Destrega

Destrega er nu ved at nærme sig en Europæisk release. Det har været ude i Japan i snart et år, og godt et halvt år i Amerika, hvor det har fået lidt lunkne reviews og er blevet opfattet som en skuffende titel. Jeg er af en lidt anden mening, og betragt det som en lille advarsel ;-)

Destrega er et kampspil, men af en lidt anden type end vi er vant til. Hver fighter kan nemlig lave langtrækkende angreb, og banerne er store pladser/arenaer, hvor der zoomes ind og ud for at man kan bevare overblikket. Det bliver hurtigt en kasten våben frem og tilbage uden taktik og mening (efter de flestes opfattelse), men der er nu mere i spillet end det umiddelbart ser ud til. Det bærer faktisk en del ligheder med spillet Blood Lines - er jeg også den eneste der syntes det er fedt?.

Der er i alt 12 karakterer i spillet, der roligt kan kaldes et Soul Blade rip-off. Hver karakter er udstyret med 3 forskellige langtrækkende våben, der stort set kun har udseendet til forskel karaktererne i mellem.
Det fungerer derfor som en slags sten/saks/papir (with a twist) når man kæmper. To angreb der fyres af med samme styrke vil næsten altid ophæve hinanden, men styrken afhænger af hvor meget "våben-energi" man vælger at bruge, og i samme omgang hvor meget tid man vælger at bruge på at lade det op/fyre det af. Rammes man af modstanderes angreb mens man selv lader op til et angreb, ophæves det i gang værende angreb på stedet -- og det er bare om at starte forfra. Der er kun tale om sekunder, men det er disse sekunder der tæller.

Kom an - hvis du tør!

Den før nævnte våben-energi vises med en bar, lige under energimeteret. Et godt, kraftigt våben kan nemt tømme hele energi-meteret, og skulle ens angreb misse, er det at man kommer lidt på skideren. Her står man nemlig så helt sårbar, kun med muligheden for at skjule sig bag et objekt -- eller selvfølgelig gå i nærkamp med de bare næver -- hvis man tør nærme sig ;-).

Et andet element som spiller en stor rolle, er måden man danner kraftskjold på. Man kan nemlig danne et skjold som afværger stort set ethvert angreb -- men skjoldet dannes via ens

våben-energi. Så afværger man en hel stribe angreb, og endelig får lidt luft til sidst - så har man ikke noget at svare igen med. Så ender det ofte i nærkamp med de bare næver, det foregår meget simpelt med nogle kraftfulde og seje moves, der varierer fra person til person. Når man er tæt på sin modstander ophæves muligheden for at skyde langtrækkende angreb automatisk. Der opstår hurtigt en helt speciel form for kamp, og spiller man med en ligeså øvet person som en selv, kan det blive meget langvarigt. Fangede du bare lidt af den?

Pas på den usynlige pæl

Grafisk var Destrega lidt af en lækkerbisken for et år siden. Animationerne er også gode, det køres i Hi-Res og er meget rent at se på. I dag er det måske ikke helt toppen, men klarer sig da igennem. Et direkte kritik punkt kunne være måden Omega Force har valgt at håndtere situationen på, når du løber under noget. Løber du under et tag, en bro, bygning eller andet -- gøres denne bygning gennemsigtig, så man stadig kan se karakteren. Fin idé, men det gør det meget svært at se hvor man kan løbe, og svært for modstanderen af løbe samme vej -- for selvom objekterne gøres gennemsigtige, kan man selvfølgelig ikke løbe igennem pæle, stolper, vægge og andet. Det er mest et problem for nybegyndere der ikke kender banen så godt.

I 1-player er der desværre ikke så meget at komme efter i Destrega. Det er alt for nemt, der er ikke noget bonus at hente og ingen afslutnings FMW sekvenser. Det er muligt at vinde alle karaktererne fra deres tidligere spil Dynasty Warriors, men de dukker op på én gang -- og først når du har gennemført spillet med alle karakterer. Der er lidt mere udfordring og spilletid at hente i spillets Story Mode -- som er lavet rigtigt godt. Man finder ud af at hvem der er de onde, og hvem der er de gode -- der er masser af historie og tale, men kampene der kommer ind imellem er dog stadig alt, alt for lette.

Destrega kan kun anbefales til 2 players, hvis man ønsker virkelig udfordring. Her kan man til gengæld også finde sig et spil som man hurtigt kan blive afhængig af -- og det kan hurtigt gå hen og blive en lille hjemme klassiker..