Jak And Daxter: The Precursor Legacy

Uha, Jak and Daxter er godt! Så kort kan det siges, og hvis du ikke orker at læse hvorfor jeg syns spillet holder mere end noget andet jeg har spillet i 2001, så kan du trygt pakke julegaverne sammen, fise ned og få dem byttet til ét af de bedste spil man kan få til PlayStation2 lige nu.

Jak and Daxter: The Precursors Legacy (J&D) er et mesterværk platformsgenren. Efter talløse forgængere er det næsten umuligt at finde på noget nyt rent gameplay-mæssigt i denne genre, så Naughty Dog har taget konsekvensen og kogt alle de fede ting fra alle de fede platformsspil der findes sammen i ét spil, J&D! Så mens nogen sikkert vil beklage sig over at nyskabelsen er svær at få øje på i J&D, mangler titlen absolut intet når det kommer til underholdningsværdi og kvalitet. ALLE spil burde fænge som dette.

Jak og Daxter er vores to helte, som ultra-kort fortalt skal redde verden fra at bliver oversvømmet med noget giftigt stads. Spillet starter med at den dynamiske duo ikke kan styre deres nysgerrighed, og vover sig ud på en farlig ø, til trods for mange advarsler. Og netop som de har afsløret nogen slemme gutter som ligger skumler planer om at overtage verden, indtræffer uheldet, og Daxter falder ned i en stor balje "sort slim" som forvandler ham til et lille pelsdyr. Så har vi balladen, og de to begiver sig ud på eventyr for at forvandle Daxter tilbage igen til hans oprindelige form, og for at redde verden fra at blive oversvømmet med det sorte stads.

Du styrer Jak, med Daxter siddende trofast på din skulder. Og det er Daxter, som står for al dialogen - faktisk siger Jak ikke et eneste ord i hele spillet, mens kæften sjældent står stille på Daxter.

Plottet er for sin vis underordnet i denne anmeldelse, men jeg kan fortælle at historien er både velfortalt og meget underholdende udført, så man bliver lynhurtigt grebet at spillet og lever sig ind i det. Ja, det har fulgt mig i mine drømme når jeg sov, og ja, det var totalt umuligt at ligge fra mig så længe det stod på, så det er lidt en lettelse da jeg endelig gennemførte - det kan min kæreste skrive under på! :)

Det overordnede formål med spillet er at indsamle såkaldte "powercells". Man får dem som belønning, når man har gennemført én af de mange under-opgaver, som er utroligt varierede. I starten er det bare et spørgsmål om at finde en powercell, og komme hen til den. Senere skal man udføre bestemte opgaver, og det er ikke altid lige til.

Eksempelvis skal man på et tidspunkt jage kvæg ind i en fold. Det er ret nemt. Det samme kan man ikke sig om en anden opgave, hvor man skal flyve på en scooter igennem en masse ringe, som forsvinder hvis man er for langsom.

Heldigvis er spillet skruet helt fantastisk sammen mht. brugen af disse powercells. I hvert område er der 2 til 8 powercells, og det er ikke nødvendigt at finde dem allesammen før man kan gå videre. Faktisk er der flere steder, hvor det ikke kan lade sig gøre at få dem allesammen med, fordi det først bliver muligt efter man har løst en opgave senere i spillet. Man bliver altså nød til at vende tilbage senere. Det tilføjer en del til levetiden af spillet. Man kan godt spille "sløset", og så kun skaffe det absolut mindste antal powercells for at komme hele vejen igennem, men på den anden side bliver man belønnet med en anden/eksta slut-sekvens, hvis man har gjort sig umage og fundet samtlige 100 powercells. Og dét er opgave udover det sædvanlige!

Ellers er det ret "basic". Man kan tåle at blive ramt tre gange, hvorefter man dør og må starte forfra et stykke tilbage igen. Det er muligt at samle ny energi op, eller nogen andre powerups, som i et kort periode gør Jak istand til at bevæge sig hurtigere, slå hårdere eller skyde.

Der er kun to typer angreb, "slag fremad" og et "snurre-slag" der rammer alle fjender omkring dig, det er set ufatteligt mange gange før, tænk blot Crash Bandicoot. Derudover kan man hoppe ... og det er såmen dét! Det gør naturligvis spillet uhyre simpelt, hvilket både er godt og skidt. Måske kunne man ønske sig lidt variation på dette område, men det er kun når jeg har taget de HELT snæversynede briller på, det er ikke noget man tænker på mens det hele kører.

Styringen er fantatisk. Med den vestre stick styrer du, med den højre kan man dreje kameraet omkring Jak så det passer. Det bruger man faktisk ret ofte, da kameraføringen ikke altid er lige intelligent, og hvis man skal se sig omkring for at bedømme det næste hop. Man kan også skifte til "1. persons udsyn", som er ufatteligt praktisk, også selvom man ikke kan bevæge sig.

Alting er bare godt i dette spil. Efter at ha' hygget mig med det i over en uge, er der intet at sætte en finger på. Det skulle da lige være, at nu er det slut ... men sådan er det vel altid med de gode spil: De slutter alt for tidligt! Efter at have gennemført bliver man opfordret til at gå tilbage og finde samtlige powercells, og det øger da også levetiden en del (det er bare pissesvært at finde dem alle), men det ændrer ikke på det faktum at J&D er overstået på omkring 30 timer for en hardcore gamer, noget længere hvis man går efter alle powercells. Og derefter er det begrænset hvor meget grund der er til at sætte spillet i maskinen igen - det skulle da lige for at blære sig for sine buddies, og se om spillet i fanger dem? :)

Jeg er især imponeret over hvor god en indlæringskurve der er. Det er ufatteligt sjældent man sidder fast, og det hele kører utroligt flydende. Hvis man ikke kan klare en opgave, kan man i stort set alle tilfælde bare droppe det, fortsætte spillet og komme videre, og så måske komme tilbage senere, hvis man har lyst.

Den første bane er ufatteligt nem, og sørger for at alle er med. De forskellige "moves" bliver beskrevet, enten af Daxter, som bare ikke KAN holde sin kæft, eller af nogen af de andre figurer i spillet. Senere bliver det naturligvis mere svært, men man får altid lige præcis nok hints og ledetråde til at man kan regne den ud rimeligt hurtigt, dog uden at det bliver FOR nemt.

Historien er i særklasse, primært fordi det er nogen pokkers gode stemmer der brugt til de mange forskellige figurer man møder. Dialogerne er hammermorsomme, og fyldt med en masse detaljer. Man kan tydeligt høre, at det IKKE er programmørerne der har hygget sig i lydstudiet med en kasse øl en eftermiddag, men derimod en flok professionelle skuespillere, som ligger stemmer til. Ufatteligt godt, faktisk de bedste stemmer jeg har hørt i et spil endnu.

Dertil kommer, at figurerne sjældent gentager sig selv. Det er træls, når den samme figur skal holde den samme enetale hver evig eneste gang man kommer forbi, men sådan er det ikke i J&D.

Grafikken er fed, RIGTIG fed. Lækre farver, enorme områder som man kan vandre frit omkring i, tonsvis af detaljer, og ingen loade-tid. Ja, du læste rigtigt. J&D er uden ventetid, den ene bane løber flydende over i den næste. Det eneste tidspunkt der er ventetid, er når man bruger teleporteren til at springe mellem de enkelte lokationer, og det gør man forholdsvist sjældent. Det er bare så lækkert og gennemført.

Som sagt er områderne også enormt store, og vildt flotte. På et tidspunkt skal man flyve på sin scooter igennem underjordiske tunneler, som er dækket af flydende lava. Det vanvittigt flot, og utroligt hæsblæsende, for hvis man er for langsom bliver scooteren overophedet og man dør.

Et andet eksempel på den lækre grafik, er en opgave, hvor man skal skære linier over til en ballon som hænger højt hævet over området. Jeg for vild flere gange, men så kigger man bare lige op for at tjekke hvor linerne til ballonen stadigvæk er stramme - det må være dér, den næste opgave findes. Så simpelt kan det gøres.

Alle mellemsekvenserne er lavet med spillets egen engine, dvs. der er ingen video som skal loades eller noget.

Når man finder en powercell, kommer der en kort "sejrs-sekvens", hvor Jak og Daxter fejrer sejren på med dans eller lignende. Disse sekvenser er rigtigt søde, og man sidder og trække på smilebåndet hver eneste gang Daxter danser breakdance eller eletric boogie som belønning for fremskridtet.

Det samme sker når man dør: Daxter bøjer sig over Jak, og kommer med flabede bemærkninger, som kan være hylende morsomme.

Animationerne er også et kapitel for sig selv. Alle figurene er enormt nuttede. Blodtørstige, men nuttede. Eksempelvis er der en fjende, som skal ha' to slag før han dør. Det første slag får ham til at snurre rundt om sig selv et par gange, hans hjelm flyver højt op i luften. Når hjelmen så lander igen, trykker den sig fast på hans hoved, som han så står og hiver og slider i, mens man tildeler ham det andet, og dræbende slag. Det er så pissegodt lavet, og det er bare ud over hele spillet. Selv efter at ha' spillet i mange timer, ligger man pludselig mærke til endnu en lille ting som man ikke havde bemærket tidligere. Spillet er proppet med dén slags finesser.

Summasumarum? Køb Jak and Daxter, det holder simpelthen for vildt. Grafik, lyd og gameplay går op i en højere enhed, og resultatet er ét af de absolut bedste spil i genren. Man bliver hooked efter få minutter, og når man et par dage efter ligger joypad'en fra sig med sine ømme fingre, er det klart, at Jak and Daxter kommer til at danne skole for hvordan et fedt platformsspil skal skrues sammen.