender man sig til det, og Maximo begynder at vise sine gode sider. Detaljerne med den specielle måde liv og nye forsøg bliver styret på, kombineret med muligheden for at bruge sine surt indsamlede mønter til noget fornuftigt, går alt sammen op i en højere enhed til sidst, og spillet bliver lige pludseligt meget vanedannende. Man får virkeligt lyst til at prøve igen, netop for denne gang at gøre det helt perfekt, bruge af de erfaringer man fik tidligere, og så ellers bare nyde den lækre grafik.

Alt i alt er "Maximo: Ghosts To Glory" anbefalesesværdigt. Måske er 500kr lige i overkanten taget den korte levetid i betragtning, men som en lejetitel til en lang weekend er det ihvertfald perfekt.